Kære Maj
Jeg er kommet i en ret uheldig situation. Jeg har forelsket mig i en fyr fra mit arbejde og det er gengældt, men vi er begge gift og har små børn, jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for jeg elsker min mand og mine børn og mit liv med dem i vores dejlige hus, jeg elsker den tryghed det giver, men det er som om begæret er væk, langsomt forsvundet, og nu er jeg altså forelsket i min kollega. Vi har endnu ikke været sammen, men jeg tror ikke at vi kan holde det meget længere, vi MÅ bare have hinanden, men jeg vil også have min mand, og jeg er så forvirret, hvad skal jeg dog gøre?
Hilsen J
Hej ”J”
Tak for din mail, du rammer MANGE kvinder med din problematik og derfor vil jeg gerne takke dig for din ærlighed.
Ja, du er havnet i en uheldig situation og hvordan skal du handle.
Hvis du vælger din kollega, vælger du dit trygge liv fra og siger højst sandsynligt ja til dele børn og en ulykkelig skilsmisse.
Og hvad så, når du har været sammen med din kollega i et år eller to eller tre.
Så lægger begæret sig også der, og måske kommer der en ny kollega forbi.
Måske boller du med ham 3 gange og finder ud af, at han slet slet ikke er din kop te, måske viser det sig, at han slet ikke er en god far – du kender ham ikke, du har ikke gået dybt med ham, du har en flirt kørende som giver dig lir og spænding i hverdagen.
Er du villig til at satse og muligvis miste alt?
Når vi er opslugt af begær tænker vi sjældent på, at forelskelse og begær er dyriske instinkter og stoffer i hjernen, som kommer og går som det passer dem, havde jeg spurgt dig for et halvt år siden, om du var forelsket i din kollega eller havde planer om at blive det, havde du jo højest sandsynligt svaret nej og grinet af mig.
Og jeg skriver, at de kommer og går som det passer dem, for det gør de, det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi forelsker os i andre end vores livspartner, eller om hvorvidt vi bliver tiltrukket af andre men et rigtig stort spørgsmål om, hvordan vi vælger at reagere på det, hvis det sker eller når det sker. For det sker hele tiden ca. 30 % har oplevet utroskab.
Jeg vil give dig det råd, at du skal stoppe kontakten til din kollega omgående, tag en kold tyrker, tænk på, at hvis det virkelig er meningen at i er ”ment to be” så vil jeres hjerter finde sammen, når børnene er blevet store og dit forældreansvar er fuldført, og du vil blive skilt på en god og fredelig måde, og du vil leve godt og værdigt med dig selv og vide, at du har gjort det rigtige for dig selv og dine børn.
Hold fokus på dit parforhold, på dine børn, skriv ned, hvad du er taknemmelig over og husk at forelskelse er en tilstand, der går over.
Fordi vi har lyst til junkfood, behøver vi ikke at spise det, selvom det er det vi har lyst til.
Du behøver ham ikke, du har ikke brug for ham, men du har brug for at kunne se dig selv i øjnene resten af livet.
Jeg bygger mit råd på, at du skriver til mig, at du elsker din mand og er glad for ham, og så har i stadig rigtig rigtig meget at bygge på.
Hvad er det ved din kollega, som du har forelsket dig i?
Kan du tage noget af det og bringe det ind i dit parforhold?
Jeg ønsker dig al held og lykke og styrke i processen.
De bedste hilsner
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---