fbpx
Maj wismann signatur og logo
Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut
MENU

Sprøjteorgasme kan give bagslag

Nogle kvinder nyder at sprøjte men en sexologisk rådgiver advarer om ulemper

Af Lars Gudmund Hansen

”Kvinders sprøjteorgasme eksisterer, og nogen nyder det,” fastslår parterapeuten Maj Wismann. Der er læger, som afviser, at det overhovedet findes, men hun er ikke i tvivl. Kvinder fortæller om det i hendes sexologiske brevkasse, og på instruktions-dvd’er kan man se, hvordan der sprøjtes lystigt.

Sprøjt kan koste dyrt

Sprøjteorgasme er blevet moderne i sexlivet, for det giver nogle kvinder en dybere orgasme og mændene et bevis på deres egen formåen. For nylig har DR’s ungdomsprogram ”Sexministeriet” demonstreret teknikken. Men der kan være en pris at betale, advarer Maj Wismann. Nogle af de kvinder, som hun har fået henvendelser fra, har oplevet en uheldig konsekvens: Efter at de har lært sig sprøjteorgasme, kan de senere hen ikke lade være med at sprøjte, når de kommer. ”Hver gang de bliver liderlige, begynder de at lække væske. Og nogle bliver nødt til at bruge vådliggerlagen,” fortæller hun. En af kvinderne har helt opgivet sex i flere år, fordi hun bare ikke orkede sprøjteriet mere.

Ingen kur

Det alvorlige er, at man ikke kender nogen kur, synes Maj Wismann. Hun har forhørt sig rundt om blandt de førende eksperter – også udenlands. Men ingen kan fortælle hende, hvordan man kan holde op med at sprøjte igen, hvis sluserne bare åbner sig, hver gang man har sex. Og bækkenbundsøvelser klarer ikke problemet, har hun erfaret. ”Nu siger jeg i min sexologiske rådgivning, at hvis man vil eksperimentere med sprøjteorgasme, så skal man være villig til at løbe den risiko,” fortæller hun. ”Jeg ved ikke om det er en procent eller en promille, for det er der ingen, der ved. Men folk skal være advaret.”

Læs videre efter annoncen

Savner du, at sexlivet bliver bedre, mere spændende, mere saftigt? 

"Kvindens seksuelle univers" Er et af Maj´s bedst sælgende digitale kurser, og det er der en ganske bestemt årsag til.

Her får du nemlig præsenteret al den viden, du har brug for, for at kunne få det sexliv, du drømmer om. Slut med kedelig sex, utilfredsstillende knald og tanker som: "Det da kunne blive bedre".

Ja, tak - lad mig flux læse mere om det kursus!  

Myterne

Der er mange myter om kvindelig sprøjteorgasme. Faktisk er det slet ikke i sig selv en orgasme. Sprøjtet kommer af sammentrækningerne ved en skedeorgasme. Den udløses fra kvindens G-punkt, og sprøjtet er bare en bivirkning. Og det sprøjter heller ikke altid. Tit siver væsken bare ud, mens man dyrker sex. Maj Wismann er også i tvivl om, hvad det er for en væske. Én teori er, at det kommer fra særlige kirtler ved kvindens urinrør. Måske er det rigtigt, men det passer bare ikke med de to til tre deciliter, der kan sprøjte ud. Hun mener ikke, at nogen har undersøgt det videnskabeligt til bunds.

I dybden med dit sexliv

På nettet reklameres der med kurser, hvor alle kvinder kan lære at sprøjte. ”Jeg ved ikke, om alle kan lære det,” erkender Maj Wismann. ”Måske kan alle træne sig op til det. Alle kan jo også træne sig op til at løbe et maraton, siges det. Men spørgsmålet er: Er det dét, vi skal?” Hvis folk keder sig i sexlivet, så skulle de måske hellere gå i dybden end i bredden, synes hun. Hvorfor købe sig fattig på sexlegetøj, hvis den store nydelse kunne komme fra at lære at give suveræne klitoris-orgasmer eller blowjobs? Vi danskere har meget at lære i sengen, hvis vi tør gå i dybden, fastslår Maj Wismann.

Læs også artiklen

"Guide til analsex"

Eller brevkassen

"Vi har forskellig sexlyst og jeg savner opmærksomhed fra hende"

Gør som over 25.000 andre
Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om parforhold, kærlighed og seksualitet. Nul spam. Kun e-mails og tilbud på kurser, der gør dig dygtig(ere)  til at få det parforhold og sexliv du ønsker dig. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
.
maj_wismann
Brevkassen om parforhold
I brevkassen her kan du finde mere end 400 spørgsmål og svar om parforhold, kærlighed, sex og seksualitet.
Skriv til brevkassen
Ressourcer
Online forløb
Artikler
Brevkasse
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
Denmark
+45 22 37 62 93
Kontakt@majwismann.dk
CVR: 32844324
majpopup

Få min populære e-bog
"Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?
❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det?
❤ Hvordan får du gnisten igen?
❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-

.
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram