Kurser og indhold
Hej Maj,
Ja, nu har jeg altså et spørgsmål til dig.
Hvorfor kigger mænd efter andre kvinder, når de har en kæreste - eller kone?
Jeg var nemlig med min mand ude at handle og fangede ham diskret i at kigge efter en anden kvinde. Jeg spurgte ham, hvorfor kigger du efter hende? Han sagde nej, at det gjorde han i hvert tilfælde ikke.
Og det gjorde han altså!
Hvorfor kunne han ikke sige det?
Er meget jaloux i forvejen, og det ved han...
Og ligger der noget i det, når de kigger efter en anden..?
Den nervøse
Kære Nervøse
Tusind tak for dit spørgsmål, og åhhh, hvor har jeg lyst til at sige velkommen i klubben. Jeg kender SÅ mange kvinder, der oplever, at deres mænd kigger efter andre kvinder.
Jeg har faktisk også mødt flere mænd, som har beklaget sig over, at deres kone har kigget efter andre mænd i sådan en grad, at de er blevet utilpasse og kede af det.
Så nej, det er faktisk ikke kun mænd, der kigger efter andre kvinder, det er også den anden vej rundt.
Nu er der selvfølgelig både en forskel på graden af at kigge, når man kigger, og på hvor tit man gør det.
Om det er noget, der foregår konstant, bare han går ud af døren, og om han konstant er opmærksom på alt af hunkøn, der er uden for huset.
Eller om det er noget, der sker en yderst sjælden gang imellem, fordi der kommer en topmodel gående på den anden side af gaden, som selv en blind mand ville bemærke.
SÅ - Hvorfor kigger mænd efter andre kvinder?
Jeg tror, det er svært at finde en mand eller kvinde, der absolut ALDRIG har set på en anden og tænkt: "Hvor er hun/han flot/smuk".
Når det så er sagt...
Så er det "at kigge på andre mennesker" jo bestemt ikke det samme som, at man ønsker en anden partner, ikke er tilfreds med den partner man har, eller at man synes, at ens partner "burde" se anderledes ud...
Det er virkelig værd at huske på, når man bliver usikker apropos dit spørgsmål til mig om, om det at han kigger efter andre, betyder noget. Nogle gange gør det, og andre gange gør det ikke.
Min erfaring er, at i langt de fleste tilfælde betyder det ikke andet, end at hans øje har spottet en (i hans øjne) smuk og tiltrækkende kvinde, og at han kigger på hende, og bagefter går han videre i sit liv uden at tænke mere over det.
Nogle mandlige parterapeuter siger, at det handler om urinstinkter, og at mænd ikke kan gøre for det, men undskyld mig, det er i min verden simpelthen for nemt købt og alt for let at sige.
"Det er urinstinkt, jeg kan ikke gøre for det, og jeg kan ikke lade være!"
Det svarer på en måde til at sige, at vi som mennesker er skabt til at spise, al det vi finder i naturen, og derfor skal vi bare spise alt, ja, vi kan slet ikke lade være med at spise alt det, vi kan komme i nærheden af.
En smule mådehold ville måske være på sin plads...
Mennesket og den menneskelige hjerne har faktisk udviklet sig siden stenalderen, og hvis vi konstant lader os styre at drifter, umiddelbar lyst og fornemmelser og derved ikke tager ansvar for, hvad vi går og laver, og hvordan vores adfærd påvirker andre, så tror jeg, at vi ender med at være meget ensomme i vores liv...
Jeg skal kunne gøre, hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det - jamen, helt fint, det er også ok, men... Så bliver det altså bare ikke sammen med mig.
Det er helt ok, at have det sådan - men så er det jo dét, der er præmissen i parforholdet - og så skal der tales åbent og ærligt om det, så alle ved, hvad det handler om, og er indforstået med det.
Men...
Fordi man har lyst til at kigge, behøver man faktisk ikke. Fordi man har lyst til at spise en kage, behøver man faktisk ikke. Fordi man ikke har lyst til at tage ned og træne, kan man faktisk godt gøre det alligevel.
Som voksne, modne og ansvarlige mennesker, så KAN vi faktisk godt styre vores adfærd og handlinger.
Hvis vi vil.
Så hvad er det, med det der "kiggeri"?
Som sagt, så er det en gradbøjning, og i min verden handler det også om respekt. Respekt for dig, når han er ude og handle med dig, men også respekt for de kvinder, han kigger på.
Jeg bryder mig personlig ikke om at blive overbegloet - og ja, det har jeg prøvet - og jeg synes faktisk, at det er grænseoverskridende med de mænd, der ikke kan holde øjnene for sig selv, eller hvor situationsfornemmelse er en by i Rusland!
En af mine veninder, der er gudesmuk har fortalt mig, at hun finder det decideret ubehageligt, når mænd stirre på hende i lang tid og slet ikke kan få øjnene væk fra hende. Og da specielt, når de holder deres kone eller kæreste i hånden imens, og hun tydeligvis er utilpas ved situationen.
Hun fortæller, at hun føler sig negligeret til et stykke kød, og ikke et menneske med krop, sjæl, hjerte og følelser. Hun har også fortalt om en kvinde, der engang kom hen og svinede hende til på et diskotek, fordi hendes mand blev ved med at stå og overbeglo hende. Min veninde var KNUST 🙁
Gradbøjning og respekt, men også en tredje ting...
Nemlig velopdragenhed!
At stirre og glo på andre er faktisk rigtig uopdragent, uanset hvordan de ser ud!
Det er jo heller ikke ok at overglo mennesker, der ser markant anderledes ud i bybilledet, end vi lige er vant til at se på i vores egen lille andedam.
Det lærer jeg i hvert tilfælde mine børn.
Det handler om pli.
Og...
Du skriver til mig, at din mand diskret kiggede efter en anden, og det fortæller mig faktisk en del om din mand.
Han ved godt, at du ikke bryder dig om det, og der forsøger han at respektere ved at kigge diskret og ikke bare glo til øjnene triller ud af hovedet.
Selvom han forsøgte at skjule det, så opdagede du det alligevel, og da du konfronterede ham med det, så løj han for dig - og det er faktisk næsten det værste i din situation.
En ting er at kigge - det kan der jo være mange grunde til. Det behøver jo ikke altid være, fordi den anden kvinde er top lækker, nogle gange kan det modsatte jo også være tilfældet, som jeg tidligere nævnte.
Men det er med garanti ikke i de situationer, at du bliver ked af det...
Noget andet er at være uærlig omkring det, når det bliver opdaget...
Du bliver jo ked af det, når han ser efter andre kvinder, fordi det gør dig usikker på, hvor du har ham henne, og når han efterfølgende så vælger at være uærlig omkring det, så bliver du endnu mere utryg.
Det kan jeg virkelig godt forstå! Utryghed i relationer, er absolut noget af det værste, vi mennesker kan opleve...
Og SÅ har vi først balladen!
Han kunne jo i den situation have sagt:
"Ved du hvad skat, det må du sgu´ undskylde, det var virkelig ikke særlig betænksomt af mig. Jeg synes, hun var smuk, og jeg kom til at kigge på hende lige længe nok - det er ikke i orden og både dis respektfuldt over for dig og hende.
Sorry! Jeg elsker dig, og det var ikke i orden. Jeg ved, at det gør dig utryg. Det må du undskylde. Men jeg er lige her. Hos dig. Kom her, så får du et kram, og så lover jeg dig, at det skal jeg selvfølgelig nok være endnu mere opmærksom på i fremtiden, når vi går sammen i byen."
Den respons, eller noget i den dur, havde været noget mere reelt, end at benægte, at han kiggede efter andre kvinder. (Er godt klar over, at mit eksempel er ekstremt pædagogisk formuleret! 😀 )
Jeg kan sagtens forstå, at du bliver ked af det og usikker, det gjorde jeg også, dengang jeg oplevede det. Jeg har nemlig også haft en kæreste, som i DEN grad kiggede efter andre kvinder. Og han lagde slet ikke skjul på det.
På ingen måde.
Det virkede nærmest som om, at han nød at se, at jeg blev utryg og utilpas. At han så på ingen måde havde situationsfornemmelse, gjorde jo bestemt ikke situationen bedre...
Det var virkelig ubehageligt til sidst at gå en tur med ham, fordi han hele tiden kommenterede de andre kvinder så positivt og rosende, som hentydninger til, hvad han syntes, jeg IKKE var.
ØV!
Han røg i øvrigt ret hurtigt ud af vagten!
Men jeg oplevede virkelig på min egen krop, hvad det vil sige at blive vurderet på mit udseende og konstant sammenlignet med andre. Det var virkelig ubehageligt. Også selvom jeg faktisk havde det ok med både mig selv og min krop.
Men tilbage til dig...
Jeg tænker, at du skal tage en snak med din mand, og fortælle ham, at det for det første gør dig rigtig ked af det, når han kigger efter og har sin opmærksomhed på andre kvinder, når du går sammen med ham, men også fortælle ham, at det gør dig helt enormt ked af det, når han så efterfølgende er uærlig omkring det.
Al den uærlighed skaber en utryghed, som er helt unødvendig.
Jeg er sikker på, at hvis du har en mand, der respekterer dig og elsker dig, så vil han være ked af, at han har gjort dig ked af det, og efterfølgende selvfølgelig gøre, hvad han kan, for at det ikke sker igen.
Hvis din mand er komplet ligeglad med det, du fortæller ham, så er det straks en anden sag og mere alvorligt, og jeg vil anbefale dig, at du virkelig mærker efter, om han er den rette mand for dig, og evt. opsøger professionel hjælp. Enten dig alene eller jer sammen.
Men ud fra, hvad du fortæller mig i din mail, så tror jeg faktisk, at han vil gøre alt, hvad han kan for ikke at såre dig igen.
Det er med garanti derfor, han i første omgang har benægtet, selvom det er en virkelig dårlig strategi at være uærlig, så han har sikkert gjort det, for at undgå at såre dig yderligere og undgå en voldsom konfrontation.
Ud med den strategi og ind med ærligheden, for det er helt klart den, der får både parforholdet og kærligheden til at vokse på sigt.
Mht. din jalousi - så vil jeg anbefale, at du begynder at arbejde med den.
Sådan helt seriøst og struktureret, evt. med en kompetent kognitiv psykolog inde over.
Jalousi er, i rigtig mange tilfælde, frygten for at miste, og det er ikke til at holde ud, når det først får rigtig fat. Det er med jalousi som om, at jo mere man prøver at undgå den, jo mere vokser den.
Og den kan jo drive én fuldstændig til vanvid...
En ting er, at din mand kigger efter andre - det er ikke rart for dig, det er jeg slet ikke i tvivl om.
Noget andet er, at det bliver endnu værre, når du så oven i lider af jalousi. Man kan sige, at din oplevelse med din mand i den grad bliver negativt forstærket, når jalousien tager over.
Nogle ville sige, at du bare skulle tage dig sammen, og at dét, at du ikke bryder dig om, at din mand kigger efter andre, bare er noget med, at du skal arbejde med din selvværd og din selvtillid, og så vil du få det helt fint med, at han kigger løs.
Men det kommer du ikke til at høre fra mig.
Det er klart, at når din jalousi løber om hjørner med dig, så forværre det situationen. Men når det så er sagt, så kender jeg mange, både mænd og kvinder, hvor hverken selvværd eller selvtillid fejler noget som helst, som heller ikke bryder sig om, at deres partner åbenlyst kigger efter andre, når de er tilstede.
Så nej, det her handler ikke om, at du skal arbejde hen imod at være "ligeglad" med, hvad din mand går og laver.
Det her handler om, at han skal lade være med at kigge på andre, når du er med - OG at du skal få den jalousi ud af kroppen, for så er jeg sikker på, at I begge to vil få det betydeligt bedre sammen.
De kærligste hilsner,
Maj Wismann, klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
*** Læs om Maj på Wiki her <---
★ Er du mand eller kvinder, og har du oplevet at stå i samme situation? Hvad gjorde du/gør du? Hvordan har du håndteret det? Er din partner holdt op med at kigge efter andre, eller har lært at leve med det, og hvordan kom I derhen? Jeg vil elske at læse din kommentar, dine gode råd og erfaringer ❤
*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.
Kan cølibat booste sexlysten? Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det? Hvordan får du gnisten igen? Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-
Først og fremmest vil jeg gerne give Maj fuldkommen ret i hendes svar. Han elsker dig, og er sammen med dig. At strategien med at være uærlig var knap så genial, men jeg vil egentlig gerne forklare perspektivet fra en mands side - og håber det kan hjælpe.
Jeg har en ret stor glæde ved kvinder der vælger at gå i leggins. Det er noget der straks fanger min opmærksomhed. Jeg reagerer naturligvis ikke på dette instinkt, men jeg erkender, at jeg har svært ved at kigge væk. Jeg har valgt at være mere diskret, da jeg naturligvis fuldt ud erkender, at kvinder ikke skal 'objektiviseres', og gør mit yderste for ikke at være stirrende, som jeg egentlig nok godt kunne være før.
For mig handler det om, at jeg værdsætter noget smukt - og det gælder uanset hudfarve, størrelse m.v. Meget har ændret sig, efter jeg selv blev far, for i dag er jeg kun opmærksom på kvinder i alderen 35 og opefter. Da jeg selv nærmer mig de 43 (fylder 14/4), så er det ganske naturligt, at tanken nu er blevet 'det kunne jo være min datter' hvis kvinden er yngre. Kald det bare modenhed, der sætter ind.
Det er svært for os mænd at erkende dette område, for vi er nok præget af den scorekultur der lynhurtigt breder sig i testosteron-kredse. Det er en kultur, vi først senere i livet bliver opmærksomme på, og det er måske også noget af det, som får mange i min alder - og ældre - til at gå i midtvejskriser når vi nærmer os den modne alder. Hvis man ikke har studeret lidt om emnet, ender man hurtigt i nogle automatreaktioner, og her kan det være svært at have selverkendelse nok til at stoppe sig selv.
Jeg ville foreslå, at tage den rolige snak. Gensidig respekt kan redde meget når man skal tale om et svært emne, og vigtigst af alt er, at alle mænd er forskellige. Nogle er bryst-fetichister, andre er vilde med lyshårede, nogle er vilde med parisernumser, mens andre har noget fjerde. Hold fast ved I har et godt forhold, og prøv om ikke det hjælper når I har fået en rolig snak sammen. Der er ikke to mænd, der er ens - og det ER svært for mange mænd at åbne op om dette, men I lærer hinanden bedre at kende ved at få talt om det. God vind med projekt <3
Hej
Maj,
Det har været godt at læse din tema i dag. og ja min mand kigger efter kvinder mest på internettet. Han har mange kvinder som venner på facebook.
Jeg har det sådan, at kigger min mand, jamen så gør jeg det da også selv! Istedet for at blive jaloux, så er jeg den type, jamen at så gælder det samme spilleregler jo i bunden også for mig. Jeg er dog helt bestemt enig i at der er forskel på måden man kigger, og tankerne, som ligger bag. Jeg kunne fx aldrig drømme om at kigge seksuelt på et andet menneske, som i længe = glo/stirre og lade tankerne få frit spænd. Jeg betegner det på linje med utroskab, at glo, fx også nøgenbilleder, mens partneren er tilstede. Det er dybt respektløst i min verden! Dog synes jeg ikke der er noget i vejen for at tænke, hun/han er da smuk, ser sød ud osv. Det er overstået i løbet af et kort sekund, og man elsker ikke sin partner mindre af den grund. Synes dog også i dagens Danmark man ofte netop hører den der med at mænd ikke kan gøre for det. Det er deres ur-instinkt og hvad ved jeg af dårlige undskyldninger, nej man har netop et ansvar som Maj er inde på, og for mig at se så handler det om at have fælles spilleregler i sit parforhold. Nogle går jo fx i swinger-klub og ser deres partner have sex med andre. Det er personligt ikke noget jeg er til, men det viser lidt om hvor meget fælles spilleregler faktisk kan forebygge jalousi. På samme måde burde man reelt "aftale" om man så må sige, om hvor vidt man må kigge, hvordan man må kigge osv. Selvom det jo i sig selv kan lyde temmelig åndvagt, så er åbenhed og ærlighed jo alfa omega som jeg ser det, selvfølgelig med respekt for sin partners behov og grænser
Ville synes det var underligt hvis min kæreste IKKE kiggede efter andre kvinder på gaden! Kigger da selv. Men det er ikke ensbetydende med at jeg ønsker at skifte kæresten ud. Elsker ham overalt på jorden. Men i min verden er det fuldstændig naturligt at kigge efter det modsatte køn. Selvfølgelig er der forskel på hvordan man kigger. Men helt grundlæggende er det i mine øjne en naturlig drift.
Hej Maj.
Jeg vil sige tak til Henrik V Blunck`s kommentar. Der forstår jeg godt hvad mændene havde i tankerne om DE forskellige kvinder omkring os og hvad mændene havde forskellige tanker om DE kvindes udsendelse. Min kæreste havde kigge efter de kvinde med større bryster. Den irriterer mig meget fordi han havde aldrig rør ved min bryster siden vi mødtes. Jeg ved ikke hvordan jeg kan starte med at snakke om det, jeg ved bare at han vil bare ignorer min spørgsmål eller nægte min spørgsmål og sige imod mig. Med Henrik V Blunck`s fortælling for mig til slap af, så ved jeg hvad jeg vil gøre. Hvis min kæreste kunne gøre det så må jeg også og begyndte at møde mine venner som jeg havde ikke set længe bare på grund af min kæreste jalousi. Og nu synes jeg det går over mig nu og forstår jeg godt.
M.V.H
Ida
Det glæder mig, at du kunne bruge svaret Ida. 🙂
Hej
Jeg har været på ferie sammen med min mand og vores søn på 5. Der fandt jeg mand stirrende på en anden kvinde i meget meget langt tid og meget flirtende. Han var ligesom "øjenkontakt søgende" med hende. Jeg blev meget ked af og følt mig virkelig udmyget. Ensbetydende med at denne ferie var ødelagt da jeg slet ikke havde lyst til at tale med ham. Han indrømmede at han havde måske kigget ret læng på denne kvinde og det var han ked af.. Men jeg har svært med at komme videre selvom jeg prøver. Han har gjort det før mange gange hvor han efterfølgende nægtede at han havde gjort det. Det er den eneste og første gang at han indrømmer at han stirrede længe på anden kvinde.. Det har gjort det svært for mig for jeg føler at jeg har det svært med at stole på ham for jeg tænker konstant at hvis han kan være så fræk og stirre på en kvinde så længe og på en meget flirtende måde foran mig, hvad vil han gør når jeg er ikke der?? Jeg er blevet meget usikker omkring ham og min tillid til ham.. Når vi elsker med hinanden så tænker jeg på "mon tænker han på en anden"??
Hvad skal jeg gør for at komme videre og lægge det hele på hylden?
Mvh
Jeg kender det i den grad fra min kæreste som gør det på samme måde. Jeg har de samme tanker som dig og kan intet stille op. Min kæreste bliver rasende hvis jeg nævner det og slår op og bebrejder jeg ikke stoler på ham. Jeg har tænkt mig at gøre det samme nu og så må det bære eller briste. Det var ikke den drøm jeg havde om en kæreste, så den holder ikke i længden.
Kære Maj,
Jeg har i nogen tid surfet lidt rundt på nettet for, at finde noget skrevet om "den nybagte far som mister sexlysten til den nybagte mor"... Og jeg endte altså på din side men synes dog ikke at det er en problematik der er taget op..?!?
Jeg fødte en dejlig datter vaginalt for 6 måneder siden. Fødslen foregik normalt og der var hverken afføring, meget blod eller lignende. Jeg sprak ikke engang eller andre voldsomme ting. Min kæreste gennem 6 år og jeg har altid været lidt dovne på sexfronten og efter nyforelskelsen havde lagt sig blev det hurtigt hverdag... For mit vedkommende var sex ofte noget der bare skulle overståes og der kunne snildt gå en måneds tid imellem at vi var seksuelt sammen. Sådan var det lige indtil jeg var gravid i 8 måned. Jeg var da også temmelig mwget gravid og havde en del vand i kroppen, så helt sexet var jeg nok ikke 😉
Men som skrevet er der nu gået 6 måneder og dermed har vi ikke været sammen i 7 måneder.
Jeg føler egentlig at jeg burde være den "nervøse" og den forbeholdne når nu det er mig der har født... Men det lader til st det er min kæreste der har de største problemer. Han kan ikke italesætte hvad problemet er andet end at han ikke har haft den store lyst, "at jeg jo heller ikke har lyst", at han har travlt på arbejdet, at vores pige ligger ved siden af os i soveværelset mv. Jeg tror mange af de her ting er dårlige undskyldninger for at han ikke kan forholde sig til at jeg har født et barn, at det sikkert vil føles anderledes, nervøs for om det vil gøre ondt på mig, nervøs for om det vil bløde mv... Jeg har prøvet at italesætte ovennævnte og udover det har jeg taget problemet op 4 gange inden for de sidste 3 måneder. Og han er da heller ikke afvisende for det jeg tror det har med at gøre...
Jeg føler lidt at det primært er hans ansvar at få mig, moren til hans barn, til at føle sig som en tiltrækkende kvinde igen... Ved godt at det er et fællesansvar men jeg grundet 10 graviditets-kg som sidder uheldigt mv. har jeg slet ikke haft nok selvtillid til at "springe på ham" af rrygt for at blive afvist...
Jeg ved at det altid er svært at komme igang igen når man er blevet forældre, men jeg havde aldrig forestillet mig at jeg skulle have en følelse af at min kæreste slet ikke kan forholde sig til min krop... Der er rigtig mange små detaljer som vil være for langhåret at uddybe i den her mail, men er snart desperat... Ikke efter sex som sådan men desperat efter en kæreste der elsker mig som jeg er (selvom han siger, at det gør han)...
Håber du har et godt råd til hvad vi/jeg kan gøre. Det skal siges at min kæreste ingen selvironi har så at første gang efter en fødsel kan blive kikset vil sikkert bare ende i et skænderi. Han er ej heller til at hive med til terapeut eller lignende da han finder sådanne ting som et tabu og et nederlag.
Ser frem til at høre fra dig.
Hilsen Line
Først og fremmest vil jeg sige, at man bliver jo ikke pludselig blind, fordi man er i et forhold - altså man kan sagtens se, når en kvinde eller mand er smuk/flot. Når det er sagt, så tror jeg det er afgørende, hvordan man har det i sit nuværende forhold og hvordan ens selvværd er. Er man fyldt op med kærlighed, anerkendelse og berøring og får man at vide, at man er dejlig og smuk. Eller ej. Ved man med sig selv, at man er god nok og et dejligt, elskeligt menneske?
Da mit, nu forliste ægteskab gik på hæld, oplevede jeg, at jeg kiggede på andre mænd med tanker som "tænk at få lov til at kramme ham - han ser dejlig ud". Men det var fordi jeg var helt tom på alle måder i mit ægteskab. Nu har jeg en ny kæreste, og kan stadig se, når der kommer en flot fyr forbi, men jeg registrerer ham bare som noget smukt, som fx et stykke kunst, ikke som én jeg vil have. Og jeg kigger bare diskret uden at kommentere noget overfor min kæreste.
Han har det anderledes. Han siger, at han ikke lade være med at kigge og han fortæller mig gerne, når han ser en smuk kvinde.
Vi har for nylig haft en diskussion om emnet. Han hørte en radioudsendelse, som handlede om, at kvinder kigger lige så meget som mænd, hvilket var lidt af en overraskelse for ham. Jeg tænkte bare: Ja selvfølgelig gør kvinder det, det ved jeg da godt. Diskussionen gik så på, at jeg påstår, at kvinder er langt bedre til at kigge diskret og ikke nødvendigvis behøver at nævne for sin kæreste, at de har set en flot mand - for at tage hensyn til kæresten. Min kæreste synes faktisk, at det nærmest er værre at kigge i smug, fremfor at indvie kæresten. Og ud fra den tese, at hvis man blot ser en smuk kvinde eller mand som en form for "kunstværk" så kan jeg godt forstå det, og jeg giver ham også tit ret, fordi jeg ikke kan nægte, at en given kvinde rent faktisk ER smuk. Men jeg er nok selv lidt jaloux/usikkert anlagt, så jeg kom til at sige, at jeg udmærket godt ved, hvornår han ser på en kvinde, han synes er smuk, og at jeg ikke ALTID nødvendigvis har brug for at han siger det højt. Så blev han sur og følte at jeg angreb ham for dårlig opførsel og et primitivt parrings-/forplantningsdyr. Daaaa ....
Jeg tror nogengange, at man ikke bryder sig om det, fordi man godt selv kan se, at den anden kvinde/mand er smuk/flot - en slags konkurrent. Ihvertfald er de fleste kvinder, min kæreste kommenterer som smukke enten sorte eller ihvertfald mørklødede med store brune dådyrøjne, og jeg er selv den lyse nordiske type med små blå mandeløjne (der er faktisk ret flotte hi hi). Og det er netop fordi de kvinder, han kommenterer som smukke, har det "modsatte" udseende i forhold til mig, at jeg kan blive usikker. Paradoksalt nok, for i tidernes morgen giftede han sig med en lyshåret dansk kvinde, som var au-pair i hans hjemstavn, der var ingen lyshårede, der hvor han kommer fra (Sydengland), men nu har han vænnet sig til det lyse, så nu er det åbenbart det mørke, der er smukt.
Nå, men uanset hvad, så har de fleste par jo ingen problemer med at se og blive enige hhv. uenige om, hvorvidt et maleri eller en skulptur eller whatever er smukt. I princippet kan jeg give min kæreste ret, og jeg er som oftest enig, når han ser en smuk kvinde, ja tænker jeg, hun er gudesmuk den der sorte kvinde med den specielle ranke holdning og stolthed/bevidsthed over sin krop i sit afrikanske outfit, men hvorfor tænker jeg automatisk: Er min r.. nu ikke god nok? Kan du slet ikke lide mit lyse hår? Er jeg bare røvkedelig i min påklædning? (Selvom jeg udmærket godt ved, at jeg klarer mig over gennemsnittet mht. både påklædning og krop, rent aldersmæssigt. Fylder 50 i næste måned, men folk skyder mig stadig til 40 og hvis jeg er i byen, er der stadig unge fyre, der viser interesse. Så jeg ved godt selv, jeg er "lækker" - undskyld mr. jantelov). Nå, men hvorfor drages han af det modsatte af, hvad jeg er (af udseende). Jeg tror det er fordi, mennesker drages af det ukendte, det anderledes. Hvorfor tager vi ellers ud at rejse? Hvorfor vil vi prøve nye spændende bedrifter? Der røg jeg lidt ud af en tangent. Humlen er, at jeg øver mig i at sige ja, hun er smuk, fordi jeg dermed fortæller min kæreste, at han ikke er "forkert" eller "utro", fordi han begejstres over smukke mennesker - han kommenterer faktisk også flotte fyre. Han elsker ikke mig mindre, bare fordi, han kan se, at andre kvinder er smukke - det er jo i bund og grund bare et hylster, der er symmetrisk og pænt sat sammen - måske er de slet ikke gode mennesker. Og jeg ved, at han synes jeg er smuk, både i mit ydre og mit indre, og i sidste ende er det vel det indre, der tæller?
Jeg har en kæreste der i den grad kikker efter andre kvinder og det er næsten ligegyldigt hvor og hvornår og ikke bare kikker men bliver ved indtil han kan kikke dem i øjnene og sende dem et smil. Forsøger simpelhen at få et smil fra dem. Jeg føler mig pinlig berørt og tænker de enten tænker at han ikke gider den her "gamle" ved siden af ham og jeg føler jeg ikke er god nok eller smuk nok. Han kikker typisk og efter betydelig yngre kvinder og det helt med 18 -20 års alderen. Det er træls at være nogen steder med ham da han ikke bare kikker og så videre, men bliver ved efter de samme til man er kørt eller gået. Han bliver tosset, hvis jeg så kommer til at kikke op og ser det og får besked på at lade ham i fred. Har ikke noget imod et hurtigt kik... Kan jeg da også gøre selv.. Men ikke det andet.
Hej
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte det her man føler jeg virkelig har brug for hjælp.
Min mand og jeg har været sammen i 17 år vi er begge to i start 30’erne. Vi har to børn sammen på henholdvis 6 og 8 år.
Da jeg var barn og gemmen min skole tid blev jeg misbrugt af en pige fra min klasse som i dag hAR fået konstateret en hjerneskade. Hun holder mig fast og gnuppede sig tilfreds og jeg kunne intet gøre da hun var en meget stor pige.
Sener da jeg var helt ung var jeg uge for en voldtægt.
Disse ting ved min mand og også hvorfor jeg i nogle tilfælde trækker mig bla. Det er ikke altid jeg ved jeg gør det og har arbejdet rigtig meget med det også hos psykolog.
Min sexlyst har altid været meget lille og hans nået større.
Men det er kørt helt af sporet nu for han syntes vores sex er kedelig og har bedt mig om forskellige ting han godt kunne tænkte sig problemet, kommer så fordi jeg ikke selv har den store lyst så er det svært for mig og finde på noget nyt da tingene ikke må blive ensformigt men min kreativitet er lig nul, og jeg tror at med tiden fordi han er blevet vred på mig så mange gange omkring dette at det har gjort mig usikker og edelig mest giver ham sex for at han skal være tilfreds jeg syntes jeg prøver at efterleve nogle at de ting han har på ønske listen, men når det kommer til at gøre anndet end det vi pjeler og det kræver mere af mig så er jeg helt blank han vil nu ikke længer have sex med mig fordi det er langt større fustration for ham at han ikke får det han gerne vil have end de diskutioner vi har omkring det. Jeg har sagt at jeg ikke vil leve i et forhold uden sex fordi den sex vi har 1 gang pr uge kan jeg godt lide. Men han vil ikke nøjes med det jeg kan tilbyde. Jeg bliver ked af det og kan ikke forstå hvorfor, jeg syntes selv jeg forsøger hele tiden at gøre hvad jeg kan men gang på gang mislykkes det. Og derfor tror jeg at det er min manglende sexlyst som bremser mig da jeg når jeg tænker over det gemmen tiden nok mest prøver at gøre ham tilfreds og glemmer mig selv.han har efterspurgt
At jeg slikker hans boller det gør jeg.
At det ikke bliver hr og fru dk sex. Hviket det tit bliver pga træthed.
Jeg har min egen shop som skønheds behandler og arbejder ca 50 t om ugen, derud over tager jeg mig primart af vores to børn, søger for vores hus på 250kvm og alt det praktiske indkøb madlavning osv sov osv.
Jeg har en stoftskifte sygedom og fibromyalgi som gør jeg er træt hele tiden og har dagelige smerter. Han arbejde fuldtid og derud over har en sin egen tatovørshop. Han klare regnskab og reklamen.
Jeg spænder ham fast ind i mellem og giver bind for øjnene bla godt nok ikke så tit men overskuet eller ergien er der ikke.
Han har efterspurgt om jeg ikke kunne prøve at lægge op til noget i løbet af dagen men jeg syntes det er svært lige at finde det rigtige tidspunkt. Jeg har forsøgt da han sad og spillede en aften pc. Jeg havde været inde og prøve at få hans opmærksom hed et par gange hvilet jeg ikke fik så skrev jeg en SMS kom og knep mig hviket han blev sur over for det var barnligt og utændene.
Jeg er løbet tør for ider og frygten for at blive afvist eller det jeg gør er forkert pga flere episoder gør jeg nærmest frygter det lidt.
Jeg vil gerne have sex og også gerne have mere sex jeg vil også gerne føle jeg har Lyst til det jeg vil gerne være mere kreativ og vil også gerne selv tilfreds stilles.
Efter af have læst de punkter på din workshop kan jeg nikke genkende til rigtig mange af de punkter og har følelsen af det bare er mig som er noget galt med trods jeg prøver så er det blevet til at jeg ikke selv for noget ud af men gør det for hans skyld, hviket nok har fået min lyst til at dale endnu mere.
Jeg ved godt alt det jeg skriver her nok er en gang være volapyk og ingen sammenhæng men jeg er så knust af det her ligenu og ved ikke hvad jeg skal stille op mere.
Tak for artiklen.
Jeg vil fortælle at JEG er ham som kigger på den smukke fremmede dame der kommer gående forbi (hvis hun har en en god røv eller flotte bryster eller en god figur i det hele taget).
Og før alle farer i kridthuset over at jeg kan finde på sådan noget, kan jeg sige at jeg gjorde det klart for min kone,
(vi har nu været sammen i over 20 år)
allerede på 2 eller 3 date at sådan er jeg og at jeg vil gøre det til jeg er på den anden side af både 100 og skindød!!!
Til gengæld fortalte jeg hende også, at grunden til at jeg gør det er at jeg samler appetit til lige netop hende, for det er jo hende og ingen andre jeg har valgt!!
Hun er jo ikke kun bryster og røv, men faktisk hele pakken.
Derfra har hun så lige siden haft valget, accepter det eller smid mig ud!!!
Jeg kan så udlede at ærlighed og tillid varer længst her over 20 år efter.
Jeg plejer at sige "hvaså skat, så du lige noget godt" haha. Jeg har ikke det store problem med det, da jeg også kan synes andre mænd er flotte selvom jeg har en kæreste... jeg har dog ikke prøvet at min fyr har stået og overbegloet en kvinde.