Hej Maj
Jer er en flittig bruger af dating.dk og nu har jeg endelig fundet en mand, som jeg er ret vild med, og som er vild med mig. Vi har skrevet sammen i et par mdr. nu og har også sms´et og ringet og har mødtes til frokost et par gange. Han har hele tiden givet sig ud for at være single men da vi mødtes i går til frokost (igen) fortalte han, da jeg spurgte til hans børn, at han faktisk var gift!
Altså han er gift og bor sammen med børnenes mor og hun tror stadig at de er kærester.
Jeg blev helt kold indeni, men jeg er jo også meget forelsket i ham, vildt, og ved slet ikke hvordan jeg skal håndtere dette.
Har du et godt råd?
Hilsen Marie
Hej Marie
Du er forelsket, åh det er så skønt og skørt og farligt og fantastisk på en gang.
Du har overbevidst dig selv om, at han er den mest fantastiske mand på jorden, tilstanden er fantastisk, hvis ikke lige det var fordi…
Jeg har hørt den historie mange gange før, specielt omkring dating fra nettet.
Og du har nu et valg at træffe.
Ja, manden indeholder fantastiske kvaliteter, han er skøn, charmerende og dejlig at snakke med, han forstår dig sikkert som ingen før.
Men, han er sin kone utro, han har små børn, og han ligger sin energi uden for sit forhold.
Han har ikke evnerne til at løse de problemer, han synes, der er i deres forhold, og derfor har han en profil på en dating hjemmeside.
Med mindre de har et åbent forhold, men som du siger, så tror konen stadig, at de er kærester.
Du blev helt kold inden i, det kan jeg SATME godt forstå, mærk den følelse rigtig meget, lad være med at negligere den. Hold fast i den, hvorfor fik du det sådan?
Hvilke regler har han overtrådt?
Den energi han vælger at lægge i jeres flirt, kunne han lægge i sit parforhold, men det gør han ikke, han vælger at søge videre i jagten på ”det perfekte”.
Hvis du vælger ham som kæreste, vil du så ikke tænke på om 2 år, om han laver samme nummer med dig?
Og hvis du skulle råde din bedste veninde, hvad ville du så råde hende til?
Har du selv lyst til at være det menneske, der var tredjepart i en skilsmisse, uanset om du fik ham som kæreste eller ej?
Selvom det var ham der lagde op til flirt og sex, ville du så bryde dig om at være hende, han gik i seng med og derefter måtte han lade sig skille? Har du lyst til, at være papmor?
Være kæreste med en, der har løjet for sin ex-kone og forladt små børn og ikke kæmpet til sidste dråbe blod for det forhold han engang tænkte så højt om?
Der er mange spørgsmål, du skal gøre op med dig selv, inden du involvere dig yderligere med ham?
Jeg vil råde dig til at tænke dig rigtig godt om, om hvad der er bedst for dig på langt sigt?
Og sætte dit umiddelbare behov i baggrunden.
Mange kærlige hilsner
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
Om de 4 største og mest fatale fejl vi ALLE laver, når vi snakker med vores partner. 4 ting, der vil ændre dit liv og parforhold TOTALT.