Kære Maj.
Min kæreste og jeg har et godt sexliv. Vi har været sexpartnere 2 et halvt år. Vi har tit sex. - Nogen dage 2-3 gange om dagen. Tit bare én gang om dagen. Andre gange kan der gå 2-3 dage imellem... Men sådan i gennemsnit er vi nok sammen hver dag/hveranden dag.
Han er en dejlig elsker, og jeg får altid orgasme(r) ved samleje. Har jeg altid haft let ved at få. Jeg tror, det er klitorisorgasme. Jeg får altid én og også ofte 2 orgasmer pr. samleje. Også nogen gange 3, og tæt på 4. pr. gang. Han vil også gerne have at jeg kommer mange gange. Og det er skønt/en gave - både at få så meget elskov, og at han vil mig. Har altid ønsket at finde en mand, der havde samme mængde lyst som mig. Og det har jeg nu.
Men jeg bliver også ofte udmattet og mærkelig indeni af alt det nydelse, og jeg er ikke lige så lysten, når først jeg er kommet én gang, selvom jeg kommer igen.
Det er slet ikke hver gang. Men det kan også indimellem forekomme, at jeg bliver så følsom af al den orgasme, at jeg næsten ikke kan være til - selvom jeg jo også gerne vil!!!! (Følsom på den måde at jeg ryster bagefter, ligger næsten helt paralyseret, og spænder alle muskler i kroppen, så jeg bliver helt stiv... At alting gør ondt eller jeg græder - Jeg er i forvejen meget hypersensitiv )
Vi er et forelsket par, der elsker at nyde og føle hinanden. Det betyder virkelig meget for os - mig. Mit "problem" er, at vi begge virkelig stræber efter, at kunne absorbere/nyde hinanden mere/længere tid. Dvs. ikke mister lysten og blive udmattet efter orgasme. For det er jo ikke fedt at blive drænet.
Vi interesserer os også meget fra tantra idet den jo stræber efter dette. Har læst flere bøger om det - prøvet. Men jeg synes det er svært og meget teknisk - bliver træt af at læse om, at lade energi køre i cirkler indeni. (Synes dog det styrker orgasmer at træne sine skedemuskler).
Så du kan høre det er meget ambivalent... Det seksuelle betyder virkelig meget for os og vi vil gerne give det meget plads. Vi drømmer om, på et tidspunkt, at kunne nyde hinanden i kærlighed rigtig længe ad gangen uden udmattelse. Men det er som om, der mangler "evnerne" til at kunne give det den plads.
Så jeg vil høre om du har et råd til hvordan jeg, som kvinde, kan blive bedre til at få flere orgasmer - og ikke mindst!!
Hvordan jeg kan få orgasmen til at være mere dejlig og mindre udmattende/tærende?
Glæder mig til svaret 🙂
Kærlig hilsen
Pigen.
Kære "pigen"
Tak for din flot beskrivende mail. Først og fremmest så et stort tillykke med det dejlige sexliv, I har sammen, hvor er det pragtfuldt at høre, at det bare kører på skinner.
Du skal vide, at alle orgasmer er forskellige fra gang til gang. Jeg tror ikke du kan finde en kvinde, som siger, at hun altid har helt ens orgasmer, altså at de mærkes ens hver gang. Du skal også vide, at klitoris jo egentligt er dér, hvor alle nervebanerne der løber ned igennem skeden indvendigt mødes. Så man kan jo sige, at alle orgasmer er klitorisorgasmer, det handler mere om, hvor på nerverne orgasmen bliver udløst. Men klitoris er på spil ved alle orgasmer.
Og ja, bækkenbundstræning er Guds gave til kvinder, der vil have et bedre sexliv og større føling med, hvad der sker "downunder", for jo bedre "kontakt" du har til underlivet, jo mere kan du også mærke, når først blodtilstrømningen sætter i værk - hvis du forstår sådan en lille kæk én 😉
Jeg anbefaler altid Je Joue smukke træningskugler - som du kan se lige her.
Du spørger mig om, hvordan du kan blive ved med at få orgasmer, og blive knap så udmattet. Jeg har researchet lidt på det, og i følge Pia Struck - som er den kvinde og seksualvejleder i Danmark, der har arbejdet længst tid med kvinder og orgasmer - handler det om at tage en ganske kort pause, og hvor lang tid den skal vare, er individuel fra kvinde til kvinde. Jo mere træning, jo mindre udmattelse - jo flere steder orgasmen kan "udløses", jo flere knapper er der også at spille videre på bagefter, når du skal have en ny orgasme.
Læs mere om seksualvejleder Pia Struck her.
Det handler rigtig meget om træning, at det altså er noget i jævnligt øver jer/dig på. Jeg har også hørt om mange kvinder, der ikke er hypersensitive, som oplever nøjagtig det samme som dig, at de nærmest bliver "overfølsomme" over hele kroppen efter en orgasme eller flere.
I følge flere amerikanske bøger om emnet, jeg har haft fingrene i, bliver der også givet det råd, at man som kvinde øver sig i at mærke den seksuelle energi, der føles i hele kroppen, også efter orgasmen - altså træner sin bevidsthed og holder fokus på denne.
Derudover kan din kæreste blive ved med at kæle for dig efter f.eks. 30-90 sekunders pause. Altså han nusser, aer, berører dig, så din krop lærer, at der kan komme en orgasme mere/at den seksuelle energi ikke behøver at lægge sig.
Og du skal vide, der er MANGE kvinder der oplever at være hypersensitive efter en orgasme, fidusen er, at han skal nusse dig de steder på kroppen, hvor du ikke er hypersensitiv, også selvom det ikke er erogene zoner. Du kan også prøve at trække vejret HELT ned i maven, lige når du har fået orgasme, det kan nemlig hjælpe kroppen med at slippe at være hypersensitiv. Og når du har ligget lidt, så starter I igen 🙂
Held og lykke og husk, det tager tid 🙂
De bedste hilsner
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
.
.
.