Kurser og indhold
Tegn på, at man skal skilles? I denne artikel kan du læse om, hvad førende forskere i parforhold har observeret som 6 tegn på, at man som par er på vej til et brud.
Du kan også læse, hvad 52 fraskilte fortæller var de tegn, som de observerede, inden de blev skilt.
Du finder også svar på spørgsmålene:
Nederst finder du link til artiklen som episode på min YouTube-kanal og som podcast-episode.
.
.
Du skal altid reagere på adfærd, der skader følelsesmæssigt, som f.eks. psykisk vold.
Og hvis du er i tvivl om, hvad psykisk vold er, så vil jeg virkelig anbefale dig at lytte til nogle af de Youtube/podcast-episoder, jeg har lavet omkring emnet.
Jeg vil også anbefale dig at gå ind på Levudenvold.dk og læse.
Der står meget udpenslet, hvad psykisk vold er.
Helt observerbart og i adfærd, altså, hvordan du ville kunne se det, hvis der var kamera oppe i jeres hus og vi sad og så på optagelserne.
Som sagt: Du skal altid reagere på, hvis der er adfærd, der skader følelsesmæssigt og/eller fysisk.
Fysisk eller psykisk vold viser sig sjældent i starten. Der findes også materiel vold, økonomisk vold, digital vold mm.
Alle former for vold skal man reagere på altid.
.
Ift. at være i et forhold med vold, så vær opmærksom på, at der er forskel på det, man kalder intim-terrorisme, og der er forskel på situationel vold.
Og hvis den partner, der udøver for eksempel situationel fysisk og/eller psykisk vold, er villig til at gå i terapi og arbejde med sig selv, så findes der faktisk rigtig gode terapiformer, der kan adressere og afhjælpe dette.
Der er bl.a. Dialogudenvold.dk, der tilbyder gratis rådgivning både til den udøvende, men også til familien og parforholdet.
Udøver din partner intim-terrorisme er vedkomne med stor sandsynlighed ikke interesseret i at gå i terapi og få behandling, og du skal gøre alt, hvad du kan for at komme ud af forholdet for at passe på dig selv og eventuelle børn.
Hvis du er i et sundt forhold, og I er godt i gang med de 6 tegn fra forskningen, som jeg gennemgår om lidt, så er det NU, at I skal trække i håndbremsen, hvis I ikke ønsker at ende i skilsmissestatistikkerne.
Hvornår er det bedst at gå fra et forhold, når det er et sundt forhold?
Jeg vil mene, at når I er godt i gang med de 6 tegn og den ene eller begge ikke ønsker at arbejde på at få et bedre forhold, så er det bedst for alle at tage snakken om at gå fra hinanden i en respektfuld og ordentlig tone.
.
.
Et af de tegn, man kan se tiltager er det, man kalder en hård opstart, når man skal tale om noget, der er svært eller tale om en uenighed.
Der er meget store forskelle på at have en dialog og en samtale om en uenighed, og så lave en hård opstart, hvor man anklager og giver hård kritik.
Kritik, der er personligt rettet.
Det er ikke den handling, du har gjort, men din intention bagved, at "du for fanden har gjort den handling en gang til igen din store klaphat."
Det er DIG, der er noget galt med.
Det er det, der er hele forskellen på en beklagelse og kritik.
At kritikken bliver personligt rettet, og det kan godt være, man ikke mener det personligt.
Det er ikke engang sikkert, at det er det der ens intention, men det kan stadigvæk godt være, det der sker.
Vi er ikke opvokset i et samfund, hvor vi har lært forskellen på en beklagelse vs. den hårde kritik.
Så ofte kommer vi til at kritisere, hvilket er en beskrivelse af partneren, og partnernes adfærd, mest partnerens personlighed og den adfærd, der er koblet på.
I kritik er der altid et personligt twist enten underliggende, men nogle gange også direkte.
I en beklagelse beskriver man, hvad der foregår inde i mig, når det her er til stede i vores parforhold og jeg beskriver også, hvad mit behov er - hvilken ændring jeg ønsker.
Det lyder langhåret, men det er det ikke.
Det er en kæmpe øjenåbner for par, når de lærer at lave det. Man kan bl.a. træne det via X-Y-Z-Modellen, som der er masser af undervisning med inde i Klub Kærlighed.
.
Et af tegnene på hård opstart er også der, hvor man har anklager og bebrejder og i dem er der mange, mange antagelser og negative fortolkninger.
Man kommer altså til at tillægge sin partner negative værdier.
Jeg antager, at du f.eks. ikke tager opvasken for at genere mig, eller fordi du er ligeglad med mig, eller fordi….
Jo mere, der er hård opstart, jo større risiko er der for et brud.
Så... at man kommer til at lave en hård opstart to eller 10 gange om året.
Altså… det kan vi jo alle sammen komme til på en dårlig dag.
Problemet opstår, når der kommer mere og mere af den hårde opstart over tid og den til sidst er en fast daglig gæst.
.
Skænderistrategierne i parforhold har jeg talt om mange gange i tidligere podcasts og på YouTube, så jeg vil ikke gå super meget i dybden med dem i dag blot nævne dem kort.
Skænderistrategier er de strategier, der kommer i spil, når vi oplever f.eks. en uenighed.
En uenighed, der "pludselig" bliver til et skænderi.
Lidt firkantet kan man sige, at den enes strategier ofte er benzin på bålet til den andens strategier.
På den måde ryger par ofte ind i de samme mønstre og loops - og det føles som om, at det er den samme gamle plade, der sættes på pladespilleren.
.
.
Vi taler ikke om kærlig feedback givet på en blid måde.
Nej, vi taler om kritik, der bliver leveret relativt råt for usødet, hvor partneren hurtigt kan få tanken "det er MIG, den er gal med og ikke DET jeg har gjort."
Kritik er - som jeg beskrev oven for - en stor del af en hård opstart.
Men en hård opstart kan også være andet end kritik.
.
Foragt er den største markør for brud.
Er foragten tilstede vil man ofte være svært at komme tilbage på sporet uden at "gøre" noget drastisk.
Jeg foragter dig som menneske, og jeg foragter det, du gør.
Foragten er også her - ligesom kritik - rettet mod personligheden.
Dét, der er interessant med foragt er, at vi er nødt til at se på, hvorfor det er opstået, og hvornår det er begyndt at opstå.
For jeg lover dig - det opstod ikke ud af det blå!
Studier i parforhold har undersøgt, hvilke handlinger, der får foragt til at ankomme i første omgang, vokse stille og roligt og så overtage.
Det er faktisk ret simpelt:
Og de kan være umødte af mange årsager.
Måske har man ikke lært at italesætte behov, længsler og savn, så ens partner simpelthen ikke ANER, hvad han/hun skal samarbejde omkring.
Men det kan også være, at man er sammen med en partner er fuldstændig lukket for samarbejde.
Måske har man prøvet på alle mulige måder at italesætte, og ens partner har INGEN interesse i at være et team.
Så vil foragt opstå, og det vil styrke og styrke, blive styrket og styrket og styrket.
.
.
Forsvar er, når man begynder at forsvare sig selv, når ens partner siger noget bebrejdende, anklagende eller kritisk.
Og man kan gå i forsvar på mange forskellige måder.
Forsvar er blandt andet, at man hele tiden trækker det gode frem, så ens partner spørger, hvorfor har du ikke taget opvasken?
Det var din tur til at tage den.
Du har ikke taget den.
Så begynder man at nævne alle de gange, man tog opvasken i sidste uge.
Det kan også være i forhold til følelsesmæssige aspekter, at man synes, det er rigtig træls, at der ikke er noget voksentid, og så begynder partneren at nævne, hvornår der var voksentid, kærestetid, og i øvrigt tre måneder siden…
Forsvar har en årsag.
Det har en funktion, som alle de andre strategier.
Men som med alle de andre strategier, bliver funktionen heller ikke hjælpsom for en her, for partneren føler sig ikke lyttet til.
Så det er faktisk med til at eskalere konflikter.
.
Tilbagetrækning kan enten være fysisk, altså: jeg går ud af rummet, og går min vej, eller den kan vise sig som en psykologiske tilbagetrækning, altså: jeg sidder her, jeg er til stede, men det du ser, det er nærmest en tom skal. Jeg ikke mentalt til stede, jeg er fraværende.
Det er en svær mekanisme, for begge partner, når den træder i kraft.
Det vigtigste du skal vide er, at det er ikke en vilje-beslutning.
Det er nervesystemet, der registrerer, at der er farer og trusler og derved går kamp-flugt-nervesystemet i gang, og tilbagetrækning er flugt og/eller, at man fryser (når man er fysisk tilstede, men ens hjerne er i panik eller helt tom.)
Det er super ubehageligt og ikke noget man gør for at straffe nogen.
.
.
Det tredje tegn på, at man skal skilles er, at den ene lukker fuldstændig ned og den anden bliver ved.
Man kan godt have en uenighed, hvor man bliver rigtig utilpas.
Man kan godt have en uenighed, hvor man får aktiveret skænderistrategier, men man formår at komme tilbage fra dem igen.
Men det, vi taler om her, det er, at man over tid bliver mere og mere bange for at gå ind i uenigheder.
Ens fysiologiske stressrespons, kampflugt-nervesystem, det bliver simpelthen højaktivt meget hurtigere.
Det betyder, at man meget hurtigere laver en tilbagetrækning.
Meget hurtigere går man til modangreb.
Man bliver simpelthen følelsesmæssigt og kropsligt overvældet.
Det viser sig helt kropsligt - altså fysiologisk.
Hjertet begynder at slå.
Man begynder måske at svede i hænderne.
Det kan være, man blusser i kinderne eller her på brystkassen.
Man kan se det udefra og man kan måle det på kroppen.
Den følelsesmæssige overvældelse bliver altså aktiveret hurtigere og hurtigere.
Hvor at det måske kunne gå 10 minutter, efter man havde kendt hinanden i 3 år, så går der måske
15 sekunder efter 5 år.
Man "flygter" så at sige hurtigere og hurtigere fra de ubehagelige situationer, og dermed bekræftes man i, at man ikke kan lære at håndtere situationerne.
Der er sjældent forsøg på at forstå, hvad der er i spil ovre i hinanden.
Forståelsessamtalerne bliver væk, og den følelsesmæssige distance bliver større og større.
.
Et tydeligt tegn er, at kroppen viser tydelige tegn på et højaktivt kamflugt nervesystem.
Så det, jeg snakkede om før, hvor man bliver følelsesmæssigt overvældet, det vil man også kunne se i kropssproget.
Kropssproget vil vise, at man er på vej væk.
Fysisk eller psykisk.
Alle de gode venskabs-elementer i en god samtale med en god ven mangler fuldstændig.
Det ville vi kunne se, hvis vi havde videokamera oppe i jeres hus og filmede en uenighed.
Det er observerbar adfærd.
Det kan simpelthen føles som om, at man skifter personlighed, når først kroppen begynder at stikke af med én på den måde.
Og ens adfærd bliver MARKANT anderledes, end hvis man er rolig og afslappet og trygt oplever at have mulighed for at udtrykke sig selv.
.
Det femte tegn på, at man er tæt på et brud er, at forsøg på reparationer mislykkedes i højere og højere grad.
Men hvad er et forsøg på en reparation?
Forsøg på en reparation er, at når man har en uenighed, altså når man allerede ER inde i en konflikt, at man der forsøger at reparere og trække konflikten eller uenigheden i en bedre retning.
Det kan være, at man siger: "Øhhh, nejj, puha, ej, jeg kan sgu mærke, det stikker af. Altså nu stikker det af med den her samtale. Ved du hvad? Kan vi ikke lige prøve igen senere, jeg har lige brug for at køle lidt ned?"
Og så siger partneren, det kan du fandme tro, vi ikke kan, og fortsætter!
Et andet eksempel kan være, at man midt i en konflikt siger: "Jeg skal lige have mig en kop kaffe. Skal du have en kop med også også?"
Her viser man partnere, at man stadig holder af den anden og tænker på den anden, SELVOM man står midt i en ubehagelig konflikt.
Eller at man siger: "Puhhhh, kan vi ikke lige huske hinanden på, at vi elsker hinanden, selvom vi er uenige."
Det er alle de små forsøg, der kan være på at trække en ubehagelig konflikt i en anden retning, i en bedre retning, der mislykkes mere og mere.
Så jo tættere man er på brud, jo mere vil det mislykkes.
Og måske, vil man endda på et tidspunkt simpelthen også skrue ned for sine reparationsforsøg, og så er der intet tilbage til at trække konflikten i en bedre retning.
.
Det sidste tegn, synes jeg faktisk er det mest triste.
Og for at forstå det sidste tegn er vi nødt til at kigge ind i den forskningsbaserede parterapi.
Der taler vi om dét, vi kalder for det negative og det positive perspektiv.
Det vil sige, at min adfærd kan gøre, at min partner føler sig elsket, anerkendt, værdsat, sat pris på, set af mig.
Helt lavpraktisk betyder det, at jeg kan fortælle min partner og vise min partner på forskellige måder, at min partner har betydning for mig og omvendt.
Når der er en høj grad af det, så vil jeg med min adfærd have fået min partner over i det positive perspektiv, som gør, at min partner er mere positiv stemt over for mig.
Som jeg plejer at sige til mine parterapeut studerende, det er fandme svært, at blive ved med at synes, at et menneske er træls, hvis det menneske bliver ved med at behandle en ordentligt.
Vi er nødt til at sørge for, at vores partner faktisk kan mærke, at han/hun betyder noget, har indflydelse, er elsket, er værdsat og alle de her ting.
Det sidste tegn på, at man skal skilles er, at det negative perspektiv "overtager" vores historik.
Det vil sige, at jo længere tid vi har gået med alle de her tegn, jeg allerede har nævnt.
Jo længere tid, de har været aktive og forstærket hinanden, jo mere vil mit sind automatisk kigge tilbage på vores tidligere oplevelser med negative briller.
Forskningen viser, at man f.eks. begynder at fokusere meget mere på, hvad der IKKE fungerede under bryllupsfesten ift. dengang man var i det positive perspektiv og havde det dejligt i ens parforhold.
Negative minder og det negative perspektiv på fortiden er altså det sidste tegn på, at man skal skilles.
.
Når alle ovenstående er aktiveret og har været det over længere tid, vil man begynde at tænke i nogle bestemte baner.
Hvis man interviewer mennesker i netop dette stadie, vil de med stor sandsynlighed sige noget ala:
Er det dig og/eller jer?
Så vil jeg anbefale, at I overvejer om I vil give jeres parforhold 3-6 måneder, hvor I virkelig tager arbejdshandskerne på for at få vendt skuden.
I løbet af 3-6 måneder vil I mærke markante forskelle, hvis I begge gør jer umage, og det vil med stor sandsynlighed også lykkedes jer at komme over i "det positive perspektiv."
Kæmper du alene, fordi din partner ikke kan se, at der er et problem og/eller din partner nægter at få hjælp, så vil jeg anbefale (medmindre du allerede er fuldstændig drænet), at du giver det 6-12 måneder, hvor du skruer op for alt dét, der er i din kontrol.
Hvis ikke det gør en forskel på en måde, hvor du kan leve med det, så vil jeg anbefale dig at bryde op.
..
Inde i min online Klub Kærlighed finder du/I 3 online workshops af 90 minutters varighed, der hjælper med at få vækket liv i de positive følelser igen.
I Klub Kærlighed er der også mulighed for at få anonym rådgivning af mig hver måned, når vi har "Spørgsmål & Svar rådgivnings-calls," hvor du anonymt kan få rådgivning og hjælp til dine problematikker.
..
Mangler du svar på dine spørgsmål om tegn på skilsmisse eller brud?
Er der noget, du gerne vil have at jeg uddyber yderligere?
Eller have svar på, som skal med i min artikel?
Så læg endelig en kommentar herunder, og hjælp mig til at gøre artiklen endnu bedre.
Hjælp mig til at hjælpe dig, artiklerne her på hjemmesiden opdateres nemlig løbende.
De kærligste hilsner, Maj Wismann – Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 – Læs mere om Maj her <—
.
.
.
.
.
★ Ovevejer du skilsmisse/brud? Stiller du også dig selv spørgsmålet: "Er der tegn på, at man skal skilles?" Eller er du kommet ud på "den anden side"? Har du lyst til at dele dine erfaringer? Så må du rigtig gerne dele dine erfaringer herunder, måske kan netop dine erfaringer hjælpe andre. OBS. Utroskab og tillidsbrud er et ekstremt sårbart emne, så vær opmærksom på positive formuleringer, rummelighed og omsorg. På forhånd tak ❤
*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt. Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden. Derfor er der nul-tolerance overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.
.
Kan cølibat booste sexlysten? Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det? Hvordan får du gnisten igen? Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-
Tak for endnu en tankevækkende artikel. Dette emne er, ligesom med kærlighedssprogene, et af mine absolutte favoritter. Jeg følger med i alt der taler ind i hvordan vi kan identificere, at et par enten kommer godt videre, eller er på vej til et brud.
Det gælder alt fra Gift ved første blik til Døm vores forhold (begge hos DR), fra Landmand søger kærlighed (TV2) til Grænseløst forelsket (Discovery+).
Tak fordi du, som altid, gør os klogere både her og i din podcast. 🙂