Vælg en side

Mørket og kulden banker på, og det er alt for hurtigt blevet mørkt og dunkelt om morgenen, hvor man efterhånden bare har lyst til at kaste vækkeuret meget langt væk, vende sig om på den anden side og i det mindste kunne sove til det bare er lidt lyst uden for.

Og mørket har faktisk en stor betydning i mange menneskers liv!

Mange oplever et nedsat energiniveau, nedtrykt sindsstemning, og at man bare er ”mere sløv” generelt.

Biologilæreren i aktionDet er helt normalt og en naturlig følge af mindre lys til kroppen og hjernen.

Jeg vil ikke komme ind på de biologiske processer (hilsen den gamle biologilærer), men derimod fortælle dig, hvad du kan gøre, så det ikke går ud over dit parforhold og ikke mindst, faktisk slår to fluer med et smæk, og både får mere energi OG styrket intimiteten og kærligheden imellem dig og din partner.

Find gnisten er et tema, jeg igen og igen bliver præsenteret for, og den der pokkers gnist eller flamme, kan vi altså selv give et ordentligt los i rumpetten.

Så her er 4 af mine bedste bud på, hvordan I fyrer op under flammen i vintermørket 😉

Tip 1 ★ Find gnisten med noget så “kedeligt” som “bevægelse”

I stedet for at falde om på sofaen, så snart dagens dont er klaret, vasketøjet er sat over og der er trykket ”go” på opvaskemaskinen, og man nærmest robotagtigt falder omkuld og tænker ”Så gik der endnu en dag”, så prøv at mand dig og jer op til at gå en tur.

Find gnisten med noget så kedeligt som bevægelseHelt optimalt vil det faktisk være, hvis I kan gøre det om eftermiddagen inden mørket falder på, for så får i dermed også udnyttet dagslyset og trigget hjernens produktion af stoffer, der giver energi.

Bevægelse er sundt for alle, det behøver vi slet ikke diskutere, men at gå en tur sammen, er faktisk en oplevelse i sig selv.

Rigtig mange af de par, jeg har snakket med igennem tiden i min praksis fortæller, at de på gåture får snakket sammen på en helt anden måde, end hvis de sidder sammen i hver sin ende af sofaen (hvor sandsynligheden for at man tænder for tv, griber en IPad eller bog er RET stor)

På en gåtur KAN I faktisk ikke andet end at holde i hånd og enten være stille sammen og bare nyde at gå der, eller snakke sammen.

Og helt naturligt opstår der ofte gode og dybe samtaler, hvor man ikke bliver afbrudt og forstyrret, men hvor man kan få snakket i bund.

Tip 2 ★ Snak sammen

“Jaja Maj Wismann, det gør vi jo hver dag”, sidder du nok og tænker, men nej, snak sammen sådan helt rigtigt og dybt. Prøv at tage en aften, hvor I tænder stearinlys i hele stuen, sætter blid og udvalgt musik på anlægget.

I kan evt. vælge 10 sange hver og lave en playlist, og sæt jer så ned overfor hinanden i to timer og snak om:

❤ Hvorfor I har valgt hinanden som partnerFind gnisten med snik snak

❤ Hvad I godt kan lide ved hinanden

❤ Hvad den anden gør, der gør dig glad i hverdagen

❤ Hvad I drømmer om at opleve sammen i fremtiden

Se dét, er en samtale, der sparker røv og som gør helt afsindig glad indeni.

Og det gør den, fordi vi får nogle ting at vide, som vi meget sjældent giver os tiden til at sige højt i hverdagen.

Ting, som vi måske ikke engang tænker over og er bevidste om, før vi rent faktisk sætter os med og mærker efter, tænker efter og udtrykker det.

Jeg lover jer, det bliver en aften I aldrig glemmer, og som i den grad vil give jer et boost på kærlighedskontoen OG på energikontoen.

For når man skruer op for følelsen af at ”føle sig elsket og værdsat”, så udløser det forskellige stoffer i kroppen (jeps, biologilæreren er lige på banen igen) og de stoffer gør én gladere, giver mere energi + rykker jer tættere på hinanden som par. What´s not to like?

Tip 3 ★ Find Gnisten via Sensualiteten

Man kan lidt firkantet sige, at intimiteten og sensualiteten er alt det, der adskiller et parforhold fra et par venner, men som IKKE har seksuel karakter.

Sensualiteten og intimiteten er værd at bruge tid påSensualiteten og intimiteten er alt det, der kommer før sexen, og som i mange tilfælde bygger op til, at man rent faktisk har lyst til at være sammen seksuelt.

Det er også både intimiteten og sensualiteten, vi alt for ofte glemmer i hverdagen, når først forelskelsen er overstået, og det påvirker sexlysten både for mænd og kvinder i rigtig mange tilfælde.

Det kan være svært at ligge inde i sengen og pludselig skulle knalde, hvis man ikke oplever, at man er ”tætte” i løbet af dagen, ugen eller måneden.

Men hvad ER det så på et lavpraktisk niveau, hvad ER det helt konkret?

Det er selvfølgeligt forskelligt fra par til par, og fra menneske til menneske, hvad der oplevet som intimt og som sensuelt. Men berøringer, kærtegn, kys, kram, nus, blid massage og ”ligge tæt” plejer at give bonus på kontoen.

Det kan også være, at man holder i hånd, når man handler ind eller sidder tæt i sofaen, når man ser en film sammen. Som sagt, det er forskelligt fra par til par, men vær opmærksom på, hvad der er sensualitet og intimitet for dig og jer og så brug din bevidsthed til at skrue op for det.

Et fælles bad er hyggeligt og puster til flammen og gnistenEn rigtig god ”øvelse” eller ”leg” er det nok nærmere, er at I tager en aften inde i sengen, hvor I for det første gør soveværelset så uforskammet romantisk, som I overhovedet kan slippe afsted med.

Sæt rammerne om en rigtig dejlig stemning og husk at fyr godt op for varmen.

Start så med et langt og varmt bad evt. sammen. Og brug så 45 minutter på første at nusse ham og så 45 minutter på at nusse hende. Fra top til tå.

Ikke noget sexeri her.

Det må I gøre bagefter.

Brug ikke for lang tid på de klassiske erogene zoner, igen, det handler ikke om at fyre op for liderligheden, men om at få skruet op for sensualiteten, og hvad der føles rigtig dejligt og godt.

At gøre soveværelset lækkert og romantisk booster ofte gnistenOg jeg tror I vil blive overrasket over effekten af, hvad sådanne 90 minutter en tilfældig mørk vinteraften kan føre med sig i de efterfølgende dage og uger.

Behagelige berøringer og nus udløser også stoffer i hjernen, der igen er med til at styrke intimitets-båndet imellem jer og som skruer op for ”Jeg føler mig elsket, begæret og holdt af”-følelsen.

Og det er da ikke så ringe endda 😉

Der er virkelig tale om her, at man smider 25 øre i den ”Enarmede tyveknægt” og haler en god slat monetos retur.

Lille indsats, KÆMPE output.

Tip 4 ★ Fokus på erotikken

Når energien er lav, kan det påvirket sexlysten og energien til at tage initiativ til sex enormt, og derfor kan man med gode resultater godt lægge en strategisk indsats.

Og hvis du er som de fleste, jeg har mødt på min vej, tænker du sikker nu: ”Jaja, det er super fint, men hvis det var det rigtige parforhold ville sexen jo opstå spontant”, og ved du hvad?

Det er simpelthen en af de største myter inden for parforhold, der overhovedet findes!

Planlæg lidt ekstra erotik - Det giver bonusFor din partner kan være nok så fræk, sexet og lækker, men hvis du er total lav på energi eller f.eks. stresset, så kan det være helt abnormt svært at få ”kroppen op i omdrejninger”, uanset hvor underligt, man synes det er, at den ikke ”makker ret”

Hvor meget sex, hvor tit, og hvor længe er fuldstændig op til jer som par at definere.

Der findes ingen ”regler” for, hvor tit man skal have sex, det er individuelt og med garanti forskelligt fra livsfase til livsfase for jer som unikt par.

Er I glade for dét, dér er, så er alt jo godt, husk det!

En af de ting I kan gøre for at få lidt mere fokus på det erotiske liv er, som sagt længere oppe at være opmærksom på intimiteten og sensualiteten.

Som psykolog Jesper Juul udtrykker det: ”Det gode sexliv starter alle andre steder end i soveværelset”, og det har han fuldstændig ret i.

Derudover så kan I faktisk også spille det erotiske spil spillet ”Erotic4Real”, som er det eneste erotiske spil jeg anbefaler. Og jeg anbefaler det fordi det er hamrende godt, og fordi det også har fokus på alt det, der er ”rundt om” selve sexen.

Det er nemlig et kombineret erotisk og parforholds spil, der skal spilles i sengen. Man trækket et spørgsmål, og hvis man svarer rigtigt, får man lov at rykke sin brik frem, hvilket betyder, at man må gøre ”et eller andet”, som står på kortet ved sin partner.

I starten af spillet starter det ganske blidt og sensuelt ud, men efterhånden som man får spillet sig varm (om man få må sige 😉 ), så bliver opgaverne også mere udfordrende.

Erotic4Real Erotisk SpilDet er et HAMRENDE godt spil, hvis man ønsker fokus på erotikken og sensualiteten, har lyst til at sætte det på dagsordenen en aften eller to (i øvrigt kan det spilles adskillige gange inden det bliver kedeligt), og man får i den grad inspiration til forspil og sex.

Du kan læse mere om spillet lige her <——-

Find gnisten i vintermørket - Maj Wismann giver tipsRigtig god fornøjelse i vintermørket 😉
De kærligste hilsner
Maj

 

 

 

★ Mærker du også at energien falder her i mørket? Har du et godt fif til mere energi eller til at booste kærligheden og parforholdet? Har du et godt kæreste-trick, som du vil af med?  Jeg vil elske at læse din kommentar 

*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.

Gratis E-bog med fakta, tips og råd til sexlivet
majpopup

Få min Gratis E-bog "Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?

❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør man ved det?

❤ Hvordan får man gnisten igen?

❤ Tilmeld dig mit nyhedbrev og få e-bogen gratis

.

You have Successfully Subscribed!