Kurser og indhold
Hej Maj
Jeg ønsker at vide, om jeg har gjort alt for mit parforhold, for helt oprigtigt ønsker jeg ikke at gå fra min kæreste, men kan snart ikke se anden løsning. Helt overordnet har vi det rigtig godt sammen, tingene fungere, jeg elsker ham, og han elsker mig. Han glemmer bare at vise det, i en travl hverdag. Jeg bliver bare mere og mere ulykkelig over hans beslutning.
Vi har været sammen i 10 år, har altid haft det rigtig godt, ikke det vilde sexliv men ok for os begge. Vi har et barn på 3 år. Jeg er mere end klar til at få et barn mere.
Vores sexliv er efter vi har fået barn meget svingende, vi fik rigtig godt gang i det 1½ år efter fødslen og alt var fint, og vi havde begge lyst. Hvad der så lige skete er jeg egentlig ikke klar over, men lysten forsvandt for min kæreste, måske efter jeg begyndte at snakke om et barn mere, og han kunne se jeg er ulykkelig over hans beslutning. Jeg har grædt mange tåre over, at han ikke vil.
Det er altid mig der skal lægge op til sex nu, han gider ofte ikke og har efterhånden afvist mig mange gang, han spørg aldrig om vi skal have sex, hvilket han ellers altid har gjort.
Jeg har ”plaget” længe snart 2 år om at få et barn mere, han afviser mig blankt, og er meget sikker i sin beslutning. Mine veninder er målløst over hans afvisning, de kan godt se, at han er meget fast besluttet på ikke at ville have flere børn.
Hans begrundelse er, at han ikke gider alt det baby ræs, manglende nattesøvn, han synes lige han har fået mere tid til sig selv igen. Han har også for lang tid siden sagt noget med, at han er bange for vi går fra hinanden, hvis vi får ét mere og er godt tilfreds med, hvad vi har sammen. Det er jeg slet ikke så nervøs for, jeg er overbevist om det bliver meget nemmere anden gang, og vi begge tager det mere med ro.
Jeg kan ikke accepterer hans beslutning om ikke at få et barn mere, selvom jeg virkeligt har prøvet og set alt det positive i den beslutning, men det lykkes bare ikke i det lange løb, lysten kommer altid igen. Jeg er derfor virkelig ved at opgive. Jeg synes hans valg er urimeligt og svært at forstå.
Jeg kunne selvfølgelig også "snyde" ham, det har jeg bare ikke lyst til.
Er jeg helt urimelig i mit ønske og er det for voldsomt at tænke at gå fra ham, skal jeg acceptere hvad jeg har og forsøge at affinde mig med ikke at få flere børn?
Hvordan får jeg ham til at få mere lyst til sex ? Jeg har i perioder droppet snakken om et barn mere, det har nok hjulpet lidt. Jeg ønsker bare at lave familie og give vores barn en søskende.
Jeg ser frem til dit svar.
J.
Kære søde og dejlige J.
Nej, du er ikke urimelig i dit ønske om at få et barn mere. Du har dine ønsker, og din dejlige kæreste har hans ønsker. Ingen af jer er forkerte eller urimeligt, og det er hamrende vigtigt at slå fast! Problemet opstår jo, fordi I har forskellige ønsker, og som jeg hører dig, har du indtil nu forsøgt at ændre på dit brændende ønske om at få et barn mere. Og allerførst vil derfor jeg anbefale jer at få fat i en kompetent parterapeut hurtigt, så den her uenighed ikke går mere ud over jeres kærlighed til hinanden og parforhold, end det allerede har gjort.
Virkeligheden er bare, at dit ønske til et barn mere er større, end at du bare lige kan lægge det ned. På mig lyder det som om, at vi er ude i et ultimatum her. Men din virkelighed er jo, at hvis du ikke får barn nummer 2, så vil du være ulykkelig resten af dit liv. Og barn nummer to, får du tydeligvis ikke med ham.
Nøjagtig som sexlysten kan stige VOLDSOMT ved kvinder, der ønsker at blive gravide og arbejder på sagen, så kan sexlysten også dale gevaldigt ved en mand om udsigten til en graviditet, han egentligt ikke ønsker at være en del af.
MEN, jeg mener ikke, at du skal gå fra ham, endnu.
Det er så vigtigt, at han ved, hvor vigtigt det barn er for dig, og i al respekt for hans beslutning, så tænker jeg, at det lyder som om, den er baseret på frygt. Frygten for, at I kommer til at gå fra hinanden og at jeres forhold bliver alt for "småbørnsramt".
Du skriver også, at han nyder, at han har tid til sig selv igen. Det kan jeg godt forstå han gør. Det er skide hårdt med småbørn (også anden gang), så tid til sig selv er bare alfaomega, men det ved du jo sikkert også godt.
Jeg sidder bare hele tiden og tænker på, at I for pokker ikke har fået snakket det i dybden. Og ikke bare, jeg vil have det sådan og jeg vil have det sådan! Men sådan HELT i dybden, med argumenter, tanker og følelser.
For det vil jeg anbefale dig at gøre, og så skal du fortælle ham, at hvis han ikke ønsker et barn mere eller i det mindste gå ind i seriøse overvejelser omkring det, så er du nødt til at gå fra ham, selvom du elsker ham. Nu sidder der nok en læser og tænker: "Jamen Maj, det er jo afpresning og trussel!" Men nej, det er det faktisk ikke. Det er virkeligheden. Hvis ikke din kæreste ønsker at få et barn mere, så går du jo - om vi vil det eller ej!
Selvfølgelig skal du ikke få et barn med manden, hvis han vitterligt ikke ønsker det. Børn skal være ønsket. Men måske kan du spørge ham, hvad der skal til, for at han vil overveje det en gang til. Hvad i kan gøre som par for, at det evt. kan blive en mulighed?
Og hvis han på ingen måde er samarbejdsvillig, vil snakke eller f.eks. med til en par eller familieterapeut, hvis nu I ikke selv kan tale situationen igennem, så vil jeg anbefale dig at gå fra ham. For hvad er alternativet? At du er ulykkelig resten af dit liv? Og med tiden lægger afstand til ham og begynder at hade ham i det skjulte?
Nej vel!
Medmindre du selvfølgelig selv affinder dig med situationen om, at du ikke kan få flere børn med ham og vil leve med det og f.eks. få professionel sparring på den situation, så du lære at leve med sorgen over det barn, du aldrig fik.
Det er en meget svært situation, du står i. Du elsker manden, og jeg tænker, at det også er netop HAM, du gerne vil have et barn mere med. Puha! Jeg anbefaler normalt ikke, at man bare sådan går fra hinanden, og du skal kæmpe med næb og kløer for at få en KONSTRUKTIV dialog i gang med ham.
Har I svært ved at snakke i dybden uden at skændes eller ryge i totterne på hinanden - så vil jeg anbefale mit digitale kursus "Jeg elsker dig, men er SÅ træt af at skændes", du kan gratis downloade en light version inde på siden.
Og igen, jeg vil anbefale jer en terapeut, der kan hjælpe jer igennem beslutningen, om I skal gå fra hinanden eller om I skal blive sammen. Uanset, er det svært.
De kærligste og mest dybfølte tanker
Og pas nu rigtig, rigtig god på jer!
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
.
.
Læs også artiklen
Kan cølibat booste sexlysten? Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det? Hvordan får du gnisten igen? Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-
Dette indlæg kunne have været mit. Jeg er nok ikke så overrasket over dit svar, men synes at valget er SÅ svært.
Jeg bliver helt ked af at læse det... for ønsker ej heller at min dreng skal være skilsmisse barn.
Hilsen den ulykkelige
Jeg står i samme situation og vil egentligt gerne vide, om/hvordan det hele så gik?
Fik du talt med din kæreste? Arbejder du stadig på sagen eller?
Jeg skal selv til at rykke snart, da jeg er 38 og ikke har hundrede år til at lave en nummer 2.
Kh
Marie-Louise
Jeg står i præcis samme situation. Jeg har været nødt til at sætte et ultimatum op. Og vi skal faktisk have snakken senere idag. Det er så svært og angstfuldt, tanken om at gå fra en som man elsker af hele sit hjerte og som man har et barn med. Men jeg har svaret når jeg kigger 5-10 år ud i fremtiden. Der ser jeg for mig, at jeg vil være rigtig ulykkelig og bitter og også vred på ham over ikke at få et barn mere. Den rigtig svære øvelse tænker jeg handler om at turde kigge længere ud end det sted, hvor man står lige nu, som både er rart, velkendt og ikke mindst trygt, og så turde mærke efter, hvordan man vil have det uden et barn mere.
Hvad har I mon gjort efterfølgende?
De bedste hilsner
K
Hej Piger. Jeg står lidt i den modsatte ende og synes at det er vildt svært!
Vi har en datter på lidt over 1 år og det er simpelthen så hårdt, jeg kan personligt ikke overskue at skulle igennem dette mareridt igen. Føler mig bestemt over, har ikke tid til mine hobbies, har ikke det sidste ord ifht. opdragelse, føler mig mindre værd som menneske når jeg ikke kan kapere mere babygråd og hun tager over med et “det var overhovedet ikke en hjælp”, har ikke lyst til at være sammen med hende når vi har lagt vores datter i seng(vil for det meste helst bare være alene) og gider ikke snakke om vores datter hele tiden. Tilbage til emnet: en måde at få jeres mænd til at ville have et barn mere, kunne måske være at tage et endnu større ansvar for det næste barn og aftale at det primært er jeres projekt.(ved jeg bliver meget upopulær - men så kan han føle sig som en redningsmand når I er kørt helt ned i stedet for en undermåler der aldrig rigtig gør det godt nok, selvom han sikkert gør det så godt som han kan.
Jeg er en viljestærk mand - selvom jeg hér lyder rimelig svag, men kan godt mærke at jeg er træt af at skulle føle skyld over at gøre tingene på min måde. Prøv også at overveje om I giver nok plads til at jeres mænd er forælder på deres egen måde? Mvh
Jeg sidder og tænker på alle os kvinder, der en sen nattetime har siddet og googlet os frem til denne side... Er i samme situation. Vi har en datter på halvandet og jeg ønsker mig brændende et barn mere, men min kæreste vil ikke have flere børn. Han vil heller ikke have sex med mig. Vi har ikke dyrket sex i snart to år... Han er angst for at jeg bliver gravid. Jeg savner både intimiteten i vores forhold, komplimenter (at han ser mig...) og ja, også chancen for at der kan opstå liv. Jeg er i syv sind om jeg bør gøre det forbi. Vi har ikke verdens bedste forhold - vi skændes og er sårede begge to - men vi har kæmpet for det så længe. Vi har et barn sammen. Græsset er ikke grønnere på den anden side, bliver jeg ved med at sige til mig selv, men jeg er 37 og føler tiden og de frugtbare år sive ud som sand mellem hænderne på mig. Hvad skal man gøre? Det er en svær situation. Jeg håber nogen af de andre kommentarorer vender tilbage og fortæller, hvad det videre skete i deres livsforløb. Alt det bedste til jer andre derude. AM