fbpx
Sexolog og terapeut Maj Wismann
Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut
MENU

Gift med en narrefisse?

Narrefisse!

Hej Maj

Jeg tror efterhånden at det er sådan en jeg er gift med.

Vi er begge midt i 40'erne med et hjemmeboende "barn" på 19, har en fint fungerende hverdag og en god økonomi, men sexliv er der efterhånden ikke meget af.

Min kone piller tit ved mig og spiller op til sex, når det så er ved at være sengetid er jeg ved at være godt varmet op, men ak og ve så bliver det som regel en afvisning igen, så er hun træt eller har ondt eller noget helt tredie.

Når jeg så en sjælden gang får lov, så lyder der et kan vi ikke lige gøre det hurtigt for jeg er træt, og så beklager hun sig over at der er for koldt ellet varmt i soveværelset, så er min ånde varm (ja jeg er sgu da ikke noget køleskab) , så kan hun ikke ligge i den ene eller den anden stilling for så gør det ondt eller føles forkert, og til sidst "skat" kan du ikke lige tage mig analt så går det lidt hurtigere,

Nu har vores sexliv altid været hæmmet af min kones lyst til at prøve noget "nyt", jeg har tit spurgt hende om hvordan hun helst vil tilfredsstilles, om vi skal lave mere oralsex, mere analsex osv, men det mener hun er flovt at snakke om, i mine øjne er det nu engang mere flovt at  man ikke kan snakke om det,

De seneste 4-5 år har hun jævnligt gået tidligt i seng fordi hun ikke kunne holde sig vågen mere, men når jeg så lige skal et smut i køkkenet en time efter så kan jeg se at hun ligger og læser eller ser fjernsyn (det er hun altså ikke for træt til), når hun så bliver konfronteret med det kommer der et snerpet svar: jeg har vel lov til at læse eller se fjernsyn, ja men hun behøver da ikke lyve sig til det, sådan noget sårer mig virkeligt meget, det er i mine øjne et tegn på at hun bevidst undgår mig.

Jeg har af omveje erfaret at hun over for sine kolleger giver udtryk for at vi har et meget aktivt sexliv, jeg frygter da den dag hun mener at det er gået i stå.

Hvad gør jeg? det er ikke holdbar i længden, hvis der ikke bliver rettet op på tingene ender det med at jeg forlader hende og det har jeg egentlig ikke lyst til, måske er jeg i bund og grund bare et skaffedyr for hende.

Hilsen C

Hej C

WOW...... der er energi i din mail! Tak for dine frustrationer 🙂 Jeg deler det lige op i punkter det her ikke, for så er det lidt mere overskueligt!

1) Du er tosset fordi du ikke føler at DU får noget ud af jeres sexliv - konen ligger op, og så bliver det ikke til mere. Hvorfor bliver det ikke til mere, har du snakket med hende om, hvad det er der går galt inde i soveværelset? Hvilke ting, der skal være på plads, før hun kan koncentrere sig om at dyrke sex? Hun lægger op til dig i løbet af dagen - wow, tillykke med det, det er der godt nok ikke mange kvinder der gør efter nogle få år i forholdet, så det tyder på at hun tænder på dig i løbet af dagen, så hvad går galt i soveværelset?

Hun vil have det hurtigt overstået, hvorfor? Er du en dårlig elsker? Jeg ved at det er hårdt at spørge om, men det kunne godt tyde på, at din kone har et behov, hun VIL gerne have sex, men hun får ikke det hun ønsker, fordi hun af en eller anden grund ikke får det formuleret til dig - her er det en god ide med en sexolog, hvis det skal gå hurtigt.

Men i jeres tilfælde, vil jeg anbefale nogle videoer om elskovsteknik og som er sobre, så i begge kan holde ud at se på det. Jeg vil anbefale Niels Denckers tantriske dvd´er som kan købes over nettet som er en guide til oralsex og intim massage begge veje. Og jeg vil anbefale Yasmin Fox Andersens dvd som kan købes gennem matas om kama sutra og tantra - disse giver super god inspiration.

2)Du er ikke taknemmelig for det du får. Jeg er klar over at du er bitter og gal, men det virker altså ikke. DU har en kvinde som lægger op til dig, og som endda lader dig tage hende analt!!! Er du sindsyg mange mænd ville ønske at de havde sådan en kvinde. Husker du at være taknemmelig for det du får, for hvis man er det, så får man ofte meget mere, men hvis man er gal og bitter og udviser frustration og irritation hele tiden, så kan jeg godt forstå at hun vil have sexen hurtigt overstået!

3) Hvad kan du gøre for hende, endnu engang vil jeg sige, at jeg godt ved at du er frustreret og gal, men kan du gøre noget for at hun f.eks. ikke er så træt om aftenen. Hun trækker sig tilbage fordi hun er træt, det er ikke det samme som at man ønsker at sove! Hun ønsker ro i sit hoved, derfor læser hun og ser tv.

Kan du gøre noget for, at hun ikke er så smadret om aftenen at hun KUN ønsker alene tid. For mig at se, tyder hendes symptomer på, at hun er sund, men træt af for mange pligter og krav! Hvad byder du ind med? Hvorfor skulle hun ønske at gå i dybden med dig? Fylder du på hendes kærlighedsbeholder? Eller er du sådan en, der kun giver for selv at få?

Jeg har givet dig en masse råd om hvad du kan gøre, for hvis du vil have et godt parforhold og et godt sexliv, så starter det med at DU skal gøre noget andet end det du plejer, hvis DU vil have andre resultater end dem du plejer at få.

Er jeg gift med en narrefisse - Maj Wismann giver svarDe bedste hilsner

Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---

Gør som over 25.000 andre
Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om parforhold, kærlighed og seksualitet. Nul spam. Kun e-mails og tilbud på kurser, der gør dig dygtig(ere)  til at få det parforhold og sexliv du ønsker dig. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
.
maj_wismann
Brevkassen om parforhold
I brevkassen her kan du finde mere end 400 spørgsmål og svar om parforhold, kærlighed, sex og seksualitet.
Skriv til brevkassen
Ressourcer
Online forløb
Artikler
Brevkasse
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
Denmark
+45 22 37 62 93
Kontakt@majwismann.dk
CVR: 32844324
majpopup

Få min populære e-bog
"Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?
❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det?
❤ Hvordan får du gnisten igen?
❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-

.
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram