Hej Maj
Min kæreste elsker at få blowjobs og oralsex og jeg elsker at give ham det, men jeg hader når jeg skal slikke på hans kugler for han barberer sig ikke, jeg barberer mig altid og han sætter stor pris på det. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal bede ham om det, og håber at du kan hjælpe.
På forhånd tak
Mie
Hej Mie
Først og fremmest kan du jo snakke med ham og hvis det ikke hjælper skal du i gang med at bruge konsekvens pædagogik. Dvs. ingen arme ingen småkager – det lyder hårdt – og det er det også, men nogle gange skal man bare trække en streg i sandet og konstatere at den krydser man ikke medmindre der er nogle klare krav der er blevet indfriet. Puha, ja, der er ikke noget værre end at få sådan nogle hår i munden, og du er bestemt ikke den eneste pige, der oplever dette.
Hvis han ikke vil lytte når du snakker med ham, så skal du stoppe med at barbere dig selv, og når han begynder at klage over det, så skal du foreslå at I sammen går under bruseren og får det gjort fælles. Eller at I bare gør det begge til en bestemt aften, hvor I skal gøre jer rigtig lækre for hinanden.
Indtil da, må du ikke give ham nogle blowjobs overhovedet – han skal have lov til at undre sig over, hvorfor du pludselig er stoppet, og han skal have lov at mærke savnet af den skønne leg. Tjek i øvrigt lige mit ”Sådan får du flere blowjobs, OG får din kvinde til at elske dem”-online kursus ud, hvor jeg har interviewet over 100 kvinder og lavet en guide til mænd.
Kærligst
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---