Hej kære Maj
Snakkede med min kæreste efter et skænderi og vi talte om forelskelse og endorfinerne, der hører med og jeg har nogle spørgsmål, som jeg håber du kan svare på:
Jeg sagde til hende, at det gør den og nu skal man kæmpe for kærligheden og gnisten. Hertil spørger min kæreste:
Hun synes at "kæmpe" er demotiverende!
Det blev til en del spørgsmål, men har svært ved at præcisere det mere. Hvorfor kommer forelskelsen selv og, hvorfor det hårde arbejde bagefter???
Kram og kærlighed S.
Bliv en mester i parforholdets 7 grundelementer
Hvordan holder I kærligheden ved lige hjemme ved jer?
Smid din kommentar, og lad os få en hel masse gode ideer, så vi kan få kærligheden mere på banen.
Husk at vær så konkret og specifik som muligt i din kommentar, din viden og dine erfaringer hjælper.
De bedste hilsner
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
Jeg ser alle 7 punkter som du beskriver som supervigtige. Der er noget omkring den maskuline og feminine side som jeg gerne vil udfordre lidt. Vi indeholder alle begge sider i støre eller mindre grad. Typiske maskuline sider kan lige så vel findes hos en kvinde som en mand og omvendt. Det som gør forskellen på mandlige og kvindelige sider ligger i meget høj grad i den kulturelle læring som vi bliver udsat for fra den første dag vi ser dagens lys. Det er videnskabelig bevist at mødre har en anderledes adfærd over for deres drengebørn end over for deres pigebørn.tankevækkende...
Det som jeg syntes er vigtigt er at hver enkelt individ finder ind til sin indre kraft og lære at være med den og ære den. Og så betyder det mindre (i min verden) om den indre kraft indeholder en overvægt af det maskuline eller det feminine. Hvis to mennesker er i deres kraft kan de stå ved sig selv, har tillid til sig selv og har lettere ved at have til og få tillid fra andre mennesker. specielt den de lever sammen med i et kæresteforhold. Er mennesker ikke i kontakt med deres kraft vil de søge støtte fra omgivelserne.Det kan selvfølgelig være nødvendigt i nogle situationer hvis livet er hårdt på den ene eller den anden måde. Men handler det om at søge støtte fra omgivelserne for at jeg kan være mig så er det ikke sundt længere. Og ofte er det ikke direkte udtalt men kravet om støtte kommer ud som manipulationer, hvilket ret hurtigt kommer til at betyde at tilliden mellem de to forsvinder. Jeg trækker mig når jeg føler mig manipuleret og jeg mærker det på en måde som jeg ikke lige kan sætte ord på og den anden vej rundt... når jeg med forskellige metoder prøver at få dig til at forstå at jeg ikke kan leve uden dig og du så trækker dig så føler jeg mig forladt og såret. Ja der kan jo skrives tygge bøger om dette emne og jeg tror at det vigtigste er at mennesker er i deres kraft. det giver det stærkeste fundament for et kæresteforhold hvad enten der er børn eller ikke.
På spørgsmålet om hvad der er godt for et parforhold (derudover :-)) så er sikker på at det er vigtigt at have ET projekt sammen som begge holder af at være en del af. Om det så er båd, sommerhus, børn, hund eller folkedans spiller ingen rolle. bare en ting som man kan være sammen om. Jeg har set flere gange at mennesker der af den ene eller den anden grund har mistet et fælles projekt også kommer ind i en krise i deres parforhold. Så alt i alt er det for mange ord der kan koges ned til
1. find ind til din indre kraft og kom nærmere til dig kæreste
2. Find, pas på eller sørg for at udvikle jeres fælles projekt.
Kærlig hilsen
Thomas
Hej Thomas
Tusind tak for din kommentar, og ja, du har ret, vi indeholder begge sider. Både det feminine og det maskuline.
Det jeg oplever og tager udgangspunkt i er, at der er forskellige færdigheder og egenskaber vi kan praktisere, som knytter sig til vores oplevelse af at være maskulin og feminin. Det skal ikke være en hemmelighed, at mange kvinder opfatter deres mænd som feminine og mange mænd opfatter deres kvinder som meget maskuline.
Ofte opstår dette, når vi er "alt for meget" og "overpraktisere" de færdigheder som får det modsatte køns kerne til at vokse. F.eks. kan jeg nemt være i mine maskuline færdigheder 100% af tiden, problemet er bare, at jeg får konflikter med mig selv, fordi jeg bliver stresset og det giver problemer i parforholdet.
Men ja, de 7 grundelementer, som jeg blot nævner, er jo nærmest 7 dages workshop, hvis man virkelig vil til bunds 🙂 Men det er der skisme ikke plads til i et brevkassesvar 🙂
Og fedt råd med et fælles projekt 🙂
Kh
Maj
Jeg læste engang en bog som omhandlede, at de fleste par som skilles stadigvæk elsker hinanden højt, men at de simpelthen ikke kan leve sammen længere - bl.a. grundet dårlig kommunikation. Det giver stof til eftertanke.
Jeg kan dog ikke helt forstå, at dit punkt nummer 7 er så langt nede på listen. Dårlig sex fylder mindst 80% af et parforhold. Man bliver lykkelig af god sex, og så bliver de resterende punkter meget lettere at løse.
Mit eget forhold var ikke fantastisk i mange år, grundet jeg ikke havde den store lyst til sex. Da jeg skiftede p-piller ændrede det rigtigt meget, og min partner og jeg er meget mere lykkelige end tidligere.
Kærlig hilsen
Ann
Kære Ann
Tusind tak for din kommentar 🙂 Sex er langt ned på min liste, fordi det ikke er en prioriteret liste, for som du ganske rigtigt skriver, når sexlivet ikke fungerer fylder det helt vildt meget 🙂 Og der er mange grunde til at sexen ikke fungerer. Derfor er det svært at lave en prioritering generelt, og når jeg arbejder med par, tager jeg udgangspunkt i de 7 grundelementer, men hvor vi skal starte henne er ofte forskelligt fra par til par 🙂
Og manglende sexlyst kan udspringe af mange ting. Nogle bliver lykkelige af god sex og nogle kan kun have god sex, når resten af parforholdet kører godt 🙂 Men super godt, at du og I er bevidste om, hvad der virker for jer og at god sex i jeres tilfælde derfor skal prioriteres højt.
Fedt, at det hjalp at skifte p-piller - nogle gange skal der ikke så meget til, og de der hormonbomber kan gøre en del skade 🙁
Men godt, at I fandt ud af det, og at du giver din erfaring videre. Tak 🙂
Kh,
Maj
Kære Maj
Tak for endnu et inspirerende indlæg.
Ja, vi skal kæmpe for kærligheden.
Jeg er også nu i et fantastisk forhold. Grunden til det er at kommunikationen er i højsædet for os begge. Vi mener at kærligheden skal plejes, ligesom en have. Der skal gødes, plukkes ukrudt, sås nye frø mm.
Vedr. kommunikationen, så oplever vi begge at ærlighed og tydelighed er vigtigt. Det er vigtigt at vi udtrykker os, så vi taler ud fra os selv - altså siger "jeg synes" , "jeg tænker" i stedet for at sige "du er", "du gør" osv.
Så har vi hver dag "lejrbål", dvs. en halv time hvor vi spørger ind til hvordan dagen er gået, hvordan vi har det mm.
Vi er begge optaget af (det du også nævner) hvad kan jeg gøre for at min partner føler sig elsket. Det er noget med hver dag når han kommer hjem, så går jeg ud i entreen og byder ham velkommen hjem, istedet for at blive siddende ved computeren. Han skal vide han er ventet, og han kommer derfor altid ind i huset med et smil.
Ja, kan kunne nævne mange ting som vi gør, for at kæmpe for vores kærlighed :-)), men dette var nogen af dem.....og det er slet ikke så svært, det er et spørgsmål om hvad vi prioriterer i vores liv.
KH Helene
Kære Helene
Tusind tak for dine super gode og meget konkrete råd - og ja, det behøver slet slet ikke være voldsomt meget, der skal til, for at vores partner føler sig elsket - og så bliver det hele sjovere og nemmere 😉
Kh,
Maj
Superspændende indlæg - mange tak for det 🙂
Jeg tænker, at hvis jeg tror på at jeg kan kæmpe for kærligheden, så er det jo bare sådan det er - indtil det er noget andet.
Og min egen erfaring er at kærlighed simpelthen bare er det jeg ér - det absolut eneste jeg overhovedet har mulighed for at kæmpe for, er for at opretholde en historie om at jeg ikke er kærlighed. Og _det_ er det hårde for mig <3
Ellers vil jeg bare sige, at ang. den dybe kommunikation så kan jeg anbefale Imago-dialogen (fx Jette Sinkjær Simon / Tammy Nelson / Kirsten Seidenfaden og Piet Draiby / Harville Hendrix), øvelserne omkring de 12 trin (anonyme alkoholikere) og The Work (Byron Katie).
Det er alle sammen helt konkrete metoder man kan bruge som inspiration til at lave sin kommunikation dyb på - både med sig selv og med sin partner. De har alle lavet bøger der kan købes eller lånes på bibliotek.dk <3
Kærligst,
Steffen
Hej Steffen
Tak for din kommentar - ja, tanker spiller en kæmpe rolle og de ord man også bruge. Kæmper, lyder jo som noget, der er hårdt 🙂
Kh,
Maj