fbpx
Maj wismann signatur og logo
Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut
MENU

Jeg har meget større seksuel erfaring end min nye kæreste!

Seksuel erfaring - Jeg har meget mere erfaring end min nye kæreste - Hvad skal vi gøre? Få svar i brevkassen af klinisk sexolog og parterapeut Maj Wismann

*

Kære Maj

Tænk sig at jeg skulle skrive til en sexolog for at få et godt råd.

Det havde jeg alligevel ikke forestillet mig!

Og så i en alder af 40 år! 🙂

Men nu er jeg her, og det er jeg, fordi jeg har mødt en rigtig sød og dejlig mand.

Han er ramt af amors pil og vil mig SÅ gerne.

Det er jo alt sammen dejligt, men vi er mildest talt i hver sin ende af den seksuelle skala, hvad angår seksuel erfaring...

Han har levet i samme forhold i 30 år, han er 10 år ældre end mig.

Og det lyder ikke som om, at det har været et forhold med nysgerrighed, leg og udfordringer.

Snarere tværtimod.

I modsætning her til har mit liv mere bestået af korterevarende forhold (4-5 år).

Og for hver gang, synes jeg, at jeg har lært noget nyt i alle livets dimensioner - også seksuelt.

Tilbage til min udfordring.

Jeg vil egentlig gerne give det her forhold en chance, men det forudsætter, at vi kan mødes seksuelt.

Han vil gerne lære...

Men er samtidig ramt af præstationsangst, nervøsitet og mangel på erfaring omkring, hvad han skal stille op med den her varme lystige kvinde, der er ved siden af ham.

Mit spørgsmål er: Hvordan hjælper jeg ham - og mig selv - bedst til at få hul på et godt sexliv drevet af nysgerrrighed, leg og udfordringer?

De bedste hilsner

H.

Seksuel erfaring - Når man ikke er "ens"

Kære H.

Tusind tak for din spørgsmål, jeg kan love dig for, at du ikke er den første i Danmark, der har oplevet at få en partner, der i en eller anden grad har mindre seksuel erfaring i bagagen.

Umiddelbart tænker jeg, at det er hamrende vigtigt, at I får talt om det her med jeres to forskellige oplevelser og individuel seksuel erfaring.

Du skriver, at han er ramt af præstationsangst.

Jeg bliver lidt nysgerrig på, hvordan det kommer til udtryk i jeres liv, relation og sexliv?

Det er super vigtigt, at I får snakket om, at det faktisk er mere normen end unormalt, at man møder en partner, der har andre erfaringer end en selv.

Det er der intet forkert eller unormalt i.

Og det er vigtigt, at han ved det, og kan huske sig selv på det.

Måske tror han, at han har en masse, han skal leve op til, hvilket jo er langt fra virkeligheden...

Når man møder en ny partner, så starter man jo altid fra "nul" på en eller anden måde.

For den måde den nye partner gerne vil berøres på og nyder at blive elsket med, er med garanti anderledes fra ens tidligere partner(e).

Derudover så tænker jeg, at I fælles skal i gang med en masse dejlige ting, for at skabe "jeres" sexliv sammen.

Selvom du har en stor erfaring og mange tidligere spændende oplevelser, er der vigtigt at huske på, at I jo er to nye mennesker, der ikke "virker" som jeres tidligere partnere.

Derfor bliver jeres fælles udforskning af hinanden jo dét, der helt særligt kendetegner jeres unikke sexliv sammen.

Seksuel erfaring sammen

Jeg tænker, at du hjælper ham og dig bedst ved at lege og eksperimentere.

F.eks. kan I jo starte i den blide ende med erotiske noveller eller små erotiske spil (der er en hel liste her)

I bund og grund handler det jo om, at din søde nye kæreste får opbygget en seksuel selvtillid.

Selvtillid opbygger man igennem positive handlinger, oplevelser og erfaringer, og at man "mestrer" en færdighed.

Han kan også få glæde af faglig viden.

Jo mere man ved, jo bedre klarer man sig ofte.

Læs bøger sammen, tag på kurser, til foredrag, meld jer evt. ind i min Klub Kærlighed, hvor der også jævnligt er temaer om erotik.

Bl.a. kan I dykke ned i temaer som:

► Kvindens seksuelle univers

► 9 myter om mandens seksualitet

Sexlegetøj for begyndere

► Forspil og sensualitet

► Kvindens klitoris orgasmer

Dette er bare et lille udpluk af kurserne og temaerne om seksualitet, som I kan finde og dykke ned i, inde i min VIP Klub Kærlighed.

Vi er stort set alle født med en seksuel nysgerrighed.

Og selvom hans måske har været "lukket" ned af den ene eller anden årsag i en lang årrække, er der jo en vis sandsynlighed for, at den kan vækkes til live igen. Hvis han ønsker det.

SÅ summasumarum er, at du og I må have en kærlig og ærlig snak omkring, hvad I begge ønsker i jeres parforhold og sexliv.

Hvad er det I drømmer om?

Hvad er nydelse for jer?

Hvad vækker lysten og seksualiteten?

I min Årlige ParPlan er der i afsnittet om sensualitet, intimitet og seksualitet 15 rigtig gode spørgsmål.

Spørgsmål til reflektion, man kan arbejde ud fra til begge parter i forholdet.

Man udfylder dem hver især og så snakker man dem igennem.

Spørgsmålene er rigtig gode til at sat fokus på alt det positive, og det der fungere, samt fokus på at skrue op for det.

Jo mere han lærer om sin egen og din seksualitet, og jo mere du lærer om hans og din egen seksualitet, jo mere vil jeres begges seksuelle selvtillid stige.

Jo tryggere vil han også blive, og jo mere sikker på tingene og "sagerne", vil han også føle sig, og jo mindre præstationsangst vil han opleve.

Og husk - Sidst men ikke mindst - det handler om nydelse og "alt det rare og dejlige".

Sex bliver ofte gjort langt mere kompliceret, end det i virkeligheden er.

Helt ind i kernen, handler det faktisk kun om to ting:
  1. At jeg giver det, jeg nyder at give, og som du nyder at modtage.
  2. At du giver det, du nyder at give, og som jeg nyder at modtage.

Jeg har meget større seksuel erfaring end min nye kæreste - Maj Wismann giver svar

Rigtig god fornøjelse med jeres fælles seksuelle rejse.

De kærligste hilsner,

Maj Wismann, Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---

Vil du vide mere?

Artiklen: Når kondomerne hjælper på længden

Online Workshop: Få sexlysten tilbage

Online Kursus: Sådan slipper du din Jalousi

Gratis E-bog: "Når seksualiteten driller"

Vil du hjælpe?

★ Har du stået i en lignende situation? Har du også oplevet stor forskel i seksuel erfaring? Så meget, at det har hæmmet dit/jeres sexliv? Har du/I fundet en løsning eller leder du og I stadig? Så må du rigtig gerne dele dine erfaringer herunder, måske kan netop dine erfaringer hjælpe andre. OBS. Dette er et ekstremt sårbart emne, så vær rigtig sød at være opmærksom på positive formuleringer, rummelighed og omsorg. På forhånd tak.

*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gør som over 25.000 andre
Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om parforhold, kærlighed og seksualitet. Nul spam. Kun e-mails og tilbud på kurser, der gør dig dygtig(ere)  til at få det parforhold og sexliv du ønsker dig. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
.
maj_wismann
Brevkassen om parforhold
I brevkassen her kan du finde mere end 400 spørgsmål og svar om parforhold, kærlighed, sex og seksualitet.
Skriv til brevkassen
Ressourcer
Online forløb
Artikler
Brevkasse
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
Denmark
+45 22 37 62 93
Kontakt@majwismann.dk
CVR: 32844324
majpopup

Få min populære e-bog
"Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?
❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det?
❤ Hvordan får du gnisten igen?
❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-

.
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram