fbpx
Maj wismann signatur og logo
Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut
MENU

Har ikke lyst til sex pga. for meget udflåd

Udflåd ødelægger min sexlyst - Hjælp mig!

Hej Maj

Jeg er en pige, som desværre har et ret irriterende problem, og som jeg håber du evt. kan hjælpe mig med (eller i hvert fald prøve på). Jeg lider desværre meget af udflåd - ikke af nogen speciel grund, det gør jeg bare. Min læger siger hver gang, at nogen bare har det problem, og at der ikke er noget at gøre ved det. Det lugter ikke specielt, har den normale farve, og der er ikke de store gener forbundet med det - MEN!

Jeg føler ikke, at jeg kan have spontan sex, da jeg føler mig 'ulækker' og lugtende, fordi jeg går med trusseindlæg hele tiden. Jeg vil hellere skifte trusseindlæg, end jeg vil skifte trusser. Det hæmmer mig meget, da jeg ikke kan have sex uden at jeg først skal ud og fjerne trusseindlægget og vaske mig med en vaskeklud.

Jeg har  overbevist mig selv om, at ingen fyr har lyst til at have sex med mig, hvis jeg ikke får vasket mig først, så du kan nok se, at dette er noget af en hæmsko.

Udflåd ødelægger sexlystHvad skal jeg gøre??

Håber du kan hjælpe mig!

Hilsen
Q

Kære Q

Selvfølgelig vil jeg det 🙂

Jeg vil i hvert tilfælde gøre et forsøg. Det er rigtig godt, at du har været ved lægen og få en snak om udflåd, for det var faktisk det allerførste, jeg ville bede dig om, så den er "tjekket af".

Og så kunne jeg godt tænke mig at spørge dig om, om du ALTID, har haft så meget udflåd, som du oplever lige nu, eller om det er noget, der er kommet over nogle år?

Udflåd er slimet sekret, som stammer fra skedens slimhinde og alle kvinder i alle aldre har altid lidt udflåd, og det er helt normalt. Men graden af mængden kan varierer fra tid til anden og også inden for en ganske almindelig cyklus, men når du har så meget udflåd, at du er nødt til at gå med trusseindlæg, så er det jo super problematisk + at du, som du skriver, bare ikke føler dig "lækker" dernede - og det er jo næsten det værste 🙁

Slimhinderne i vores krop er ret påvirkelige får, hvad vi putter i munden, og det bedste råd jeg kan give dig til en start er, at du skal droppe ALLE mælkeprodukter de næste 14 dage. Ingen mælk, smør, ost, cremefraiche etc.

Udflåd påvirkes af din kost

En del mennesker oplever nemlig, at deres slimhinder producerer betydelige større mængder af slim - og i kvinders underliv er det jo så udflåd - når de har mejeriprodukter i kosten. Hvis det hjælper, og det gør det faktisk for rigtig mange kvinder, så kan du stille og roligt eksperimentere dig lidt frem i forhold til at genindføre f.eks. smør på brødet og en ostemad i weekenden, og på den måde finde en balance, der passer til dig.

Du kan også eksperimenterer med dit sukkerindtag, jeg kender til flere kvinder, hvor det også har en effekt på mængden af udflåd.

Et andet godt tip, som jeg også lige vil tilføje er, at trusseindlæg i sig selv kan virke generende på underlivet, så måske kan du med fordel i en periode have ekstra trusser i tasken, og så skifte trusser og prøve at droppe indlæg i en periode, og husk for hulan KUN at bruge bomuldstrusser (Og nej, de behøver ikke at være bedstemor-formet) 🙂

Mht. sex, så kan jeg sagtens forstå, at du føler dig "ulækker" og lugtende, og det bliver jo også noget indelukket, fugtigt og lugtende dernede, når du hele tiden er fugtig og går med trusseindlæg. Jeg tænker, at det vigtigste her er, at du mærker efter, hvad DU har lyst til - forstå mig ret, men du kan både finde fyre, der er ligeglad og fyre, som helst vil have en helt "ny-badet" mis 😉 Og det er uanset, hvor meget udflåd du så end måtte have.

Har ikke lyst til sex pga. for meget udflådSå det vigtigste her er vist mere, hvad DU har det godt med, og det lyder som om, at du har det bedste med at have været i bad inden sex - og det er vel ok?

Men prøv at drop mejeriprodukter i 14 dage, og se om ikke det giver resultater.

Kærligste
Maj

Gør som over 25.000 andre
Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om parforhold, kærlighed og seksualitet. Nul spam. Kun e-mails og tilbud på kurser, der gør dig dygtig(ere)  til at få det parforhold og sexliv du ønsker dig. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
.
maj_wismann
Brevkassen om parforhold
I brevkassen her kan du finde mere end 400 spørgsmål og svar om parforhold, kærlighed, sex og seksualitet.
Skriv til brevkassen
Ressourcer
Online forløb
Artikler
Brevkasse
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
Denmark
+45 22 37 62 93
Kontakt@majwismann.dk
CVR: 32844324
majpopup

Få min populære e-bog
"Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?
❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det?
❤ Hvordan får du gnisten igen?
❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-

.
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram