Kurser og indhold
Hvert år, når den årlige ParPlan er udkommet, er der særligt én øvelse, jeg glæder mig til.
Jojo, jeg er faktisk ret vild med hele planen, og specielt de samtaler den giver.
Samtaler, der ofte strækker sig on/off i flere dage, nogle gange uger, hvis det er store emner, der er i spil.
Men...
Hvis der er én ting, jeg glæder mig helt absurd til hvert år, når vi starter på arbejdet med den årlige ParPlan herhjemme, så er det øvelsen med "Par Stjernestunder".
Øvelsen er en del af "Del 1" i ParPlanen, nemlig evaluerings-delen.
Altså den del, hvor vi ser tilbage på året, der er gået, både de fede ting, men også de knap så fede ting.
Det er her, vi gør status.
Øvelsen med "Par Stjernestunder", er en spøjs fætter!
Vi byder begge ind, og vi plejer begge at have nogle fællesnævnere, som vi er ret bevidste om, men så kommer de individuelle på banen.
Der, hvor den ene siger: "Ej, kan du huske den og den situation", og så siger den anden: "Gud ja, det har du da ret i, hvor var det egentligt..."
Jeg er vild med det!
Vild med at bruge tid på at mindes de stunder, hvor vi begge oplevede, at det hele gik op i en højere enhed.
Stunder, som man nogle gange godt kan være med til at sætte rammerne for skal opstå, f.eks. hvis det er date-night/kæreste-tid eller andet, der ofte kræver planlægning og decideret logistik i en småbørnsfamilie som vores.
(Og både du og jeg ved jo også udemærket godt, at man kan planlægge fra nu af og de næste 14 dage for at sætte fantastiske rammer, og alligevel så kan det ende med ikke at være en stjernestund - livet vil ikke altid helt, som vi planlægger det)
Stunder, der opstår ud af det blå.
Stunder, man slet ikke havde tænkt på, ville opstå.
Stunder, man ville ønske, man kunne planlægge (fordi de er så sindssygt dejlige!), men som nærmest udelukkende opstår fordi sol, måne, stjerne, en komet og så i øvrigt også et par satellitter, står fuldstændig unikt på himlen, og det hele falder i hak 😀
(Som min gamle skønne far ville sige det)
DE stunder...
Suk...
De har også været der i år.
En af de stunder, man ikke kan planlægge sig til, er to dage efter Karla kom til verden.
Den 13. februar.
Hvor jeg sad med hende i sofaen i vores vinterhave og ammede, mens hun lå der og gnøffede de der lyde, som kun helt små nyfødte børn kan fremkalde.
Knirkelydene...
Mads kom ud til os, og så sad vi bare der og kiggede på hende og kiggede på hinanden.
Er det så stjernestunden Maj?
Nej, det er det faktisk ikke.
For stjernestunden kom i det øjeblik, jeg åbnede munden og helt spontant udbrød: "Hvordan kunne jeg nogensinde have tvivlet på, at det var en god ide at få en mere...?", lænede mig ind til Mads, og tårene begyndte at trille ned af mine kinder af lykke og lettelse.
Lettelse?
Ja, lettelse!
For helt ærligt, så havde jeg faktisk været i tvivl flere gange i graviditeten, om det nu VAR en god ide med en bebs mere...
om jeg nu rent faktisk ikke VAR ved at blive for gammel til flere småbørn i huset (jeg var 39år, da jeg blev gravid)...
om det virkelig VAR det, vi ville...
om det kunne forenes med det liv, vi i forvejen levede...
om det ville bliver FOR stor en omvæltning..
***
**
*
Og da jeg sad der i vinterhaven med udsigt over markerne med Mads ved min side og Karla i armene, og Alfred puslede med sine LEGO byggerier inde i stuen ved siden af..
Da jeg sad der, SÅ faldt brikkerne på plads.
Som en puzzlespilsbrik, der havde manglet i årevis.
Pludselig var den fundet og havde fundet sin plads, og jeg så på min mand, og al tvivl og usikkerhed forsvandt, og kærligheden skyllede ind over mig.
(Jaja, jeg er udemærket klar over, at der er masser af hormoner i spil også, men derfor var det nu dejligt alligevel 😀 )
DEN situation, den står i vores ParPlan.
Og ved du hvad...?
Det var ikke engang mig, der bød ind med den.
For jeg havde fuldstændig glemt det, indtil Mads sagde, at det var den første stjernestund, han gerne ville have skrevet ned.
At mindes den igen den anden aften, og at mindes den igen nu her, hvor jeg sidder og skriver den til dig...
Ja, jeg får næsten kuldegysninger...
Nu er den skrevet ned, og der står den så, til evig tid.
Ligesom alle vores stjernestunder står i ParPlanerne fra de sidste mange år, som jeg engang imellem tager frem og kigger på og bliver fyldt med varme.
Og nu tilbage til dig og jer...
Husker I at se tilbage på jeres "Stjernestunder"?
Hvis ikke, så vil jeg anbefale jer, at I kommer i gang med det, for det er saftsuseme en rigtig dejlig "Par-aktivitet", som skaber glæde, nærhed, vækker kærlige følelser, og som giver et dejligt break i hverdagens trummerum.
I kan lave den selv, eller I kan gå ud fra øvelsen i ParPlanen.
Bente fortæller:
"I år bliver det 6 år i træk vi arbejder med ParPlanen. De samtaler vi har med udgangspunkt i ParPlanen er stjernestunder. For helt ærligt, hvor tit er det lige, at man får sat sig ned som par, og får talt om de her ting? For os er arbejdet med ParPlanen blevet en hyggelig tradition, som vi begge glæder os til."
De kærligste hilsner
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
Kan cølibat booste sexlysten? Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det? Hvordan får du gnisten igen? Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-