Kære Maj
Jeg er en pige på 24 år som har en fantastisk kæreste og en fantastisk søn. Min kæreste og jeg har været sammen i 2,5 år og har en søn på 15 måneder. Som du nok kan regne ud havde vi ikke været sammen ret længe før jeg blev gravid.
Vores sexliv var i starten spontant, frækt og eksperimenterende men da jeg fandt ud af, at jeg var gravid var det som om det stoppede brat. Ikke fordi min kæreste ikke havde lyst. Tværtimod. Min kæreste er 7 år ældre end jeg og var meget parat til at få et barn. Jeg har også altid ønsket mig at blive mor i en ung alder.
Men ja.. jeg læste mig frem til at det var meget naturligt at man mistede lysten da man skulle til at forholde sig sin krop på en anden måde osv. Hele graviditeten var således næsten uden sex. Da vi så havde fået vores fantastiske søn, forventede jeg lidt at sexlysten stille og roligt ville komme snigende. Men nej. Jeg har overhovedet ikke antydningen af sexlyst. Hverken til min kæreste eller nogen andre.
Vores søn har siden han var helt lille ikke sovet om natten... nogle nætter kunne derfor indeholde maks 2 timers søvn til min søn og jeg da min kæreste arbejder om natten. Sådan er det stadig. Nogle nætter er bedre end andre. Der udover har vores søn været ramt af megen sygdom og er det stadig.
Jeg har hele tiden undskyldt mig selv med at den manglende sexlyst var pga. manglende overskud. Nu er det bare blevet så stort et problem i min kæreste og jegs forhold at det går ud over min kærestes selvtillid.
Han er meget usikker på mig, hvilket der ikke er noget at sige til. Vi har stort set aldrig sex og så snart han begynder at snakke om det, får jeg det helt dårligt. Bare det at han rører ved mig på en tilnærmende måde får mig til at føle ubehag.
Før i tiden var jeg vild med sex. alt slags sex og kunne slet ikke forestille mig et parforhold uden sex 3-4 gange om ugen. Det er ikke så meget det at vi ikke har sex der skræmmer mig. Det er mere det at jeg SLET SLET ikke kan blive tændt. Hverken når jeg er alene eller sammen med ham. Jeg kunne heller ikke engang tænke mig at være sammen med andre.
Jeg har endda tilbudt min kæreste at han måtte have sex med en anden, fordi jeg ikke kunne opfylde hans behov. Men det vil han ikke. Og jeg forstår ham egentlig godt. Ville jeg jo heller aldrig selv gøre selvom han gav mig lov.
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Mit forhold er ved at gå i stykker pga. det. Min kæreste tager det utrolig flot, men kan mærke at det går ham mere og mere på.
Jeg er utrolig knyttet til min søn. Og alle de problemer med søvn, sygdom osv. har fået mig til at prioriterer ham frem for alt. Det er lige før jeg vil sige at jeg ikke behøver andre end ham. Og det er skræmmende. For jeg elsker min kæreste over alt på jorden.
Jeg kan bare ikke forstå at jeg slet ikke har antydningen af sexlyst. Det kan da ikke være normalt snart 16 måneder efter fødslen???
Håber virkelig du kan hjælpe.
Hilsen den desperate!!
Kære desperate
Her er pointerne, så I kan komme din total manglende sexlyst til livs. Husk på, at ting tager tid.
Kh,
Maj Wismann, sexolog og parterapeut