fbpx
Sexolog og terapeut Maj Wismann
Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut
MENU

Stikker din partner af fra samtalerne?

Samtalerne kan være lige præcis dét, man frygter eller savner.

Læs med i klummen her, og blive klogere på, hvorfor du eller din partner nogle gange "stikker af fra samtalerne".

Og hvad DU kan gøre for, at samtalerne bliver på en måde, så din partner ikke lukker ned.

***

For nylig måtte jeg tidligt op og på kontoret.

Og jeg skal hilse at sige, at det ikke passer madammen i de her dage!

En af de små herhjemme har nemlig vokseværk i benene.

Det betyder, at der kaldes i søvne, soves uroligt og allerhelst vil den lille helst ligge helt tæt med mig om natten.

Ja faktisk så tæt, at jeg nærmest ikke får lukket et øje.

Det er HAMRENDE synd.

Det lille pus.

Men det betyder også, at jeg ærlig talt er som et gammelt rustent damp-lokomotiv, når jeg vågner om morgenen i de her dage.

Det tager lige 20-30 min. tid, før motoren er varm, og jeg er ved at komme op i tempo.

Men kører det også.

Heldigvis har Mads og jeg lavet en god arbejdsfordeling.

Jeg tager ungerne om natten.

Han tager dem om morgenen.

Og så får jeg kaffe på sengen og får lov at ligge og vågne i fred og ro oven på nattens stradbadser, og så er Mads mere ”på” om dagen, end jeg er.

Hø!

Herren i huset er nemlig mildeste talt elendig til natteroderi.

Og han bliver ufatteligt meget mere påvirket af at blive vækket, end jeg gør, så som udgangspunkt tager jeg de små, når de roder om natten.

Da motoren var varmet op i lørdags, tog jeg ind på klinikken for at mødes med Helene.

Og hun er altså sej!

Hvis du ikke kender hende, så skal du altså tjekke hende ud!

Hun har en fantastisk fb-side, som på ganske få et år er vokset med over 15000 følgere.

Og det er altså fordi, hun konstant linker til super fedt og inspirerende viden, artikler osv.

Ud over det, har Helene også onlineklubben Helenes Klub, hvor man hver mdr. får et tema, der støtter en i bedre selvværd, mere selvtillid og ikke mindst at slippe den pokkers hensynsbetændelse.

Og jeg skulle interviewes til Helenes Klub.

Igen 🙂

To styks endda.

Først om utroskab og tillidsgenopbygning.

Men hendes medlemmer havde også ønsket sig et tema med mig omkring bedre kommunikation - en af mine spidskompetencer.

Samtalerne... Du ved... I parforholdet... Dem der kan være så dejlige og knytte os så tæt sammen... Og dem, der kan give så meget distance, så det næsten ikke er til at bære.

Og der var tonsvis af relevante spørgsmål og cases, der var ønsket svar på og råd til, som medlemmerne havde mailet til Helene.

Og en af dem handlede om en partner, der stak af hver gang, der skulle snakkes om noget mere alvorligt.

Måske kender du det?

Det der med, at man har ”noget”, man gerne vil have vendt med sin bedre halvdel.

Man går måske nogle dage og tager tilløb...

Og når man E-N-D-E-L-I-G får taget mod til sig, får åbnet for ballet, så siger det vupti svupti, og så er ens partner pludselig på vej ind i et andet værelse.

Der findes to former for ”Stikken af adfærd”.

Og det der med at stikke af, er faktisk en af "De 4 skænderistrategier" (som du finder et gratis kursus om lige her), som man for alt i verden skal undgå.

Undgå, fordi det ofte optrapper konflikten og/eller skaber en følelsesmæssig distance imellem jer.

Derudover får man jo stort set aldrig snakket tingene igennem, når al energien skal bruges på at ”fange” ens partner ind.

Og så kan man gå og slås med de samme ski** irriterende problemer i årevis UDEN at finde en god løsning på dem.

Bedre kommunikation med Maj Wismann

Mega spild af god tid, man kunne have brugt på at hygge sig med hinanden og have det rart i stedet.

Og mellem os sagt, så er min erfaring faktisk, at oplever man gentagne gange, at ens partner ”stikker af”, jamen så opgiver man til sidst, og går rundt med problemerne alene.

(Det HAR jeg prøvet i et tidligere liv – og det vil jeg ikke anbefale, kan jeg godt røbe!)

Og har vi balladen.

Når samtalerne løber helt af sporet...

Men man behøver ikke kun flygte fysisk.

Man kan nemlig også flygte mentalt.

Og så er det man oplever, at ens partner simpelthen ikke er tilstede og nærværende i samtalen, men pludselig får enormt travlt enten med tv´et, telefonen eller andre ting og sager (men bliver dog siddende fysisk), eller simpelthen bare virker totalt mentalt fraværende.

”Hører du hvad jeg siger”, spørger man måske lidt forsigtigt….

”Ja, selvfølgelig skat”, bliver der svaret.

Men man kan mærke, at nærværet er væk….

Helt væk…..

Og så kan man hurtigt føle sig:

  • Afvist
  • Såret
  • Uden betydning
  • At det, jeg siger, er lattterligt for dig
  • At du er ligeglad med mig
  • At det, der ligger mig på sinde, er du fløjtende ligeglad med
  • At mine problemer er luft for dig
  • At min følelsesmæssige tilstand er ligegyldig for dig
  • Ikke respekteret
  • Og meget, meget ked af det

Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er G-I-F-T for de kærlige følelser, for ikke at snakke om sexlysten!

For hvis det, der ligger mig på sinde, er ligegyldigt for dig, så bliver det virkelig svært i længden have lyst til at ligge nøgen og tæt med dig inde i sengen, når jeg føler, at du ikke respekterer mig, og at mine følelser er ligegyldige for dig etc.

Det er bl.a. nogle af de ting, jeg gennemgår i modul 4 "Sexlysten og parforholdet" i min store online workshop "Få sexlysten tilbage og behold den for livet".

Men jeg skal fortælle dig noget!

Selvom vi ofte tolker det, som om, at vores partner er komplet ligeglad med os eller andre ”sjove” fortolkninger, så handler det i de fleste tilfælde om noget helt, HELT andet.

Noget man slet ikke tænker på, når man sidder der i sofaen og har et brændende ønske om at få snakket om et bestemt emne.

Noget man ikke tænker på, når først følelsen af afmagt, kedafdethed, sårethed og af at blive afvist igen og igen har sneget sig ind på én.

Det handler om tryghed.

Tryghed i samtalen.

”Men Maj for pokker, hvad MENER du med ”tryghed” i samtalen?”, sidder du måske og tænker....

Det jeg mener er, at jeg ikke på et eneste tidspunkt har mødt et menneske i min klinik, som ikke ønskede at have evnen til OGSÅ at kunne tale om de svære ting, som der ER, når to mennesker bor sammen.

Som udgangspunkt, sidder man jo ikke og gnækker over i sofaen og gnider hænderne sammen og siger:

”Hæhæhæhæ, nu sidder jeg her og lader som om, min partner er luft for mig, mens hun snakker om alvorligt ting, ohhh, jeg kunne jo også for sjov gå ud i bryggerset og se, hvad der sker med hende og hendes følelser, hvis jeg lister af…”

Jeg har i hvert tilfælde ALDRIG mødt et menneske i min praksis, der bevidst lavede ”Stikke af”-strategien, bare sådan for at sætte lidt rav i tingene derhjemme, og fordi det var HAMRENDE fedt med konflikter og ulykkelighed…..

Nej, det handler ofte om, at man faktisk ikke aner, hvordan man skal tale om emnet, at man synes, at det er hamrende ubehageligt, at man får hjertebanken, klaustrofobiske følelser, svedige hænder, en knude i maven, halsen snører sig sammen, man får lyst til at løbe skrigende væk…

Fortsæt selv….

Fordi man bliver utryg.

H-A-M-R-E-N-D-E utryg…..

Fordi man måske ikke er vant til at snakke om netop dette emne, eller fordi man ikke er vant til at snakke om alvorlige ting, følelser, tanker, oplevelser, episoder osv.

(Og nej, man kan ikke altid se udenpå, hvad der foregår indeni!)

Bedre kommunikation med Maj WismannIkke fordi man ikke vil eller ønsker at mestre denne færdighed, men fordi ubehaget ved at være i samtalen bliver SÅ STORT, at flugt er eneste udvej.

Logisk?

Ja.

Uhensigtsmæssigt?

Ohhhh yes!!!

Så når jeg snakker om tryghed i samtalerne, så mener jeg, at hvis du HAR en partner, der stikker af på den ene eller anden mere spidsfindige måde, så prøv lige at overvej en gang, om det rent faktisk er en flugt, fordi vedkomne i bund og grund er ski** bange!

Det er det nemlig i de fleste tilfælde.

Bange og hamrende utryg.

Og så kan du OGSÅ overveje følgende:

  • Hvordan kan jeg gøre samtalen mere tryg for min partner?
  • Er der noget i min egen måde at samtale på, der smider brænde på bålet til, at min partner skal føle sig utryg og have lyst til at løbe skrigende væk – afbryder jeg f.eks. konstant?
  • Kunne jeg spørge min partner, om han har tid til at snakke lidt, og så italesætte og sige "Det virker på mig som om, du har lidt svært ved at tale om de her ting – oplever du det også sådan"?
  • Er der emner, som er svære for mig, som min partner nemt taler om? Så jeg kan fortælle ham, at jeg godt ved, hvordan det føles at sidde i en svær samtale?
  • Kan vi måske endda tage en snak, hvor emnet er "hvordan tackler vi de svære samtaler bedre, så det bliver konstruktivt for os begge to" og så høre din partner ad, hvad der skal til, for at det bliver nemmere ikke at ”flygte”, men at blive i samtalerne.

Og så handler det også om emnet, der er på banen og i den grad om øvelse.

Da Mads og jeg mødte hinanden, havde han MEGET nemmere ved at snakke om økonomi og penge, end jeg havde.

Til gengæld havde jeg så MEGET nemmere ved at snakke om vores parforhold og de dybe følelser, end han havde.

Og så kunne vi så flygte på skift 😉

Nu her adskillige år efter vi mødtes...

Adskillige mega uhensigtsmæssige samtaler efter (og Ohhh boy, dem var der mange af i starten), uenigheder, bekendelser, undskyldninger, kommunikationstræning og "øvelse gør mester”, så kan vi begge snakke om begge emner uden problemer.

Heldigvis da.

Men vi er D-Æ-L-M-E heller ikke kommet sovende til sagerne, skulle jeg hilse og sige.

Hmmm.....

Samtalerne kunne blive bedre med lidt tryllestøv

Selvom det måske havde været noget lettere, hvis der var kommet en lille fe flyvende ind af vinduet og havde viftet lidt med en tryllestav, og så var den sag fixet.

Åhhh...

DET kunne jeg godt have ønsket mig engang imellem ikke....

DAMN!

Sådan fungerer verden bare ikke.

Heller ikke hjemme ved mig.

Øv.

Men øvelse gør mester, heldigvis da.

Både for dig og for mig.

Så op på hesten igen, og tænk godt og grundigt over de 5 punkter, jeg har foreslået, og sæt i gang med at lave små skridt til store forandringer 😉

Alt det med kommunikation, bedre samtaler og mindre skænderier kan du lære meget mere om i mit store online kursus "Jeg elsker dig, men er SÅ træt af at skændes", som blandt mange andre kurser ligger inde på det store VIP-Klub Kærligheds forum til fri afbenyttelse, så længe du er medlem.

I VIP-Klub Kærlighed finder du også det store online forløb "Dig, Mig & Os" - som tager jer HELE vejen rundt om parforholdet.

OGSÅ samtalerne 😉

Trin for trin.

Se video 1 - lav øvelse 1.

Gå videre til video 2 og øvelse 2.

Et skridt af gangen.

I "Dig, Mig & Os"-forløbet er der også MASSER af kommunikations-trænings-øvelser.

ALLE de øvelser, jeg bruger, når jeg sidder med et par i min praksis, hvor samtalerne løber af sporet.

Der er også flere video-foredrag, hvor jeg fortæller om bedre kommunikation, hvordan man undgår kritik og optrapning, hvordan man får gang i samtalerne, på den GODE måde, og meget meget mere.

Bl.a. denne 40 minutters video omkring, hvordan man bearbejder gamle sårende konflikter og ubearbejdede oplevelser.

Billede af reperation af gamle sårende konflikter og ubearbejdede oplevelser

Derudover får du også 12. mdr. uafbrudt døgnet rundt adgang til over 125 timers online kurser om kærlighed, parforhold, sex, inspiration, øvelser, redskaber, ekspertinterviews, motivation, casestories og også et nyt spændende tema, hver måned og sjovt nok også temaet ”Lyn guide til bedre kommunikation". 

Du kan læse meget mere om VIP-Klub Kærlighed lige her

Ha´ det skønt til vi ses igen & pas godt på jer.

Kh,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj lige her <---

Maj Wismann - Stikker din partner af fra samtalerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentarer

  1. Det er så fantastisk at læse det du skriver. Jeg har længe vidst hvem du var men har aldrig taget mig tid til at læse dine tekster. Nu er jeg begyndt, og jeg vil helt sikkert læse meget mere. Har også købt din online bog par plan 2020.
    Min kæreste er enormt konfliktsky og ekstremt bange for følelser, specielt hvis det handler om ham. Vi har været sammen i 3 år og jeg har kæmpet på alle tænkelige måder med at føre en samtale med ham. At læse din tekst om hvordan han stikker af fra samtalerne er fuldstændigt identisk med hvad jeg oplever. Så det jeg tænker nu er at ha fundet dig Maj, giver mig et lille håb om at det måske med tiden vil lykkedes for os at lære at kommunikere. Tak for det

    1. Hej Tine

      Ej, hvor er det fedt, at du skriver. Det gør mig virkelig glad, at du får så meget ud af at læse alt det, jeg skriver om. Det er jo lige præcis tilbagemeldinger som din, der putter benzin på mit bål. Så tak - tusind tak.

      Og ja!

      Man KAN lære det - vi er mange (incl. mig selv), der har skulle lære en hel masse, for at få tingene til at fungere.

      Hvis din kæreste gerne VIL, SÅ er der en vej frem.

      De kærligste hilsner
      Maj

  2. Pyha … Jeg står lige midt i orkanens øje og det er på ingen måde sjovt eller givende. Tværtimod.

    Men når man som Jeg ikke længere kan holde mine følelser under kontrol og der samtidig ingen kommunikation er fordi min partner trækker Sig så bliver Jeg hamrende gal.

    Jeg hader! Ja det er et stærkt ord at anvende men Jeg mener ikke det løser en konflikt bare at stikke hovedet i sandet.

    Vi har tidligere haft den samme konflikt som omhandler manglende ærlighed og følelsen af, at der foregår noget bag ryggen på mig og Jeg fortalte hvordan Jeg opfatter den slags og troede Vi havde opnået gensidig respekt og forståelse.

    Men den der lede følelse er vendt tilbage fordi Jeg HAR konkrete beviser på, hvad der foregår og når Jeg spørger om han har ren samvittighed slår han ud med armene i irritation og går. Og nægter herefter at se på mig eller tale til/ med mig.
    Hvordan får Jeg Os tilbage på sporet igen ??

Gør som over 25.000 andre
Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om parforhold, kærlighed og seksualitet. Nul spam. Kun e-mails og tilbud på kurser, der gør dig dygtig(ere)  til at få det parforhold og sexliv du ønsker dig. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
.
maj_wismann
Brevkassen om parforhold
I brevkassen her kan du finde mere end 400 spørgsmål og svar om parforhold, kærlighed, sex og seksualitet.
Skriv til brevkassen
Ressourcer
Online forløb
Artikler
Brevkasse
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
Denmark
+45 22 37 62 93
Kontakt@majwismann.dk
CVR: 32844324
majpopup

Få min populære e-bog
"Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?
❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det?
❤ Hvordan får du gnisten igen?
❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-

.
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram