Kurser og indhold
Kære Maj,
Jeg har ledt igennem din brevkasse, og mangler sådan at få svar på noget med magtfordeling i et parforhold, men synes ikke, at jeg har kunnet finde noget, derfor skriver jeg til dig.
Jeg har været i forhold i 3 år, og jeg elsker forholdet og min kæreste.
Det er min base.
MEN problemet for mig er, at magtfordelingen er den, at min kærestes ord vejer højere end mit.
Min kæreste har mindre sexlyst end mig.
En gang om måneden kan være nok for ham, og jeg ville være ekstatisk, hvis det kunne være et par gange i ugen.
Men siger han nej, så er det sådan det bliver!
Det er yderst underligt, fordi vi er unge mennesker i starten af tyverne, men den her magtfordelingen er så skæv og dominerer mig fuldstændig.
Jeg er en kvinde, som siger tingene som de er og ikke holder noget skjult.
Hvis der er noget, jeg har et problem med, så har jeg snakket med min kæreste om det.
Men han virker fløjtende ligeglad.
Det er så svært, for især i vores sexliv er det er kæmpe problem (nok kun for mig), fordi jeg undertrykker min lyst.
Det hele er så kontrolleret og styret og "maskine-agtigt" med ham.
Jeg har bare lyst til at slå mig løs, se hvad der sker.
Gøre det når og hvor vi har lyst, bare leve livet, men han tænker også altid på om nogen kan høre os.
Dertil hører også med at han spiller musik og turneer og har ved siden af et fast arbejde.
Derudover er der et kæmpe kaos i hans familie – så jeg har været prioritet nummer sidst i lang tid.
Det har (endnu mere) været med til, at jeg føler mig som sådan en kvinde i helt gamle tider.
Det kan jeg bare ikke leve med, altså at min gnist bliver slukket, at jeg føler mig fanget, og som sådan en "hausefrau", som bare går derhjemme og venter på at min mand tænker for mig... og det er netop magtfordelingen det her handler om.
Jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg kan få den balanceret ud…det håber jeg, at du kan hjælpe med at fortælle mig?
Mvh skrupforvirrede M.
Kære M.
Tusind tak for dine spørgsmål omkring magtfordeling i parforhold, de er meget relevante.
Jeg ved, at rigtig mange slås med de samme problematikker, som du oplever.
Din oplevelse er, at din kærestes ord vejer tungere end dit.
Her kunne man jo nemt tage "hans parti" og sige, at når han siger nej, så er der jo bare HANS mening.
Ligesom du har DIN mening.
Man kunne også sige, at han er i sin fulde ret til at sige "Nej", ligesom du er i din fulde ret til at sige "Ja".
Og så man man så stå der i hver sit hjørne af bokseringen og råber "Ja" og "Nej", hver med retten på sin side.
Problemet er jo bare, at det er der sådan set ikke rigtig nogle, der bliver glade af.
Han bliver ikke glad af at have en kæreste, der konstant er i underskud, både hvad kærlig opmærksomhed, nærvær og sexliv angår.
Du bliver ikke glad af at rende rundt og "stå til rådighed og på spring", når det lige passer ind i hans kram, fordi du har en oplevelse af, at du er nødt til at" spise af hånden", når den bliver rakt frem.
Det skaber ikke et velfungerende parforhold på den lange bane, vil jeg godt løfte sløret for.
Forskningen i parforhold fortæller os, at i mere end 80% af tilfældene, er det kvinden i parforholdet, der bringer "trælse emner og problematikker" på banen. Hvor manden i parforholdet prøver at undgå dem.
Det her er ikke bare tilfældet i dårligt fungerende parforhold, nej det er også tilfældet i velfungerende parforhold.
Jeg synes, du skal vide det, så du ikke føler dig alene i den her båd med at få problematikkerne på bordet.
Du skal også vide, at din måde at håndtere tingene på - altså italesætte, at her ER der altså et problem I er NØDT til at se på - er vejen frem, hvis I ønsker en velfungerende fremtid sammen.
Problemet opstår jo, fordi han ikke er en del af håndteringen af den problematik DU oplever.
Hans "Nej", er han jo som sagt i sin fulde ret til.
Men som du også skriver, så har du jo talt med ham om det, og han virker "fløjtende ligeglad" med, at du oplever det som problematisk.
Som man siger det: "Hvis ikke han er en del af løsningen, så er han en del af problemet".
Helt lavpraktisk betyder det jo, at han lader dig sejle i din egen sø, med "det" du oplever som hamrende svært.
I dette tilfælde først og fremmest jeres sexliv og forskellig lyst til sex og hinanden. Men også problematikken med den manglende prioritering af "jer" som par.
I min praksis kaldet: "Kærestetid".
Men du HAR en oplevelse af, at stå alene med dine problemer.
Du oplever IKKE at du bliver imødekommet med en nysgerrig, hjælpsom og problemløsende indgangsvinkel.
Du oplever et "NEJ!"
Altså en afvisning på en afvisning.
Det gør ondt, og hvorfor han reagerer som han gør, kan der være mange grunde til.
► har han en alt for fyldt kalender, så han faktisk ikke har hverken ro eller tid til at sætte sig ned og forholde sig til, hvad det problem egentligt betyder for dig, og hvordan han kan hjælpe
► kan han ikke lide at tale om emnet, fordi han føler sig "ikke god nok", og derfor undgår han det
► så er han rent faktisk fløjtende ligeglad med dig og dine følelser
► er han selv så meget i krise, at han slet ikke forstår alvoren i det, du ønsker at tale med ham om og ikke mindst konsekvenserne af IKKE at være en del af løsningen
► skal der findes en helt 5 årsag - kun han ved det
Virkeligheden er blot, at når man i et parforhold oplever en problematik, som påvirker parforholdet i en negativ retning - og det må man jo sige, at din problematik gør - og han så IKKE ønsker at hjælpe dig (og jer) med at finde en løsning, der er velfungerende for jer begge, så vil det bygge en mur imellem jer følelsesmæssigt.
Den mur vil vokse som tiden går, fordi du bliver ladt alene med et for dig kæmpestort problem!
Du vil over tid med stor sandsynlighed trække dig mere og mere fra ham. Med det travle skema han ligger for dagen, er det slet ikke sikkert, at han opdager din tilbagetrækning det første lange stykke tid.
Det sker nemlig helt automatisk, når vi oplever svigt af de mennesker, som vi gør os allermest sårbare over for.
Og for hver dag der går, så svigter han dig igen og igen i og med, at han udemærket er klar over, at ud ikke er glad for tingenes tilstand.
Samt at du "selv må fixe det" eller "leve med det" ud fra devicen om, at "når det ikke er mig, der oplever problemet, så er det heller ikke mit problem".
Det er et meget ensomt sted at stå, der hvor du står.
Det gør ondt, og man føler sig forladt, ensom, svigtet og enormt frustreret.
For hvis ikke vi skal løse tingene sammen, og du bare lader mig alene med den her smerte, jamen hvad skal der så ske?
Jeg tror egentligt ikke, at han forstår konsekvensen af den magtfordeling i parforholdet, som han lægger for dagen.
Derfor vil jeg anbefale dig at sætte dig ned og lave denne øvelse.
Brug 60-90 minutter på at skrive ned, hvad der vil ske om 1, 3, 5 og 10 år, hvis du ikke bliver imødekommet af ham.
Imødekommet på den ene eller anden måde.
Altså, hvis han bliver ved med, at hans "nej´er" er lov.
Hvad er egentligt konsekvenserne af hans adfærd?
For dig, for ham og for jer som par.
Det handler ikke om, at han skal lave sine "nej´er" om og bare føje dig.
Nix!
Det handler om, at han skal indgå i en dialog med dig.
En dialog, hvor I sammen kan anerkende hinandens position og lære mere om, hvorfor I står der, hvor I står.
Og måske igennem det blive klogere på både hinanden, men også jer selv i den proces.
Måske endda opleve, at I kan ændre på nogle af tingene og problematikkerne.
Simpelthen fordi I øger kendskabet til hinandens indgangsvinkel til problematikkerne og hinanden på et dybere niveau.
80% af alle problematikker opstår på grund af misforståelser, lærte jeg engang på et parrådgiverkursus.
Det er jeg blevet bekræftet i igen og igen i mit arbejde med par i min praksis.
Mange af de misforståelser kan man komme "til livs", hvis man sætter sig ned og virkelig lytter og kommer til bunds i tingene.
Det gør par bare sjældent...
Derfor hober den ene misforståelse sig op efter den anden, hvilket er et kæmpe problem på den lange bane.
For så har man en masse ideer om, hvorfor den anden gør og siger, som vedkommene gør.
Men man aner det faktisk ikke, fordi man tolker i stedet for at vide...
Du siger, at han virker fløjtende ligeglad.
Bemærk "han virker".
Lige præcis der, ville jeg sætte skarpt ind med den helt store spot!
Når du har skrevet og reflekteret, så skal du invitere ham til en snak.
En snak uden bebrejdelse.
Men med en nysgerrig indgangsvinkel på, hvorfor hans "nej´er" egentligt ikke er til diskussion.
Eller kan rokkes ved - eller kan snakkes eller forhandles om på nogen som helst måde.
Det er jo ganske fair, at han har det sådan!
Men så skal han jo også vide, hvad konsekvensen af hans adfærd er.
Så det kan du præsentere for ham, når du har lavet øvelsen og selv er blevet afklaret.
Jeg vil igen understrege, at det ikke handler om at "få sin vilje" eller, at han skal lave sine "nej´er" om.
NEJ!
Det handler om, at I får sat en dialog på dagsordenen, der også efterlader plads til dig.
Respektfuld dialog, der tager højde for jeres forskelligheder hver især, som også tager højde for, at I kan udvikle jer sammen.
En dialog, hvor der skal lyttes og stilles flere spørgsmål, end der skal argumenteres for "hver sin ret".
Hvis I ønsker redskaber til de gode samtaler, så kan jeg anbefale: "Jeg elsker dig, men er SÅ træt af at skændes".
Mit store online kursus i 6 moduler med 65 siders arbejdshæfte til . Du kan læse mere om det her <--
Uanset, så start med at lave øvelsen, hvor du forhåbentligt for afklaret, hvad konsekvenserne af hans adfærd på den lange bane vil føre med sig.
Pøj pøj med det hele.
Kærligst,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
★ Guide: Stikker din partner af fra samtalerne ←
★ Guide: De 5 største problemer i parforholdet ←
★ Artikel: Ægte kærlighed - Hvad to forskere opdagede om "True Love" ←
.
★ Har du stået i en lignende situation? Har du også oplevet en problematisk magtfordeling i jeres parforhold? Har du fundet en løsning eller leder du stadig? Så må du rigtig gerne dele dine erfaringer herunder, måske kan netop dine erfaringer hjælpe andre. OBS. Dette er et ekstremt sårbart emne! Så vær sød at være opmærksom på positive formuleringer, rummelighed og omsorg. På forhånd tak.
*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt. Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden. Derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.
Kan cølibat booste sexlysten? Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det? Hvordan får du gnisten igen? Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-
Som en gammel og erfaren rotte, der som du i et af mine forhold, oplevede en partner noget i den retning, du beskriver. Fra stormende, hovedet-under-armen- forelskelse til hverdagen med opbygning af varm og inderlig kærlighed, gik det bare den forkerte vej. Han ville sít uden hensyntagen til “os” og nægtede at ville tale om “vores” udvikling sammen
Som Maj så rigtigt i sit svar påpeger, er det at tale sammen 80% af os kvinder, der starten dén samtale, der drejer sig om problemer.
Hvis ikke du lykkes med dét i jeres forhold efter Maj’s gode forslag og metoder, så ville jeg opgive- kaste håndklædet i ringen, og finde en anden at bruge dit kærligheds- os sex- krudt på.
Det lykkedes ikke for mig, men jeg nåede “i psykisk sikkerhed”, inden mit selvværd tog varigt skade.
Dén mand, jeg har idag, siger “ja” til sammen at løse problemer, når de opstår
Held og lykke med projektet
Lise
God opskrift på en løsning fra Maj, som altid - og helt enig med Lise og hendes oplevelser.
Jeg vil nok mene, at en mand som sidst i tyverne har SÅ lidt sexlyst kombineret med en gru for, om naboen kan høre noget er noget af en speciel kombination, for at sige det pænt... 🙂
Jeg håber dit projekt <3 kommer til at lykkes, M. Held og lykke herfra.
Jeg har selv været i lignende forhold og kan sige meget enkelt:
Med mindre I lykkes med at få en god kommunikation så GÅ UD AF FORHOLDET.
Du kan ikke ændre ham og du kommer til at miste dit selvværd og din selvtillid, hvis du fortsætter....
Jeg har nu fundet en mand, der vil mig 100% - det fortjener alle.
Bente
Først og fremmest vil jeg sige give ikke op. Jeg ved ikke hvor længe du har oplevet denne problematik, men selv har jeg været 3 år om at blive lykkelig i mit nuværende forhold.
i starten følte jeg meget mindreværd i forhold til min kæreste, og gjorde alt for at behage ham. Han ville ikke snakke om de ting, der ikke fungerede i forholdet, og han kunne gå og være sur på mig i flere dage.
Det var først da han fik konsekvenserne at føle, at han tog sig sammen.
I dag bor vi sammen og skal giftes til sommer. Og nu kommer han og vil være gode venner igen efter vores skænderier.
Så hold godt fast i dig selv