“Hvis bare han ville bruge mere tid på forspillet, hvis bare hun kunne give sig mere hen, hvis bare hun var nemmere at tænde, når vi endelig ligger der, hvis bare han kunne forstå, at jeg ikke bliver lige så hurtigt tændt som ham, hvis bare han forstod, HVOR vigtigt forspillet er for mig, så ville sexen blive meget bedre, og jeg ville jo også få mere lyst!”
Lyder det bekendt?
Det er som om, forspillet alt for hurtigt bliver en vane. Så rør jeg dér, så gør han sådan, så hiver jeg lidt hér, og så dutter han dér! En vane, som kan være rigtig svær at komme ud af. For hvordan ændrer man lige på det, man plejer at gøre? Også uden, at det bliver alt for akavet?
Og hvordan kan det overhovedet blive bedre?
De fleste par oplever, at det kan være rigtig svært at sige, hvad man gerne vil have mere af, og hvad man gerne vil have mindre af inde i sengen.
Vi er bange for at såre vores partner, og vi har svært ved at sætte ord og sætninger på i rigtig, rigtig mange tilfælde.
Og så bliver vaner måske til dårlige vaner i det lange løb.
Og dét, der skulle have været en dejlig optakt til sex, bliver måske lige præcis dét, der gør, at lysten og tændingen smutter igen, eller at man resten af tiden egentligt ikke rigtig gider.
At den manglende sexlyst sætter ind...
Eller at man bagefter ligger og tænker: “Var det virkelig det?”_
Men dét er der altså råd for.
Forspil og mere fokus på sensualitet kan sagtens komme i søgelyset igen, og derfor er jeg er endnu engang taget til Silkeborg og op til Sinful.dk og dejlige Mathilde, hvor vi filmede en hel dag, for at få skudt en hel times video.
Filmen er fyldt med masser af inspiration til skønnere forspil og mere fokus på sensualitet, så sexerierne og nydelsen kan nå nye højder, eller måske bare et hak bedre. Vi deler også ud af vores erfaringer og viden, og du får masser af ideer, tips, tricks og spændende inspiration.
Du finder hele molevitten i Klub Kærlighed + alle de andre digitale kurser, jeg har produceret i tidens løb + alle tidligere temaer fra Klub Kærlighed.
De bedste hilsner
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
PS: Er du på Facebook? Kommer du ikke ind til mig så?
Du finder mig lige her - klik klik