fbpx
Sexolog og terapeut Maj Wismann
Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut
MENU

Vores sexliv fungerer ikke siden jeg var gravid

Hej Maj

Vi har et stort problem.

Vi har været kærester i 8 år og har et barn sammen, barnet er snart 2 år. Vores sexliv er ikke kommet op at køre siden jeg var gravid.

Der var tidlig i graviditeten smerter i underlivet, plus vi byggede hus – som min mand deltog meget i mht. arbejdskraft, derfor stoppede sexlivet helt. Efter fødslen havde vi problemer med at vores barn havde kolik… men vi er kommet lidt i gang med sexlivet MEN

-          det er ca. en gang om måneden

-          jeg har det sidste halve år spurgt min mand om han ikke savner det – da det jo ofte er mænd der har et større behov for udløsning… men han siger han ikke savner det og at han elsker mig samt det skal nok komme i gang igen

-          for mit vedkommende er lysten er forsvundet, jeg savner det nu ikke længere og det forskrækker mig!!! Jeg føler det som en pligt. Hvis jeg er træt vil jeg meget hellere sove eller i det hele taget hellere se en god film eller andet!!

En anden ting vi har døjet med er, at min mand ikke tager det roligt – vi taler om det og han har de sidste mange år godt kunne se det, men det er enormt svært for ham at gøre noget ved det. F.eks. er han med det samme stiv, bare han ligger bag ved mig. Når vi er i gang gør han alt hurtigt og trækker vejret alt for hurtigt – altså jeg bliver helt forpustet og kan slet ikke nå at nyde det, også når han hænder flyver rundt (altså fra missen til brysterne) Vi har får i tiden ofte forsøgt at være ”sammen” uden at det skulle ende i samleje – men det har aldrig lykkedes os, vi ender altid med at gøre det.

HJÆLP… Hilsen L

Brevkasse:

Vores sexliv er ikke kommet op at køre siden jeg var gravid

Hej L

Tak for din mail, som rammer lige ned i mange danske kvinde hjerter, og du er endnu en af de modige kvinder som tør at stå frem og få hjælp, jeg kan love dig for at der sidder en masse og er lykkelige for, at du har mailet til mig med dine spørgsmål. Jeg læser din mail og finde to problematikker:

  1. Din lyst er forsvundet og den vil du gerne have igen.
  2. Når I endelig har sex, er din mand super hurtig i alle bevægelser og det skal bare gå stærkt, hvilket gør dig helt forpustet og du mister lysten, du knap nok havde i forvejen.

Til den første problematik vil jeg sige, at lyst er en finurlig størrelse, for kvinders vedkommende og ja også for mænd, har man i perioder af sit liv mere eller mindre lyst, og det er helt normalt at man ikke har så meget lyst, når man har et lille barn og er i gang med at bygge nyt hus også!

Din lyst kan du prøve at fremprovokere igen ved at I som par begynder at dyrke jeres sensualitet igen, det betyder, at i ikke har fokus på det seksuelle og jeg ved at det kan være svært med alle de artikler i blade og medier der fortæller os om hvordan vi får mere lyst, bedre orgasmer, sprøjteorgasmer etc.

Sensualiteten i et parforhold er nærheden og intimiteten, hvad kunne I lide at lave sammen før I fik baren. Lav en liste hvor I definere hvad der er sensualitet og hvad der er seksualitet. Måske skal i til at gå nogle ture hvor I holder i hånd f.eks. Hvad kan I gøre som par, for at styrke den følelsesmæssige forbindelse mellem jer?

Jeg vil endnu engang være fortaler for www.PREP.dk som udbyder kurser for par, og det bygger på videnskabelig forskning fra Denver University omkring hver der hæmmer og hvad der fremmer et godt forhold, og kurset har fokus på kommunikation og det kursus burde være en selvfølge at få, når man har fået sit første barn, ligesom det er i Norge.

Til den anden problematik vil jeg sige, at I de næste ti uger aftaler en fast dag, hvor I går tidligt i seng. Først skal du give ham massage og så skal han give dig massage, og det skal IKKE ende i samleje. Det handler om, at I skal ae, og kysse, og nusse og rører og puste og mærke hvor godt det er at give og hvor dejligt det er at modtage.

Hvis din kæreste stadig ikke kan sætte tempoet ned, så må du altså bede ham om at tage en ”spiller” på badeværelset først, så han lige får lettet trykket, så han kan koncentrere sig om at tage imod og at give kærtegn. Hvis det ikke lykkes for jer, så send mig en mail, så sender jeg jer instruktionerne på sensualitetstræning som jeg bruger til par, der står mere udførligt, hvad I skal gøre.

Efter de ti uger, må I begynde at give hinanden udløsning med hånden/munden når I nusser og har givet hele kroppen en omgang, og efter et par uger må I have decideret samleje. Mht. at din mand bliver stiv bare han ligger bag ved dig, så er det vidst helt normalt, hvis han er glad for dig. Har I overvejet om han kan onanere mens I ligger i sengen, når han bliver stiv, hvor du bare ser på eller hvisker ord til ham?

Det er jo også en god måde at møde hans lyst på, de gange hvor du ikke har lyst og de par der praktiserer dette efter mine anvisninger plejer at være utrolig glade for at dette også er en løsning i stedet for at manden bare kan blive afvist og ikke blive mødt på hans lyst. Du kan læse MEGET mere om at få lysten tilbage lige her, hvor du også Gratis kan downloade min e-bog "Når seksualiteten driller"

Maj Wismann - Vores sexliv er ikke kommet op at køre siden jeg var gravidJeg ønsker jer alt held og lykke

Kærligst

Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---

Gør som over 25.000 andre
Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om parforhold, kærlighed og seksualitet. Nul spam. Kun e-mails og tilbud på kurser, der gør dig dygtig(ere)  til at få det parforhold og sexliv du ønsker dig. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
.
maj_wismann
Brevkassen om parforhold
I brevkassen her kan du finde mere end 400 spørgsmål og svar om parforhold, kærlighed, sex og seksualitet.
Skriv til brevkassen
Ressourcer
Online forløb
Artikler
Brevkasse
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
Denmark
+45 22 37 62 93
Kontakt@majwismann.dk
CVR: 32844324
majpopup

Få min populære e-bog
"Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?
❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det?
❤ Hvordan får du gnisten igen?
❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-

.
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram