Jeg er en pige på 26 år som er meget frustreret omkring hele mit liv

Kære Maj Wismann

Nå så blev det vidst min tur til at søge om gode råd...

Jeg er en pige på 26 år som er meget frustreret omkring hele mit liv. Jeg er vokset op med en alkoholisk mor og har to mindre brødre så jeg blev hurtigt voksen. mistede min far da jeg var 13 år så der har ikke rigtig været nogen famile at støtte sig til. Jeg har klaret det hele rigtig fint og længe, uden påvirkning af min opvækst og har været meget fokuseret på absolut ikke at ende i nærheden af min mor er nok gået i alle andre retninger eller ihvertfald prøvet og alligevel føler jeg jeg har fejlet, for mit liv føler jeg er direkte på vej til at blive som min mors.

For ca. 4 år siden ramlede det hele sammen og endte ud i en stor depression med en stemme der desværre sagde at jeg ikk var noget hver og ligeså godt kunne gøre en ende på mit liv. Heldigvis var det nok et råb om hjælp og jeg var meget bevidst omkring min situation og har fået en masse hjælp.  Jeg havde en fantastisk kæreste i 5 år der har støttet mig i alt, vi blev enige om bruddet men det er hårdt da jeg lige har fået afvide at han skal til at være far.

Har taget en uddannelse, sidder med eget hus og bil og klarer mig egentligt okay..men efter bruddet kom depressionen, følte ikke længere jeg havde nogen at støtte mig op af, en til at fortælle mig at jeg var okay og at jeg var god nok...

Jeg har nu været single i 4 år og huger efter kærlighed og en famile jeg kan ta mig af. Jeg har haft sex med en hulens masse mænd men sjovt nok er der ikk nogen der er blevet. Har en masse dejlige veninder men de er efterhånden godt gift, i forhold eller har børn.. jeg føler mig meget ensom og når jeg keder mig har jeg jo lært hjemmefra at så kan man lige så godt have ondt af sig selv og sætte sig ned og drikke sig fuld så er det som om dagen går hurtigere..

Det er heldigvis sjældent det sker har en hund så for det meste er jeg så fornuftig at ta den og gå en lang tur i stedet.. Mine veninder siger jeg er kræsen, når det kommer til mænd og det vil jeg ikk helt afvise men vil ikke nøjedes er kommet dertil hvor det netop gerne skulle kunne blive til noget seriøst en jeg kan ha en fremtid med og selvom jeg har prøvet at nøjedes det sidste halve års tid får jeg dem skubbet væk... hvis bare jeg vidste hvad jeg gør galt.. Kan det være fordi jeg ikk helt er afklaret med mit liv, min depression kan jeg gøre det helt ubevidst? Er jeg for desperat? har vidst seriøst brug for noget vejledning og min trang til at gøre en ende på det hele kommer oftere og oftere snigende. Jeg ser ellers mig selv som en vellidt person og har rigtig mange bekendte.

Jeg har vidst en tendens til at passe ind i hvilket selskab jeg nu er i, er bange for at folk ellers ikke vil kunne lide mig men er blevet i tvivl om hvem JEG egentlig er fordi det føles som en evig facade. Er jo altid glad udadtil.

Mvh Anonym, Håber du kan hjælpe mig lidt på vej i den rigtige retning

Brevkasse:

Jeg er en pige på 26 år som er meget frustreret omkring hele mit liv

Kære Dig

Tak tak tak for din hjertensskærende mail, hvor er det dog godt at du skriver til mig.

Som sædvanlig når jeg får en lang mail, så deler jeg den op i problematikker, så vi ved hvilke områder du gerne vil have hjælp til.

1) Du keder dig, og ja det kan jeg godt forstå, det lyder som om, at trods gode veninder, et godt arbejde, eget hus, så mangler du "noget" at fylde din tid ud med. Har du nogen fritidsinteresser? Ellers var det måske et sted at begynde, find noget du kan lide, og prøv gerne lidt forskelligt og så kom i gang med at gå fast til noget, som giver dig mening og hvor du kan møde en masse mennesker, og måske en potentiel kæreste.

Lav derudover en liste over ting du absolut elsker at gøre, f.eks. tage et langtbad, læse en god bog, se en bestemt serie i tv, ordne negle, shoppe tøj, gå på cafe med en veninde, frisør mm. Og begynd at gøre disse ting systematisk, og JA, det virker akavet i starten, men sådan er det med alle adfærdsændringer og du har lært hjemmefra at overleve, men du har ikke lært at leve det fede liv, og det skal vi have dig igang med, så vi kan få din livskvalitet op!

2) Du savner gensidig og dyb kærlighed og ønsker dig brændende en kæreste, men du skriver at de mænd du tiltrækker ikke vil andet end sex. Er du klar til mere end sex? Tør du at lukke en mand ind i dit hjerte, din smerte, sorg, vise at du er sårbar, åbne dig helt op og lukke en mand ind i dit inderste? For hvis du tør det, så vil du også tiltrække sådan en mand, men hvis du udviser alt din styrke og "jeg kan sagtens klare mig selv" jamen så er det altså sådan en mand som lader dig klare dig selv, du finder. Hvordan vælger du dine mænd ud? Og hvor stærkt går det med sexen?

Jeg vil foreslå dig at vente mindst 5 dates med sex og så bruge tiden sammen med dem på, at vurdere deres opførsel og affærd over for dig. Hvilke værdier sætter du højt ved en mand? Jeg vil anbefale dig at læse David Deidas bog "Dear Lover" som handler om tiltrækning, feminin essens og om at være åben i sit hjerte. Den fås kun på engelsk. Og ja selvfølgelig er du kræsen, det skal du være, for du har lært at du skal være kræsen med hvem du lukker ind i dit hjerte og når man vælger en livspartner, så skal man vælge en med de værdier man selv sætter højt og en der er samarbejdsvillig, vigtigst af alt!

3) Du virker stadig depressiv og har brug for at få "luftet" ud, så derfor vil jeg høre dig ad om du har en dygtig terapeut i ryggen eller om du måske skal have fundet dig en guide her i livet? En du kan ringe til når det brænder på og få en eller to sessioner af så du kan få vendt alle dine tanker, en der kender til den problematik, at vokse op i en særdeles dysfunktionel familie, en der kan lære dig at være kvinde med q, tænke positivt om dig selv, guide dig på rette vej, og hjælpe dig i din usikkerhed - for pokker, du skal jo gang på gang opfinde den dybe tallerken selv, og JA, det er en hård kamp, for du skal lære nyt hele tiden og passe på at du ikke ryger på automatpilot og ind i de mønstre du har lært.

Jeg snakker om en terapeut som kan hjælpe dig med sit hjerte, og vælg en med omhu, du skal kunne mærke hendes virkelige interesse for at hjælpe dig videre, og du skal have tillid til hende. Hvad med kurser i selvudvikling og livsglæde, eller en kvindegruppe, hvor du kan få den støtte og opbakning, du ikke fandt i din familie? Du skal arbejde endnu mere med dig selv søde pige, og du kan sagtens, for du ved inderst inde godt, hvad der er rigtigt og forkert, dit hjerte mærker ganske sundt, og derfor ved jeg også at du har styrken til at kæmpe for et endnu bedre liv.

Jeg vil derudover anbefale dig bøgerne "At kæmpe for nærhed" og "Voksne børn af alkoholikere" af Janet G Woititz - når du læser dem vil du kunne genkende dig selv og få en kæmpe forståelse af hvorfor du er som du er og hvad du kan gøre for at komme videre, de er fantastiske til ALLE der er vokset op i en dysfunktionel familie.

De bedste hilsner

Maj Wismann- Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---