fbpx
Sexolog og terapeut Maj Wismann
Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut
MENU

Kedelig sex - Hvad stiller jeg op?

Hej Maj.

Mit problem er, at rigtig meget af min tankevirksomhed omhandler sex og drømmen om at få et bedre sexliv og bedre sex generelt.

Det er selvfølgelig dejligt med tanker om sex, men ikke når det er ikke er gensidigt fra ens partner.

Jeg har været gift med min kone i 8 år og vi har 3 børn på snart 7, 4 1/2 og 20 mdr.

Min kones undskyldning er, at hendes tanker er hos børnene og mange andre steder, og at hun ofte er for træt.

Det kan jeg også sagtens forstå i mit hoved, men det ændrer ikke på mine tanker og fantasier.

Vi har kedelig sex og sexlivet er trivielt, det er det samme, der sker hver gang og de samme få indledende sætninger, der bliver sagt.

Ingen impulsivitet eller spontanitet.

Jeg har skrevet alenlange mails og SMS´er til hende om, hvad jeg efterlyser og tænder på, men det bliver ikke rigtigt imødekommet eller kommenteret på, hvis det overhovedet kan undgås. Og dette frustrerer mig voldsomt.

Det hele gik for alvor galt en fredag hvor vi havde en voksenaften.

Vi var inde og besøge hendes bror, der var blevet far og planen var, at vi ville tage ud og spise og gå i biografen bagefter.

Da vi sad nede i bilen sagde hun, at hun havde en lille overraskelse til mig og havde undersøgt nogle swingerklubber, og synes vi skulle tage derover til et åbent-hus arrangement.

Jeg blev meget overrasket, da swingerklubber ikke er blandt de fantasier jeg har.

Vi tog derover, det var en smule grænseoverskridende, men også meget uskyldigt. Vi tog derfra og tog ud og spise.

Hen mod slutningen af middagen spurgte jeg, hvad vi skulle tage ind og se i biografen. “Hvad taler du om,” svarede hun, “Vi tager da derover igen.”

Nu var jeg nærmest i chok. Jeg havde aldrig troet, hun ville sådan noget og anede ikke, hvor det kom fra.

“Det var bare noget, hun fik lyst til.”

Mit problem er, at jeg ikke bare kan nyde sådan en enkelt oplevelse. Jeg går i besættelse allerede på vej ud af døren, er jeg igang med planlægingen af næste besøg.

Jeg har lavet et sexspil bestående af ca. 150 kort, man kan trække ud fra antallet af prikker på terningen man slår med, indenfor forskellige kategorier.

Det er hun dog ikke vild med at spille og bruger den med “overskuddet” som undskyldning.

Så her sidste gang vi havde sex, vovede jeg pelsen og skrev til hende, præcis hvad hun skulle gøre – fra start til slut (en lille iscenesættelse)

Hun indvilgede i det hele på nær det med at nærme sig mit røvhul. Det kan hun bare ikke. Hun er sygeplejerske og forbinder det på ingen måde med noget seksuelt.

Men ellers var det en fed oplevelse, hvor jeg følte mig forført, blev bundet, fik smurt flødeskum mit pik og nossser og slikket og suttet det hele af.

Hun var overalt på mine nosser, noget jeg også har efterlyst et hav af gange, men er blevet negliseret.

Men nu kører fantasierne.

For nu gider jeg ikke bare et plain blowjob igen. Jeg har ikke umiddelbart det store behov for samleje, hvis ikke hun er oplagt, det er fint, at jeg bliver tilfredsstillet!

“Lysten skal nok komme tilbage en dag,” har hun sagt. “Det er kun fordi børnene er så små og ikke sover ordentligt om natten og er så krævende.”

Jeg har desværre bare mistet troen.

Om så jeg havde løbet et marathon, ville jeg stadig have lyst – men det er måske forskellen mellem kvinder og mænd?

Hun har tit sagt, at jeg skal være glad for, at vi trods alt har sex (på den ene eller anden måde) 1-2 gange ugentligt, da mange af hendes kvindelige bekendtskaber kun har det hver 1-3 mdr. til hvilket jeg helt tørt har svaret: “Så var jeg skredet.”

Jeg er stor modstander af “glad onsdag,” men måske er det, det der skal til.

Men jeg ved bare, at jeg bliver skuffet, hvis jeg har sat mit hoved op efter sex, har gået og glædet mig og aftalen aflyses. Så bliver jeg som et lille barn, der ikke får en slikkepind.

Jeg føler mig ofte egoistisk, fordi jeg har disse tanker, men jeg føler ikke, jeg kan gøre noget ved det eller undertrykke det. Men mit humør påvirkes meget af det og kan blive indebrændt, hvis jeg har nogle forestillinger der ikke indfries.

Hvad gør jeg?

Hilsen den skuffede

Kedelig sex - Hvad stiller jeg op?

Kære dig

Tusind tak for din mail og dine spørgsmål.

Først og fremmest vil jeg sige, at du ikke er alene i din båd.

Der er massevis af både mænd og kvinder, der oplever dét, som du oplever.

Det du skal vide allerførst er, at når noget, der er rigtig vigtigt for os som mennesker, ikke fungerer, så begynder vi ofte at tænke rigtig meget på det.

Nøjagtig som du oplever det.

Voldsomt meget af din tankevirksomhed drejer sig om alt det du "gerne vil have, men ikke har" - altså "Alt der kunne være, men som ikke er".

Du skal vide, at det faktisk er en ret normal reaktion.

Så du er helt normal og rask, og reagerer blot på en problematik (drømmen om et bedre sexliv), som faktisk betyder rigtig meget for dig, men som du ikke lige kan finde en løsning på selv.

Jeg har brugt rigtig lang tid på at skrive mit svar til dig, og det er både langt og meget uddybet, og jeg vil (trods længden) anbefale dig at læse det til ende.

Tygge lidt på det.

Læse det igen.

Og så tage aktion.

Men, lad os komme i gang 🙂

Som jeg læser det, så HAR I faktisk en del sex, hvis man sammenligner med "normen."

Du skriver, at I har sex 1-2 gange om ugen, hvilken betegnes som helt normalt.

Men...

Når det så er sagt, så handler et godt sexliv yderst sjældent om kvantitet - altså hvor tit, vi har sex, nej, det handler meget, meget mere om kvalitet - altså om den sex vi har, er af en ordentlig kvalitet.

Og det er lige præcis her, at jeg læser dine frustrationer kommer til udtryk.

I har kedelig sex.

Kedelig, uinspirerende, utilfredsstillende sex.

Dét, man inden for mit sexologiske felt lidt poppet kalder "junkfood-sex"

Sex, der ikke rigtig mætter særlig meget eller efterlader én med oplevelsen af noget super duper fedt.

Som jeg ser det....

Så er den faktisk ikke længere.

Det er dér, hunden er begravet for jer.

Det gør dig ked af det, skuffet, frustreret, modløs og i total tanke-mylder-vildrede over, hvad hulan du skal stille op.

Skuffet og ked af det over kedelig sex

Det er IKKE hendes manglende lyst, hendes manglende evne til at sige "ja, tak" til dine invitationer, det er ikke fordi, hun ikke vil have dig, nej, det handler om, at den sex i har simpelthen er røv-hamrende-kedelig i din opfattelse.

Du skriver, at du har taget mange initiativer, og at hendes undskyldninger er, at børnene gør hende trætte osv.

Jeg tænker, at hendes undskyldninger, som du kalder dem, måske egentligt er helt fair, fordi hun med det du beskriver er i sin fulde ret til at være fuldstændig udmatte som småbørnsmor (og dig som småbørnsfar) og/eller faktisk hendes udtryk for en pæn afvisning.

Nej tak, jeg har ikke lyst til dit sexspil - f.eks.

Vi mennesker har jo forskellige præferencer, når det kommer til alt fra favoritmad, musik til sex. Noget har man lyst til, andet ikke.

Og det er helt ok.

For jer begge.

Jeg tænker, at der også er noget, du ikke har lyst til rent seksuelt?

.

Bliver kedelig sex til bedre sex ved at stille krav?

Du har forsøgt mange ting, kan jeg læse.

Du har skrevet lange mails og sms´er om, hvad du gerne vil have seksuelt, hvad du savner og længdes efter.

Det er også super fint og kanon gode initiativer.

Men...

Når du beskriver for mig, hvad det er du gerne vil have, så er det "krav" til hende - HUN skal gøre noget for DIG.

Dét, er der jo ikke noget som helst forkert i - overhovedet - vil jeg godt lige understrege, men jeg vil også sige, at når hun igen og igen fortæller dig, at hun er drænet for energi og træt pga. børnene, så vil dine lange beskrivelser af, hvad du gerne vil have, at hun gør ved dig, bare være en ny lang liste af krav.

Krav, som hun skal indfri.

For dig.

På dig.

Omhandlende dig og din nydelse.

Jeg kan virkelig godt forstå, at du savner at blive begæret, taget og få en masse opmærksomhed, for sådan FÅR man det, når man ikke har oplevet det længe.

Men, du mangler en meget essentiel ting, som jeg synes og betragter som yderst vigtig i at have et godt og velfungerende sexliv, men som mange ikke er opmærksom på.

Din tænding, lyst og nydelse går to veje - dit fokus er på, hvad du modtager.

Det må det hjertens gerne være.

Også være!

.

Et velfungerende og nydelsesfyldt sexliv er to-vejs

Men hvad tænder dig, giver dig lyst og nydelse at give?

Det nævner du slet ikke på nogen som helst måde, og det er ofte lige præcis dét, der sker, når sexlivet kører af sporet, og man ryger ned af "ego-stien", som du selv beskriver.

Det bliver, hvad skal JEG have, hvad savner JEG, hvad vil jeg have og stiller krav om,  at DU gør ved MIG.

Velkommen i klubben af mennesker 🙂

Ego-vejen hjælper sjældent på kedelig sex

Det er super vigtigt at nyde at modtage, ingen tvivl om det!

Men, det er OGSÅ super hamrende vigtigt (og jeg kan virkelig ikke understrege det nok!), at du finder ud af:

  • hvad du nyder at give
  • hvad du tænder på at give
  • hvordan du bliver ophidset ved at give og forkæle hende

Så dit nydelsesfyldte sexliv IKKE kun er afhængigt af, hvad hun giver dig, men også af, hvad du kan give hende, som du nyder at give.

Hvad ophidser dig at gøre ved hende?

Hvordan tænder du dig selv og gør dig selv liderlig ved at "bruge" hendes krop og hendes nydelse?

Jeg håber, du kan se pointen:

Du stiller krav om, at hun skal give til dig, og at du skal modtage fra hende.

Prøv også at vende den om og gå på opdagelse i din seksualitet i forhold til at være den givende part - hvad hulan tænder dig fuldstændig vanvittigt at give hende?

Jeg lover dig, at når du begynder at udforske den del af din seksualitet, så vil du opleve en MEGET større handlekraft, en meget større nydelse, og et mere uafhængigt sexliv.

Forstå mig ret...

Men du er pludselig ikke så afhængig længere af, hvad hun skal gøre ved dig, for du kan faktisk tænde både hende og dig selv ved at gøre noget ved hende, som er hamrende frækt.

Du er ikke længere kun den modtagne passager, der afventer hendes handlinger, nej, du tager (undskyld udtrykket) fandeme skeen i den anden hånd, tager ansvaret tilbage til dig og begynder at have fokus på at give.

Betyder det så, at du aldrig skal modtage?

Nej, for hulan da!

Det betyder bare, at I skal kunne og bruge begge veje, for at jeres sexliv ikke længere er røvhamrende kedelige og forudsigeligt, men at det netop bliver en konstant udvikling og opdagelses rejse.

Resten af livet.

That is...

.

Tal om tingene - også de svære

Jeg bider mærke i, at I ikke rigtig får talt om "det her kedelige sex".

Men at I begge desperat prøver at få peppet det op.

Hun prøver at imødekomme dine lister, så godt som hun nu kan og har lyst til, og hun arrangerer swingerklubbesøg osv.

Du skriver lister, sender mails og sms´er med, hvad du savner og gerne vil have mere af.

Men...

Jeg hører dig slet ikke fortælle om, at I taler om tingene, hvilket får mine alarmklokker til at give lyd fra sig.

Min helt klar oplevelse og erfaring er, at jo bedre man er til at tale om dét, der er svært, jo nemmere får man det som par.

Men sex taler vi jo generelt ikke meget om.

Hahahaha, vil nogle måske sidde og grine højt: "Maj, der bliver sgu´ da skrevet om sex alle steder", og ja, det gør der!

Men det er dælme ikke det samme som, at vi mennesker kan tale om det på et niveau, der rent faktisk giver os "noget".

Forstået på den måde, at hvis vi skal tale om sex (og det mener jeg helt klart, at vi skal), så er vi nødt til at lære at tale om det på en måde, så det udvikler os, og så det er gavnligt for os som individuelle mennesker og som par, og ikke kun tale og læse om, hvad medierne nu har valgt som dagens overskrift.

Sex bliver jo ofte først svært at tale om, når der er brug for at tale om det, og det er der ofte først, når det går galt eller ikke fungere, og så er man faktisk lidt på skideren!

For så ER det pludselig hamrende svært!

Seksualiteten er en sårbar størrelse, og det er jo også det, du oplever.

Du har en masse fantasier og tanker, som stikker fuldstændig af med dig, og som "stjæler" dit fokus og din opmærksomhed i hverdagen.

Min hypotese er, at hvis I begyndte at tale og snakke om jeres sexliv og begyndte at tage fat om roden af problemerne, så ville dine tanker begynde at dreje sig i en anden retning.

For ja, det er da hamrende frustrende, når man nærmest bliver "besat" af sådanne tanker!

Men det her er jo et fælles problem, I oplever, og det skal håndteres som et fælles problem, og problemer løser man immervæk bedst ved at se på skidtet!

Kedelig sex - er simpelthen temaet.

Sæt det på dagsordenen for filan, i stedet for at det ligger som sådan en underliggende gnavende problematik, som der ikke rigtig er nogen, der sætter på dagsordenen - og som alle faktisk ved er et problem.

Tal om tingene

I lister jo rundt som katten om den varme grød.

Stop det.

Tag så det ansvar.

Få det frem i lyset.

Se på temaet og behandle det som en problematik, der skal håndteres i stedet for at bliver "klat-lappet" på i ny og næ, når frustrationerne bliver for voldsomme.

Lur mig, om ikke også hun er hamrende utilfreds - jo jo, hun er OGSÅ træt - men hun lyder jo også som om, at hun har både lyster og fantasier, der ikke rigtig ser dagens lys....

Derudover er hun jo samarbejdsvillig i den grad!

.

Hun samarbejder - en vigtig pointe!

Er du vimmer, hvor hun prøver, hvor hun kan!

Tager initiativ til swingerklub, prøver at opfylde dine ønske-lister osv.

Det er ikke hendes velvilje, der mangler, og det er sindssyg vigtigt, at du er opmærksom på det!

Hun forsøger at imødekomme dine krav og ønsker om et mere spændende sexliv.

Hun VIL gerne!

Husk det.

Det er alletiders udgangspunkt.

At I begge faktisk gerne vil have, at jeres sex kommer på dagsordenen, at I begge gerne vil have mere spændende sex, at I begge er samarbejdsvillige om at imødekomme hinandens ønsker og behov, selvfølgelig i en grad, der ikke er grænseoverskridende for en selv.

Og nøjagtig som, at swingerklub måske ikke lige var og er din fantasi, så er dine ønskelister måske ikke lige hendes fantasi.

Men I aner det ikke, for I taler jo ikke om tingene.

I har ikke haft samtalerne: "Hvordan gør vi vores sexliv bedre" - eller "Hvordan højner vi kvaliteten af vores sexliv"

I gætter, håber lidt, forsøger, tager tilløb osv.

Jeg LOVER dig og jer, at når I begynder at kunne tale om tingene, om lyster, begær, liderlighed og alt det, der forvandler rutine og kedelig sex til spændende og nydelsesfyldt kvalitetsex, så vil I ærge jer over, at I ikke har taget de snakke før!

Hvis du og I er i tvivl om, hvordan I får "kedelig sex" temaet på dagsordenen, og begynder at lære at tale om "det svære", så kan jeg anbefale følgende fra min shop.

Bare rolig, der kommer også gratis ideer længere nede 😉

I den årlige ParPlan (Som I jo kan overveje at gennemgå sammen) er der et afsnit med en masse spørgsmål omkring intimitet, sexlivet, lyst, tænding, ophidselse, liderlighed osv.

Et kapitel, som man først udfylder alene, og dernæst gennemgår man spørgsmål og svar sammen, og bliver derved gevaldigt klogere på hinanden og også sig selv i øvrigt.

Det kan hjælpe jer til at blive meget, meget bedre til at få et seksuelt sprog sammen.

Læs om ParPlanen her <---

Derudover er det også en af de ting, jeg underviser i på min store online workshop "Få sexlysten tilbage og behold den for livet", hvor jeg underviser I at komme i gang med "de svære snakke", så de er "knap så svære", hvis tingene omkring sexlivet og lysten virkelig er gået i hårdknude.

- Læs om sexlyst online workshoppen her <----

Jeg kan også anbefale VIP-Klub Kærlighed, hvor der ligger adskillige online kurser og Trin-For-Trin-guides til bedre kommunikation sådan helt generelt i parforholdet.

Læs mere om Klub Kærlighed her <---

Når det så er sagt...

Så skal du altså være yderst opmærksom på, at sex altså ikke altid er fantastisk!

.

Når du bliver skuffet...

Nogle gange er sex bare lidt fesent og alle de gode intentioner, man lige havde for den aften falder lidt til jorden.

Når man oplever dét, som du gør - altså at du går rundt med konstant savn, så bliver det meget sårbart, og det rammer betydeligt hårdere, når man oplever sex, som bare ikke er særlig tilfredsstillende eller man endnu engang har rutinepræget utilfredsstillende og kedelig sex.

Skuffet over kedelig sex og aflyst sex

Så bliver man bare "ramt" mere hårdt!

Men når man begynder at opleve, at sexlivet faktisk bevæger sig i en dejlig retning, at man i lidt flere tilfælde end ellers har en rigtig god oplevelse, jamen, så bliver der også mere at "give af".

Man bliver mere rummelig over for de gange, hvor man ligger sig til at sove med tanken: "Arghhh... det var sgu´ lidt fesent"....

Man tager det ikke ind på sammen måde, og bliver betydeligt mere overbærende over for dét, der fungerer knap så godt, når man også oplever fantastisk sex.

Men...

Er fantastisk seksuelle oplevelser "kun" noget, man oplever 1 ud af 250 gange, så bliver det svært i længden, og frustrationerne begynder at bygge sig gevaldigt op.

Der, hvor jeg læser, at du er nu (og måske tager jeg fejl), så er du faktisk der, hvor du og I virkelig trænger til nogle rigtig gode oplevelser sammen.

Du beskriver, hvordan du ikke gider plain blowjobs igen efter den omgang med flødeskum og forkælelse.

Well...

Jeg kan godt forstå dig, fordi du jo i lang, lang tid har savnet rigtig god sex, men jeg vil også være lidt provokerende og stille spørgsmålet: "Så hvis ikke du kan få gourmetmad hver gang, så vil du hellere dø af sult?" 😉

Jeg vil faktisk også helst gerne have mega fede "Kæft, hvor bliver det ikke bedre end det her"-sex HVER gang, men...

Det er bare ikke realistisk.

Det bliver en sort/hvid-tankegang, uden nogen former for nuancer - og jeg tænker faktisk, at en af grundende til, at du netop oplevede det som SÅ fantastisk, jo netop var og er, at du udemærket kender til "Lav kvalitets kedelig sex".

Så...

Husk på skalaen fra 1-10.

Nogle gang sprænger sexen alle rammer og er mere end en 10´er, nogle gange er det en 8´er, nogle gange en 2´er osv.

.

Hvad studier fortæller os om et godt sexliv

Studier viser faktisk, at velfungerende par i mere end 50% af tilfældende de har sex, rater deres oplevelse ganske forskelligt.

Du kan altså godt opleve, at sexen var helt fantastisk og til en 8´er, mens din kone synes, det "kun" var en 3´er.

Og det er ok!

Det vigtige er at huske på, at sådan ER livet.

OGSÅ sexlivet.

Fakta om kedelig sex

Vi har forskellige oplevelser, fordi vi er forskellige mennesker, og de oplevelser er også afhængige af, hvor vi er henne i vores liv.

Lige nu er I, som par og elskere, i en af de sværeste og mest udfordrende perioder i jeres liv overhovedet!

Nemlig småbørns-perioden.

Der, hvor der er absolut flest skilsmisser.

Der, hvor flest par kaster håndklædet i ringen.

Fordi, det bare ER hamrende hårdt.

Punktum!

At I overhovedet har energien, og ja, jeg skriver sgu´ I - fordi din kone jo også byder ind og stadig er seksuelt aktiv og imødekommende - er et under!

.

Planlagt sex - er det en god ide?

Skal man så planlægge sex, spørger du mig.

Well...

Grunden til, at du IKKE har lyst til at planlægge sex er, som du skriver, fordi du bliver sur som en lille dreng, der får frataget sin slikkepind, og derved får svært ved at håndtere situationen, hvis det ikke bliver til noget.

Men hænger det ikke sammen med, at du og I i SÅ lang tid har haft kedelig sex, og at du længdes efter rigtig god kvalitets/gourmet sex?

Eller bliver du generelt muggen, hvis ikke lige dansen spiller efter din pibe?

Jeg tænker, (og måske tager jeg fejl), men hvad med at prøve at planlægge - selvfølgelig først efter at I HAR haft nogle lange og gode snakke omkring jeres sexliv.

I planlægger jo alligevel "voksenaftener", kan jeg læse 😉

"Men Maj, det er jo meget sjovere, hvis sex er spontant?

Planlagt sex er SÅ kedeligt og i starten var det jo ikke nødvendigt at planlægge"

Hører jeg tit!

Men, er du nu HELT sikker på det?

I forelskelsesfasen planlægger man edderbankeme sex i et væk!

Man VED, hvornår man skal mødes og ses (og knalde!).

Man VED, hvad der skal ske, og man ser frem til det og forbereder sig, går i bad, gør sig lækker, gør sig umage, skifter sengetøj, har frække tanker, længdes, drømmer, fantaserer, overvejer lingeri, undertøj, parfume, tøj, osv. osv. osv.

Og ved du hvad?

Det kan man faktisk sagtens få igen i sit parforhold.

Den spænding og den glæde.

Ikke på samme forelskelsesmåde (for nej, træerne vokser ikke ind i himlen. Desværre!)

Men på en ny og i min optik, endnu bedre måde, fordi man nu også kender hinanden, og hele "angst"-elementet er taget ud af ligningen, og man derfor "bare" kan koncentrere sig om at nyde at give og nyde at modtage.

Men det kræver én ting.

At man ophøjer sit sexliv til en vigtig prioritet, og at man begynde at planlægge erotiske aftener og sætte dem i kalenderen.

(I det mindste bare engang imellem.)

Nøjagtig som man planlagde at ses og mødes, da man var forelsket og endnu ikke boede sammen.

Planlagt sex - helt lavpratisk

Måske ikke en gang om ugen, men måske hver 4 uge eller 14 dag til at starte med, det kommer jo fuldstændig an på jer som par, og hvad I har lyst til.

Se det som en proces, en udvikling, en opdagelsesrejse I skal begynde på, hvor I hver gang skal lære noget om jer selv og hinanden, samtidig med, at det er uforskammet nydelsesfuldt.

Og ja, det vil nok være lidt akavaet i starten, men det går over 😀

Og vær realistisk.

Ja, det VIL blive aflyst en gang imellem, fordi I er en småbørns-familie, men nu VED du det, og så kan du forberede dig på det og vide, at næste gang allerede er i kalenderen.

Men hvad skal der så ske på de aftener?

  • Jeg vil foreslå, at I skiftes til at forkæle hinanden. F.eks. kan du jo opfordre din kone til at lave en ønskeliste til dig om, hvad hun gerne vil have, at du gør ved hende.
  • I kan også spille et erotisk spil (ikke dit, det har hun jo afvist allerede), men jeg kan varmt anbefale spillet Erotic4Real (læs mere om det her) - Som man kan spille igen og igen. Måske kan I endda med tiden lave jeres eget fælles spil, måske med inspiration fra dit?
  • Erotisk massage er også helt enormt dejligt, hvis man sætter sig en smule ind i, hvordan man kan gøre det ekstra lækkert - der findes gode dvd´er på markedet, som er vildt inspirerende!
  • I kan læse erotiske bøger og noveller for hinanden eller lytte til erotiske lydbøger sammen, mens I ligger tæt og måske begynder at kæle
  • I kan bytte roller - eller lege, "I dag bestemmer du" og "i dag bestemmer jeg" (selvfølgelig med respekt for hinandens grænser og "nej´er".
  • I kan have oral-aftener, hvor man kun må tilfredsstille hinanden med oralsex 😉

Mulighederne er mange.

Men lige præcis, hvilke muligheder I har som helt unikt par, og hvad I kunne tænke jer, er jo op til jer at finde ud af og i øvrigt løbende evaluere på.

Nogle aftener vil være helt fantastiske!

Andre vil være knap så fantastiske, og det er helt normalt og helt ok.

At planlægge erotiske aftener og sætte dem i kalenderen, aftener man kan gå og forberede sig til både alene oppe i sit hoved, men også som par, vil også på langt sigt gavne jeres "ikke planlagte sex."

Simpelthen fordi, I lærer jer selv og hinanden bedre at kende seksuelt, og det giver i sig selv mere nydelsesfuld og tilfredsstillende sex.

Også når det ikke er planlagt, og sexerierne er ganske spontane.

Jeg håber, at mit svar har givet dig både håbet tilbage + en masse god motivation og inspiration til, hvordan I forvandler "kedelig sex" til et sexliv fyldt med nydelse, glæde og gensidige gode oplevelser, nøjagtig som det er tiltænkt fra naturens side af 😉

Jeg ønsker dig og jer den dejligste erotiske rejse fremover.

De allerkærligste hilsner,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---

Maj Wismann om kedelig sex

.

★ Har du oplevet samme frustrationer, og/eller måske oplevet, at I har fået vendt kedelig sex til noget endnu bedre? Det ville være så fantastisk dejligt at få nogle kommentarer, oplevelser og erfaringer på banen fra både mænd og kvinder, der står eller har stået i denne situation. OBS. sexlivet er et ekstremt sårbart emne, så vær sød at være opmærksom på positive formuleringer, rummelighed og omsorg. På forhånd tak ❤

*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt. Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden. Derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 comments on “Kedelig sex - Hvad stiller jeg op?”

  1. Super godt svar, Maj.

    Jeg bider dog mærke i to sætninger fra den skuffede:
    "Jeg går i besættelse allerede på vej ud af døren, er jeg igang med planlægingen af næste besøg." og "til hvilket jeg helt tørt har svaret: “Så var jeg skredet.”"

    Det sidste først. Du har allerede sat gamet med dén bemærkning. Du skylder en undskyldning, og det bedste du kan gøre er, at finde en weekend hvor svigerforældrene - børnenes bedsteforældre - kan tage ungerne og I tager på en lokal kro. Du må melde klart ud i stil med: "Undskyld, skat, jeg kom med bemærkningen om, at jeg var skredet hvis der gik lang tid mellem sex. Denne weekend vil jeg vise jeg kan være romantisk HELT UDEN FORVENTNINGER. Vi må se tiden an, og jeg håber du kan se bort fra denne egoistiske bemærkning" - suppler med egne tanker, men hold fokus på uforbeholdent at erkende, at du ikke ønsker en situation hvor det kan koste forholdet, og vigtigst af alt: lyt til hvad hun siger, og især hvad bemærkningen har gjort ved hende. Det er meget vigtige følelser, for hun MÅ have tænkt over denne bemærkning...

    Derudover, så er det at du så frem til næste gang i swinger-klubben et tegn på du ikke lever i nuet. Nyd det gode i nuet, og vær fokuseret på den gensidige nydelse. Tro mig, det er de færreste, som ville tage sådan et skridt, hvis ikke de var indstillet på spænding.

    At det så ikke var spænding du lige havde forventet eller i din egen boldgade er mindre vigtigt. Det er et signal om uforløste lyster, og dem kan du kun give plads til, hvis du vælger at se livet ligesom i filmen What Women Want [hvor manden pludselig kan høre hvad kvinder tænker - se filmen hvis ikke du har set den! 🙂 ]

    Håber I kommer godt videre, og til sidst, så kan jeg betro dig at selv månedlig sex kan være kort interval i forhold til andre forhold hvor der kan gå halve år. Mange mænd må abonnere på at stå op et kvarter før og tage spilleren før morgenbadet når trykket er højest. 🙂

    Jeg er sikker på det nok skal lykkes hvis du følger Majs råd - og håber også mit svar kan bruges. Tror det weekendophold bliver den bedste investering så I kan starte forholdet på en god måde, hvor hun opdager, at du ikke er helt så egoistisk alligevel, hvis du skifter mindset. Held og lykke.

  2. Nøj et flot, fedt og fyldestgørende svar Maj. Jeg er imponeret ud over at jeg også er enig med dig - flot svar!!

  3. Jeg tror du beskriver et ganske almindeligt problem, som jeg har meget svært ved at se kan være anderledes med den børesammensætning i har.
    Nu ved jeg selvfølgeligt ikke hvordan jeres arbejdsfordeling er. Men ja, selvfølgelig er hun træt med 3 småbørn i huset.
    Du skriver i har sex et par ganeg om ugen, det er lannnnnnnnnnnngt over havd de fleste i din situation ville få.
    Hun er med på rolle lege og overrakser dig med swinger klub.
    Du må undskylde mig, men som jeg ser det, så er du direkte utaknemmelig.
    Du har en kone som en mor til 3 små børn og hun har stadig overskud til at lege med på rollespil og overraske dig med swingerklub.
    Pris dig lykkelig og sørg for at hun føler sig værdsat og elsket. Du vil få ualmindelig svært ved at finde sådan en kone igen.

  4. Rigtig godt svar og belyst fra mange vinkler. Èn af de ting jeg gerne vil fremhæve, som du kort er inde på, er at lægge vægt på hvad HUN godt kunne tænke sig, hvordan hun godt kunne tænke sig at blive berørt/forkælet, hvad der føles dejligt for HENDE.
    Du nævner at han også kan fokusere på hvad han nyder at 'give' hende, og jeg skriver give i '', fordi det jo her så handler om hans nydelse, mere end det handler om hendes. Og det er der ikke noget forkert i overhovedet, så længe begge parter er enige, og hun er villig til at give ham adgang til det han godt kunne tænke sig/det som tænder ham.
    Selv er jeg blevet meget inspireret at Betty Martin, og hendes "Wheel of Consent." På hendes hjemmeside bettymartin.org kan du under fanen free stuff/videos lære mere om det. Men det er ikke nok blot at se videoer, det skal ind via praksis.

    1. Hej Majbrit

      Tak for din kommentar - For mig er det implicit, at hun selvfølgelig skal nyde det, han nyder at give hende, men det kunne jeg selvfølgelig godt have skåret helt ud i pap 😀

      Selvfølgelig skal hun nyde det, alt andet ville slet ikke give mening :-O

      Det handler om, at han skal nyde at give hende noget som hun SELVFØLGELIG nyder at modtage 🙂

      Godt vi lige fik slået det fast med syvtommersøm.

      Kh,
      Maj

  5. Jeg er helt enig med Jørgen. Jo mere jeg læste af dit brev, jo mere tænkte jeg "hold da op en egoist". Det handler jo udelukkende om DIN nydelse og dine krav til mere nydelse for DIG. Hvad med hendes nydelse ?? Jeg kan sørme godt forstå hun tænder på ideen om swingeri - hun savner da mega at modtage !!! Og i øvrigt, så var det da netop SPONTANT af hende at foreslå, du som selv savnede spontanitet kan ikke anerkende hendes.
    Hvis hun er udmattet af arbejde og 3 børn og en egoist mand, der kun fokusere på sin egen nydelse, (ja så var jeg sgu skredet!!), så er det måske fordi du ikke tager din del af børnene derhjemme mv og osse her ligger hele arbejdet og ansvaret over på hende ?? Hvis du tog mere på dig, og dermed aflaster hende (lyder til hun virkelig kunne bruge det!), så ville hendes lyst til sex med tiden stige, når hun igen fik overskud til at mærke sigselv og sine lyster, for det tror jeg længe har været stærkt begrænset, trods hendes velvilje.
    Ideen med et kroophold UDEN forventninger om sex er rigtig god. Det fortjener hun virkelig !
    PS jeg formoder du er HELT ren og lækker, når du vil slikkes på nosser og røvhul mv ??
    Held og lykke med det.

  6. Hej Maj
    Jeg er meget I tvivl, om hvad jeg vil med mit og min kærestes parforhold. Vi har kendt hinanden i 5 år, og boet sammen i 4 år. Vi er begge i starten af 30’erne.
    Hun er min første kæreste. Det kom måske i en lidt sen alder. Men jeg havde aldrig rigtigt været så god til det med piger.

    Vores/mine problemer
    • Vi har ikke ret meget sexliv. Der er på et tidspunkt gået over 1 år uden sex. Nu sker det ca. 1 gang om måneden. For mig sker det mest grundet pligtfølelse nu. Jeg mangler lysten til min kæreste. Jeg tror gerne, hun vil, men hun mangler til gengæld selvtilliden (tror jeg). Det er derfor mig som tager initiativ. Delvist dog på opfordring af hende. Hun giver nogle stille tegn til at ville, og så bliver jeg nødt til at gøre noget for at det sker.
    Vores sexliv har aldrig for alvor været godt. I starten af vores forhold var det måske noget der skete hver 2. uge. Når jeg tidligere så piger, var det seksuelle meget mere i fokus.
    Jeg har kysset en anden pige i byen for et års tid siden. Og for et halvt år siden var jeg tæt på at være sammen med en anden. Det skete dog heldigvis ikke. Men lysten til at være sammen med andre er klart til stede. Hverken personlighedsmæssigt eller fysisk minder de piger dog om min nuværende kæreste.
    Vi har begge haft meget at se til de sidste 4 år med fuldtidsjob og deltidsstudie ved siden af. Men vi har taget på længere ferier, også en lang ferieorlov. På ingen af disse ferier har det seksuelle været bedre end herhjemme.

    • Jeg har det meget svært med, hvor perfektionistisk hun er. Om det er en lille beslutning (Aftensmad, nye sko eller hvilken seværdighed der skal ses), skal alle muligheder udforskes. Selvom en eller flere gode muligheder er fundet, skal vi tjekke alt ud, for om der er noget bedre.
    Desuden skal alt planlægges til mindste detalje. Jeg kan selv godt lide at have planer for, hvad vi skal på ferier eksempelvis. Men der skal være plads til spontanitet. En dag kan godt starte uden planer men med ideer til, hvad man kunne lave. Min kæreste siger direkte, hun ikke kan lide at være spontan.
    Hun tænker også ofte praktisk før alt andet. Det kan godt blive lidt kedeligt for mig. Vi bor i en mindre lejlighed nu, og taler selvfølgelig om at ville have noget større. Det praktiske er dog meget vigtigt for hende. Ting må ikke være for besværlige. Jeg forestiller mig jævnligt, om jeg kunne se os have børn sammen. Jeg bilder mig ind, det vil blive svært, fordi hun ikke kan lide uforudsigeligt OVERHOVEDET. Jeg er bange for, vi kommer til at leve i en ´´praktisk kasse´´, hvor der ikke er tænkt over, hvad det er vi godt kan lide at have i hjemmet udover praktisk, hvis det skal kunne fungere for hende.

    • Hun har svært ved at overskue ting. Derfor er det ofte mig, som gør rent, og jeg står stort set for al madlavning samt indkøb. Det er faktisk nærmest nemmere for mig at gøre det sådan, for så skal jeg ikke arbejde med at hjælpe hende med at overskue det. Det frustrerende bliver så, når hun, sideløbende med hendes pressede hverdag med fuldtidsjob og deltidsstudie, kan bruge 7 aftener på 2 uger på at finde en ny kjole. Jeg mangler noget respekt for vores fælles tid og min tid i det, når jeg giver så meget i forhold til de praktiske ting, jeg ordner.

    Når jeg skriver ovenstående, virker det jo oplagt, at jeg burde tage ansvar for at sige stop til vores forhold. Alligevel har jeg haft svært ved det, selvom jeg har tænkt meget over det i 2 år. Jeg har hele tiden tænkt, at vi skal lige forbi det og det, og så bliver det nemmere. Det gør det så ikke, kan jeg mærke.
    Når vi er herhjemme, og ovenstående udfordringer ikke lige er tæt på, så er hun en rigtigt sød og dejlig pige. Hun er en introvert pige, men rigtigt sød. Og vi har også en del gode stunder sammen. Når vi har gode stunder, krammer hinanden og griner af ting sammen, som vi ofte gør, så får jeg virkeligt ondt i maven over at tænke på at gøre det forbi med hende. Men samtidigt tænker jeg, at ovenstående udfordringer har jeg svært ved at se os løse. For jeg er virkeligt i tvivl, om jeg har lyst til at løse det.

    Jeg forestiller mig, hvad jeg ville gøre i mit liv, hvis jeg blev mig selv. Jeg ville prøve at rejse alene, og jeg ville opsøge nye mennesker. Jeg har en fornemmelse af, jeg kunne få nogle gode oplevelser ud af det. Men alligevel har jeg så svært ved at træffe beslutning om at gå fra hende. Når jeg har de gode stunder med hende, tænker jeg, det vil være helt forkert, at hun ikke kommer hjem til mig længere, at vi er hver for sig.
    Jeg har forsøgt at snakke med folk om det, men jeg har svært ved at åbne helt op. Nu prøver jeg her. Hvad tænker du om ovenstående? Har du et bud på, hvad jeg skal gøre? Måske endda dit bud på, hvad det rette for mig at gøre er?
    Mvh. H

Gør som over 25.000 andre
Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om parforhold, kærlighed og seksualitet. Nul spam. Kun e-mails og tilbud på kurser, der gør dig dygtig(ere)  til at få det parforhold og sexliv du ønsker dig. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
.
maj_wismann
Brevkassen om parforhold
I brevkassen her kan du finde mere end 400 spørgsmål og svar om parforhold, kærlighed, sex og seksualitet.
Skriv til brevkassen
Ressourcer
Online forløb
Artikler
Brevkasse
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
Denmark
+45 22 37 62 93
Kontakt@majwismann.dk
CVR: 32844324
majpopup

Få min populære e-bog
"Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?
❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det?
❤ Hvordan får du gnisten igen?
❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-

.
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram