Kære Maj
Jeg tror ikke, jeg nogensinde har prøvet at få orgasme. Jeg er i hvert tilfælde rigtig meget i tvivl. Mine veninder fortæller om det, men jeg synes ikke, at det er sådan noget jeg har oplevet.
Jeg har ledt og ledt på din blog, og kan ikke rigtig finde noget om, hvordan man mærker orgasme i kroppen. Helt fysisk.
Hvordan føles orgasme?
Hvordan føles det, når man er på vej mod orgasme?
Og hvordan ved man, om man overhovedet er på rette vej?
For hvis man aldrig har prøvet det, så er det jo svært at vide, om man er tæt på - eller hvad?
Vil du ikke godt hjælpe mig.
Kh,
Den fortvivlede Kvinde
Kære Fortvivlede Kvinde
Du kan tro, at jeg gerne vil hjælpe dig.
Og du har fuldstændig ret i din hypotese.
Det KAN nemlig være rigtig, rigtig svært at vide, om man er på "rette vej", hvis man ikke ved, hvad man skal "gå efter".
Så hvordan føles orgasme egentligt?
Hvis du søger lidt rundt på nettet kan du finde beskrivelser som:
"For mig føles en orgasme som en helt masse energi der byger sig op"
"En bobbel af energi, som bare vokser og vokser indtil den sprænger"
"Jeg kan huske første gang jeg - for maaange år siden - fik min første orgasme ved at onanere, og der begyndte jeg at synge... - fordi det føltes så dejligt, at jeg åbenbart ikke ku udtrykke det på andre måder"
"Jeg kommer også meget tit, men... jeg synes bare ikke, det er så voldsomt, så jeg havde forestillet mig, at en orgasme ville være"
"Jeg synes tit mine orgasmer er kraftigere når jeg "gør det selv"
"Når jeg selv gør det spreder der sig en varme i mit underliv som pludselig eksplodere i bølger af utrolig velbehag!"
"Når min kæreste fx slikker mig, bliver de sjældent så kraftige så er det mere en varmer der breder sig længere og længere ud i kroppen for så at forsvinde."
Og jeg er sikker på, at du allerede har ledt og ledt efter info på nettet, og jeg kan godt forstå, at du bliver lidt frustreret og desperat, for de lange og uddybende beskrivelser mangler, og jeg har på fornemmelsen, at det er det, du gerne vil læse om.
Så lad os se, om vi kan få givet dig noget god hjælp.
Jeg vil opfordre alle, der læser med her til at skrive i kommentarfeltet om deres oplevelse med:
1) Hvordan føles orgasme
2) Hvordan oplevede de deres første orgasme
3) Hvordan får de orgasme
Hvis vi er heldige, så kan det være, at du får masser af gode erfaringer og fortællinger, du kan bruge i din "research" om man så må sige 😉
Derudover, så kan du tjekke sitet Beautiful Agony, hvor du kan se små korte videosekvenser af mænd og kvinder, der får orgasme.
Det vil i hvert tilfælde give dig en fornemmelse af, hvordan det føles. Du skal finde fanen "Free Prewiev"
Men inden vi går til kommentarsporet, så vil jeg lige hjælpe dig lidt mere på vej.
For en af de klassiske fejl, man ofte laver, når man gerne vil lære at få orgasme er faktisk, at man ikke har styr på det grundlæggende i hele "sex-akten", nemlig tændingen.
Og derudover selvfølgelig også teknikken.
Mange kvinder lægger sig ind på sengen, rør lidt ved sig selv, og så opgiver de, og oplever endnu engang følelsen af nederlag i hele kroppen.
Men en orgasme kommer ikke "bare" rullende ind over kroppen af sig selv.
Ikke for nogle af de kvinder, jeg kender - ej, heller ikke for mig selv.
(Selvom vi hurtigt kan blive enige om, at det vil være rigtig dejligt nemt, hvis den gjorde)
Så jeg vil anbefale dig, at du får styr på, hvad der tænder dig, hvad der gør dig liderlig, hvad der får dit underliv til at få lyst til at du rører ved det, og hvad der gør dig SÅ lysten, at du bare MÅ smide trusserne og hoppe under dynen.
Brug gerne 60-90 minutter på at lave en hel liste.
Det jeg i min praksis kalder en "tændings-liste".
Ganske simpelt en liste over ting, fantasier osv. der tænder op under dig.
Når du VED, hvad der tænder dig, så kan du bruge det bevidst, når du ligger der og "træner" til at få din første orgasme.
Og husk lige en god glidecreme også. Det ER altså NOGET mere behageligt, når man "øver" sig og i det hele taget "leger med sig selv", at man har lidt smørelse med fra begyndelsen af.
En anden ting, som jeg også kan anbefale er, at du bruger en meget kraftig vibrator, indtil du har fået et par orgasmer og du har lært, hvordan det føles.
Det gør det faktisk lidt nemmere for dig at nå hurtigere i mål.
Men når du så har oplevet nogle orgasmer, så skal du lægge den fra dig, og så skal du igang med håndarbejdet og lære at give dig selv orgasme.
Men at du de første par gange oplever det med en kraftig vibrator, kan faktisk gøre det NOGET nemmere for dig og speede processen gevaldigt op - du må blot LOVE mig, at du øver dig med fingrene også efterfølgende.
Ellers bliver det noget træls resten af livet, hvis vibratoren skal frem hver gang, der skal sexes.
Kraftig "Magic Wand" til at lære at få dine første orgasmer med
"Celebrating Orgasm" og andre bøger af Betty Dodson
"Væk din seksualitet og dit G-punkt" online kursus
Siliconebaseret glidecreme til når du bruger fingrene
Vandbaseret glidecreme til når du bruger sexlegetøj
Læs brevkassespørgsmål og svar "Jeg har aldrig fået en orgasme, hvad skal jeg gøre"
Men jeg vil spille bolden videre til alle mine skønne læsere her på bloggen, og få hjælp fra dem og høre om deres erfaringer og oplevelser.
Så kan de få lov at hjælpe mig, til at hjælpe dig ❤
De bedste hilsner
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
.
★ Har du oplevet de samme orgasmefrustrationer, men lærte at få orgasme, og hvad gjorde du/gør du? Hvordan føles det for dig at få orgasme? Hvordan var det at få din første orgasme? Og har du nogle gode fif til "vejen til orgasmen"? Jeg vil elske at læse din kommentar, dine gode råd og erfaringer ❤
*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.
Min orgasme føles som....
Der er mange følelser i den. Jeg er 100 % opslugt af at kysse, af at mærke min kærestes kærtegn, hans p.. i mig og høre hans lyde. Opslugtheden og hengivelsen til "akten", hvor min krop vbare følger med og tager imod, er et særligt kendetegn for at det kan opbygge sig til en orgasme.
Så opleves det som mit underliv hele tiden bliver mere og mere kildent, det overtager ligesom kontrollen over bevægelser og rytme, og styrer mig og mine handlinger. Til for eksempel at kysse på en særlig fræk måde, få min kæreste til at gøre det der er mest lækkert og tænder mig... osv. osv.
Og når det er ved at toppe, så er følelsen at jeg ikke kan få nok. Jeg vil ha mer´og mer´og mer´.... Det føles så utroligt fantastisk og uimodståeligt at mærke alle indtrængningerne. Helt ligesom fornemmelsen af at når man klør et myggestik og man simpelthen ikke kan stoppe eller lade være, man savler og MÅ bare klø - til det gør ondt - det gør en orgasme ikke men mine bevægelser stopper ikke før end at den indtræder. Eller at der falder en bombe ;o) = min søn kalder... ;o)
Det kilder dernede og det dunker og jeg kan mærke at der kommer en stor spænding, som ligesom "springer" i et kæmpe mæssigt dunkeri, kilderi og skønne sammentrækninger inde i skeden og ved indgangen, samtidig med at hele min krop sitre og dirrer, når det er helt på toppen :o)
Det er blevet meget stærkere med alderen, som jeg er blevet mere klar over, hvad der gør mig liderlig og som jeg har sluppet tanken om at det er pinligt at vise min lyst, høre mine lyde, at mine lår er store og alle de der tanker om ikke at være "lækker" nok. Plus at have sluppet tanken om at skulle præstere eller at "han gør hele tiden noget jeg ikke kan lide". Jeg besluttede mig for at alt berøring kunne være tilfredsstillende, så var det ligesom om jeg selv begyndte at tage ansvaret for at det var mig der skulle føre mig til en orgasme.
Men jo jeg guider ham derhjemme til at "pille ved" de lækreste steder og på den lækreste måde...
Håber det kan hjælpe dig på vej....
Kh Gitte
Min første orgasme fik jeg selv. Har altid været meget nysgerrig på det område og havde tidlig sexuel debut. Det var med en dildo med vibration og jeg brugte den udvendigt, hvis jeg skal være meget teknisk. Det jeg husker var, at det blev varmt -varmere og varmere og der kom små fine ryk eller sammentrækninger og jeg holdt vejret. Det varede vel en 10-20 sekunder. For mig bygger det sig op som en varme, der breder sig i underlivet og så kommer der sammentrækninger af varierende varighed og styrke, der er mere eller mindre overtager kroppen.
Med øvelse kan jeg styre opbygning og kulmination ret specifikt. Oftest. Nogengange går det helt i kludder og kan bare ikke lade sig gøre. Stadig efter over 20 års "træning". Men det kræver træning. Det vil jeg sige.
Jeg var slet slet ikke i tvivl om, hvad det var der var sket, da det skete 🙂
Det var en dejlig fornemmelse som jeg i tiden derefter jagtede intenst. Mere vil have mere.
Orgasme med en partner er for mig noget helt helt andet. En helt anden bog!
Det kræver for mig tillid og det at turde at give slip og være i nuet. Tømme hovedet.
Jeg tror, at der efter min første solo-orgasme gik en 3-4 år før jeg fik den første orgasme med en partner. og det skete ikke tit.
For mig har det krævet øvelse at finde mig tilrette i mine orgasmer, men det er jo en dejlig form for træning 🙂 klø endelig på og giv da aldrig op. Og du vil ikke være i tvivl når det sker, tænker jeg.
Min første orgasmeoplevelse var med en håndbruser.... Dog en lidt fesen omgang fordi jeg slet ikk var forberedt, og alt for tillukket oppe i mit hovede til virkeligt, at give los... Heldigvis har det ændret sig MEGET!!!
Fornemmelsen af prikken i kroppen, og varmen, der breder sig i kroppen er den bedste måde, jeg kan beskrive det på.... Og skal du have en god orgasme, er det vigtigt, at du har rørt ved dig selv, fundet ud af hvad, der er dejligt for dig, og egentligt også set dig selv i skridtet... Jeps, frem med lommespejlet, og se hvordan du er skabt 😉
En anden opdagelse jeg gjorde for nylig er, at det er vigtigt med vejrtrækningen også. Dybe kontrollerede vejrtrækninger, træk vejret ind ad næsen, og pust ud igennem munden.... Rooooligt, tæl til 4 når du trækker vejret ind, og tæl til 4 når du puster ud igen.... På et tidspunkt skrider det rolige, skidt med det, hav din vejrtrækning med så længe du kan - det virker i hvert fald for mig!
Held og lykke med dine fremtidige orgasmer....
Kærligst Vibeke
Det første lange stykke tid, med flere forskellige sexpartnere kunne jeg ikke få en orgasme. Jeg kunne heller ikke gøre det selv, ligemeget hvor meget jeg prøvede og med flere forskellige redskaber. Men så mødte jeg den her fyr, som jeg heldigvis stadig er sammen med, som jeg bare er 110% tryg og afslappet med. Jeg føler at med ham kan jeg alt og det betød meget for mig og min selvtillid. Så jeg fandt altså hurtigt ud af, at vejen til mine orgasmer stort set var tryghed.
Og da min første orgasme kom var jeg MEGET overrasket, for sex er godt uanset hvad, men når en orgasme kommer er det ubeskriveligt. Og som mange af de andre skriver, så føles det som en tiggende bombe, hvor tiden bare falder under akten og pludselig eksplodere den, og man er ikke længere herre over sin egen krop. Eller jeg er ikke. Optakten til min orgasme er kildende - faktisk lidt som om at man virkelig har skulle tisse og har holdt sig så længe at man inderligt bare ikke kan mere - det sekund man kan få lov til at tisse, er optagen til min orgasme. Og når den så kommer og jeg giver slip, finder jeg ikke noget bedre end at han presser sin pik helt op i mig og bare holder den der. På den måde kan jeg rigtig mærke hvordan mit underliv ustyrligt klemmer om ham. Min krop giver nogle sjove små sæt (lidt ligesom når man er ved at falde i søvn og drømmer noget) og det kilder helt ud i fingerspidserne (lidt hvis det er en klitorisorgasme og enormt meget hvis det er en skedeorgasme).
Og det er kun en bonus hvis min kæreste kommer på samme tid, hvorfor kan jeg ikke sige, men det gør både min og hans orgasme bedre.
Håber du finder vejen til din orgasme, du har et helt liv til at nå det, så det kommer nok før eller siden 🙂 Mit råd er bare at man skal være tryg og lade sig følge med og lytte til ens krop hele vejen 🙂 God fornøjelse!
- Rikke.
Fantastiske fine beskrivelser af dejlige orgasmer og sex i det hele taget.
Jeg har i mit lange liv, desværre aldrig personligt, oplevet en kvinde med sådan en åbenhed, og sådan en lyst til dejlig elskov.
Om jeg nogen sinde oplever det, er et meget stort spørgsmål. Men jeg vil forfærdelig gerne opleve det.
Steen
Min første orgasme,
Jeg oplevede min første orgasme alene mens jeg var i bad, jeg lod strålerne fra bruse hovedet "massere" mig. Det føles som om det kilder enormt meget, jeg bliver nødt til at koncentrere mig enormt meget om følelsen det giver mig dernede for at kunne komme. Senere fandt jeg på at bruge en elektrisk tandbørste, hvor man lader børstehovedet ramme klitten. Det er enormt dejligt.
Men først og fremmest handler det for mig om at blive tændt, tænke på noget frækt, se porno måske, læse en fræk historie på nettet, eller en erotisk bog. Tage sig tid til sig selv, og være god ved sig selv.
Jeg har først for fire måneder siden oplevet at komme sammen med en mand når han slikker mig, og jeg er 27. Det føles meget anderledes ( bedre ) end når jeg selv gør det. Det har for mig handlet rigtig meget om tillid, at føle mig smuk og elsket, og at vi "connecter" ellers kunne jeg ikke give slip.
Jeg vil forresten på ingen måde opfordre til at bruge silikone glidecream, da det ihvertfald for mig gør det svært at komme, da det ligger en hinde at silikone så man ikke er så følsom.
Orgasme føles som en kildene, ophidsende optrapning, som ender i en eksplosion hvor man for et øjeblik forsvinder fuldstændig ud af sine tanker og hvor man kun føler nydelse i sin krop.
Jeg kan ikke huske hvornår min første orgasme indtraf men jeg blev seksuelt aktiv som 15 årig.
Når jeg læser og hører om andre og mine veninders manglende orgasme føler jeg mig yderst heldig at jeg stort set ved hvert samlede kan få en.
Den behøver ikke være "stor" for at være god - en lille orgasme der giver følelsen af mere kan være ligeså skøn som en våd stor orgasme.
For mig er det nemmest at få en orgasme ved at ride min kæreste... Han elsker når jeg kommer og nyder det... For han kan både se og mærke den.
Men hvordan det føles er nok ligesom at spørge 100 om hvordan de vil beskrive et billede.
Men jeg ved hele min krop dirrer især bagefter når jeg skal gå rundt kan mine ben dårligt bære mig.
Indeni mærkes det som et springvand af kilden... det kilder alle vegne og jeg bliver totalt opstemt.
Sidder jeg på min kæreste når det er ved at være op over tager jeg fat i ham og kysser ham... det forstærker følelsen... Måske han klapper mig bag i... det forstærker også de føler på mig.. smiler.
Hvis jeg leger selv.. med dildo eller andet kan jeg sågar få en sprøjte orgasme.
Jeg kramper fuldstændig sammen - det er næsten som man skal tisse og det skal gøres til man føler at man ikke kan mere. .. Så bliv ved...
Jeg håber virkelig for dig at du vil få oplevelsen.
Det er fantastisk
Kære fortvivlede kvinde...
Jeg er i samme båd som dig - jeg har aldrig haft en orgasme.
Ligesom dig har jeg længe været fortvivlet, men er nu fortrøstningsfuld og optimistisk om at nok skal lykkedes. Det startede med at jeg fik øjnene op for at det ikke bare kommer til at ske af sig selv, som jeg har gået og troet, og at jeg selv skal tage ansvar for at det kommer til at ske. Jeg er igang med Maj's online workshop (https://websexolog.dk/kurser/vaek-din-seksualitet-og-dit-g-punkt/) og har lært rigtig meget af det og er nu tættere på end jeg nogensinde har været før. Jeg tænker og håber, at du kan få glæde af nogle af mine erfaringer.
For det første så kig dig selv i spejlet og find ud af om du har meget forhud over din klitoris. Det var den største aha-oplevelse for mig. Pludselig fatter jeg hvorfor alle har så meget optur over denne lille knap 😉 Den skulle bare lige frigøres...
For det andet så skal jeg virkelig arbejde ihærdigt og kontinuerligt på at nå mit mål. Det er som om at jeg efter flere dages pause fra onani har meget mindre kontakt til mit underliv og derfor er meget sværere at få bygget op imod klimaks.
Måske lidt i samme regi som ovenstående, men det er blevet tydeligt for mig at det er meget lettere at nærme mig når jeg laver bækkenbundsøvelser, som øger min sensitivitet i området.
Jeg håber det hjælper dig lidt på vej og håber det lykkedes for os begge 🙂
Happy hunting!
Lea
Mine orgasmer er meget forskellige. Nogle gange er det en varme og snurrende fornemmelse i underlivet og kroppen, andre gange er det et fyrværkeri der eksplodere ud i alle celle. Nogle gange er det bare en enkelt andre gange kommer de som perler på en snor, og rigtig mange gange sprøjter jeg.
Fælles for dem alle er at skeden trækker sig sammen i små ryk, og at jeg nyder dem.
Min første orgasme fik jeg alene. Jeg havde købt en Venus penis vibrator (https://www.sinful.dk/sinful-rabbit-vibrator-original) Og den gjorder lige præcis alt godt for mig.
Det er jo næsten umuligt at beskrive og det varierer jo meget fra gang til gang. De gange, hvor man har været i gang med et forspil hele dagen på sms og mail og ens tanker har kredset om sex og man ender med to timers sex, giver en helt anden orgasme end de dage, hvor man har arbejdet 12 timer, skovler noget færdigmad ind og går i seng og spiller den af til noget porno. To helt forskellige ting.
Men skal jeg komme med en fællesnævner så er det, at ens hoved bliver tømt for bekymringer. Man kan kun tænke på én ting: Sex. Alle bekymringer og stress forsvinder.
Men hvordan føles selve orgasmen? Godt spørgsmål. Den begynder et sted i underlivet som ikke er pikken. Kender ikke nok til mandens underliv til at angive det præcise sted, men kan godt udpege det. Det er som om spermen kommer pumpende langsomt som et damplokomotiv, der skal varmes op og så pludseligt kommer med fuld kraft og er umuligt at standse. I takt med at "damplokomotivet" øger farten, bliver det sværere og sværere at standse og man får mere og mere tunnelsyn, så man opdager mindre og mindre omkring én. Når det er aller heftigst er man nødt til at gribe fat i noget og lukke øjnene for at kunne kapere og optage hele nydelsen. Vil påstå, jeg er næsten følelsesløs i fødder og hænder lige når, det står på. Så mærker man kun berøringer på de erogene zoner.
Muskler trækker sig sammen. Helt fra lårmuskler, mavemuskler, rygmuskler etc. Sikkert også derfor, man er så udmattet bagefter. Når det er sket, er det som en kæmpe forløsning og energiudladning og man ligger udmattet tilbage og smiler tilfreds.
Hvor er det svært at beskrive... oplev det i stedet ;o)
Wow nogle detaljerede beskrivelser! Men som det både bliver nævnt at Maj og i kommentarene er det en god ide at prøve med en vibrator. Det kan jo være en fin start og senere måske blot et supplement.
Held og lykke med orgasmen 🙂
Som flere andre herinde, var min første orgasme i badet med en håndbruser. Jeg var 15 år gammel og havde endnu ikke haft min seksuelle debut. Jeg havde ofte før forsøgt at lege med mig selv med fingrene, men selvom jeg havde skønne og frække tanker i hovedet, så syntes jeg, det kildede alt for meget, når jeg berørte klitoris, til at jeg rigtig kunne nyde det. Det føltes ikke seksuelt eller opstemmende. Men så en dag i badet, da jeg skyllede mig mellem benene, kunne jeg mærke, det kildede på en måde, det ikke før havde gjort - så jeg lod strålerne massere min klitoris, uden egentlig at forfølge en orgasme; men blot fordi, det var så dejligt. Da orgasmen indtraf - for det gjorde den! - identificerede jeg det heller ikke som en orgasme, men var bar blot meget overrasket og glad over den varme, kildende, berusende fornemmelse, der strømmede i bølger fra mit underliv og ud i hele kroppen. Det bruste for mine ører og jeg havde ingen andre tanker i hovedet end nydelse. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende - og det gik senere op for mig, at det da selvfølgelig var det, man kaldte en orgasme. I tiden der fulgte fik jeg meget travlt med at tage mange og meget (!) lange bade - for det kunne tage op til halv time, før jeg fik min forløsning. Og jeg kendte endnu ikke andre måder at gøre det på. Det blev dog efterhånden problematisk altid at skulle i bad, når jeg ville opnå en orgasme - og siden orgasmerne var kommet for at blive, da de var alt for skønne til at undvære, lærte jeg stille og roligt at bruge fingrene. Jeg selv bruger dengang som nu kun en enkelt finger på min klitoris - og så hjælper det altid for mig 'at spænde' lidt dernede, akkurat, som laver man knibeøvelser; der hjælper min orgasme på vej. Hvis jeg er meget opstemt, og særligt hvis ikke jeg er kommet i et stykke tid, kommer jeg på ganske få minutter - hvis ikke hurtigere. Men det kan også tage meget længere tid, det varierer vist meget fra person til person. Det hjælper altid, hvis man har en fræk film kørende i tankerne eller på en skærm - det er forskelligt, hvad man er til. Min første orgasme udløst af mig selv og ikke af håndbruseren skete mens jeg så en gammel dansk 'sengekantsfilm' - meget blød og forholdsvis uskyldig erotik. Jeg elsker stadig mine orgasmer og under mig selv dem jævnligt - ofte flere gange om dagen, hvis jeg kan komme afsted med det. Jeg opnår også nemt orgasmer ved oralsex, men har aldrig prøvet at få en skedeorgasme.
Min første orgasme var dælme vild!
Jeg følte det som om, jeg svævede ved siden af min krop! Var fuldstændig i ekstase ..
Det var virkelig en lækker lækker oplevelse ?
Kære Maj
Lige lidt ekstra info til min mail om manglende følsomhed og lyst som jeg sendte til dig i går 02.08.16. Jeg får ingen medicin (udover for høfeber om sommeren. Både jeg selv og min nyligt adspurgte elsker kan også mærke, jeg slet ikke svulmer op som tidligere. Der er også røget en del følsomhed på G-punktet og min skede føles generelt mindre fyldig i overfladen. Alt dette er sket inden for 3-5 mdr. Venlig hilsen Maj
PS hvad skal der egentlig stå i rubrikken websted?
Det føles som en “ud af kroppen følelse” af velvære, hvor det på en måde føles som om man giver slip på ens energi. Jeg stønner på en hel anden måde når jeg kommer og jeg er meget træt og svimmel bagefter.
Sjovt du skriver det, min kæreste gav mig finger en dag og pludselig stønnede jeg også på en helt anden måde. Blev næsten helt forskrækket 🙂
Ja... Jeg har så det problem at jeg ikke kan lide at røre ved mig selv =/ Jeg har haft en dum oplevelse som barn, som åbenbart har gjort at min krop ikke er "mit tempel" 😉 har ALDRIG nydt sex, det var noget der bare måtte overstås i mine 2 forhold. Men nu har jeg fundet min elskede kæreste (været sammen 1 år)og vi har sex som man ser i film, det er helt vildt fantastisk. Og havde aldrig troet det kunne være rart. Har altid troet jeg var aseksuel. Men orgasmen kommer bare ikke.. han vil så gerne tilfredsstille mig, og jeg mærker en masse i mig men det er lidt som om noget holder mig tilbage? Kan det være psykisk at man ikke giver sig det sidste stykke af vejen?
Ps. Mange siger "du VED når du har haft en orgasme du er ikke i tvivl" jeg føler jeg har fået en, sådan lidt som om man bliver nød til at presse? Giver det nogen mening =/
Rigtig gode beskrivelser af orgasmer.
I mange år kunne jeg sjældent opnå en orgasme.
Men især mit arbejde med mine vejrtrækninger og en hjælpende hånd fra sexlegetøj var med til at åbne den fantastiske verden for mig.