Hej Maj,
Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over et år, og jeg elsker ham utroligt højt. Men vi har kun sex et par gange om måneden, fordi jeg ikke har lyst. Jeg bliver bare ikke rigtig våd. Hvordan bliver jeg det?
Hilsen den fortabte "U"sexlystne
Kære "U"sexlystne
Lyst er en sjov og finurlig fætter, lige som man tror den er der, er den måske væk og omvendt.
Der kan være mange grunde til at din lyst forsvinder, men først skal du vide, at når forelskelsen lægger sig, så er det normalt at lysten daler. Lyst er noget man genererer, når man har kendt hinanden i mere end forelskelsesperioden, dvs. det skal prioriteret!
Måske savner du noget i forholdet? Kommunikerer I godt? Er du stresset på jobbet? Er i stadig lækre når I er sammen, eller er der gået jogginsøndag i den? En god måde at få mere lyst på, er at kysse mere. Beslut dig for at kysse 5 min med din kæreste hver dag, bare som et eksperiment, mon ikke han er med på den 😉
Prøv i 14 dage, og se hvad der sker. Derudover kan I lave nusse/massage aftener, hvor I skal give hinanden fuld kropsmassage uden sex. Hjælper det ikke, vil jeg anbefale at du kontakter en dygtig sexolog, så du kan få afklaret hvad der ligger til grund for den manglende lyst, samt endnu flere ideer og forslag end jeg kan give dig her.
Her til sidst, skal du vide, at stort set alle mennesker oplever at lysten til sex i nogle perioder er større eller mindre, det er fuldstændig normalt, spørgsmålet er jo hvordan man vælger at tackle situationen. Jeg kan anbefale dig, at downloade og læse mig gratis E-bog: "Når seksualiteten driller", der er nogle rigtig gode klummer og artikler, som jeg tror kan hjælpe dig og jer endnu mere på vej. Download den her.
De bedste hilsner,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---