Hej Maj
Jeg er en pige på 22 år som lige er startet som frisør elev.
Min kæreste lider af jalousi og bange for at en af de mænd jeg klipper forelsker sig i mig.
'Han snakker hele tiden om det og er sur og tvær.
Hvad skal jeg gøre, for jeg elsker ham virkeligt?
Kram Pia
Hej Pia
Øv en omgang, det er aldrig sjovt, når ens kæreste lider af jalousi, på nogen måde.
Du skal vide, at når man lider af jalousi, så handler det om, at man er bange for at miste noget man er glad for. Og fordi man er bange for, at man ikke slår til selv blandt andet, og jeg tror at din kæreste er enormt usikker.
Du skal også vide, at man ikke er født med jalousi, det er en følelse som opstår, når man har oplevet at miste noget, det er en frygt, der bygger på erfaringer – og måske du skulle prøve at vise din kæreste mit svar og snakke med ham om, hvilke erfaringer han egentligt har, som fortæller ham, at han kan miste dem han elsker!
Jeg tror at sådan en snak ville gøre godt i jeres forhold og give dig en forståelse for hvorfor han reagerer som han gør, MEN, fordi vi forstår noget og kan forklare det rent rationelt, er det jo ikke ensbetydende med, at adfærden skal accepteres – og du skal for dælen ikke lave om på din adfærd for at forhindre hans jalousi eller for at ”beskytte” ham.
Han skal lære at deale med sine følelser og tanker også selvom det er ubehageligt.
Men man kan faktisk med god støtte fra en terapeut, arbejde sig ud af sin jalousi og begynde at stole på andre mennesker igen.
Men, det er hans arbejde og hans følelser og dem må du ikke tage ansvar for.
Du kan fortælle ham, at du elsker ham overalt på jorden og forsikre ham om at du ikke hopper på en fyr, bare fordi han er forelsket i dig (det ville din kæreste vel heller ikke gøre, fordi en anden pige var forelsket i ham?), du kan fortælle ham, at du vil leve livet med ham, og så skal du leve dit liv som du plejer.
Hvis det bliver for opslidende og han ikke rykker sig en meter, må du fortælle ham, at han skal have hjælp, både fordi han lider og du lider.
Men vigtigst af alt, du må ikke begynde at ændre din adfærd fordi han lider af jalousi. Du gør ikke noget forkert, og det vil kun ende galt på langt sigt.
Han skal tage ansvar for sine følelser, og det kan han kun, hvis du bliver ved med at klippe alle i den salon, hvor du arbejder mænd som kvinder.
Kærlige hilsner
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
★ Deltag på mit 6 dages forløb, det koster ikke andet, end din email-adresse: "Jalousi-forløb" over 6 dage - du finder det lige her.