Jeg slog op efter et skænderi, og nu fortryder jeg!

Jeg slog op efter et skænderi - Nu fortryder jeg. Få råd og vejledning i brevkassen af klinisk sexolog og parterapeut Maj Wismann.

***

Kære Maj

I vinters bliver mit venskab med min nu daværende kæreste til mere end blot det. Manden var i en beslutningsfase, om han skal afslutte sit 18 års lange samliv. Han forelsker sig i mig og er nu separeret. Med til historien hører, at han har 4 små piger, hvoraf den ene dengang var under 1 år gammel. Du spørg nok dig selv, hvordan man kan forlade sin kone, når der lige er kommet en lille ny. Ja....hun ville gerne have 2 mænd i sit liv, og det kunne han så ikke deltage i.  Det har derfor været en hård start for vores forhold og set i bakspejlet har vi været for hurtige ude. Jeg kommer selv med 3 børn (den mindste er ligeså gammel som hans den største). Jeg er rimelig fri til at gøre ting nu, da mine er blevet så store.

Min den mindste er syg med gigt, og derudover har han nogen udfordringer på det psykiske plan (der skal laves en udredning på drengen). Det har været så meget op af bakke....jeg har følt mig personligt angrebet når snakken er kommet på min dreng. På de ting, som han ikke formår og ja.....jeg har nok sat lighedstegn ved det, at jeg så ikke har gjort det godt nok som mor. Derudover går min dreng og hans piger på samme skole (vi har endda barn i samme klasse). Der er en del ballade mellem min dreng og hans ældste derude på skolen, og den del er gået i hårdknuden mellem os. Jeg har de sidste par dage opdaget at jeg har en del erkendelsesarbejde foran mig. For jeg er vist meget benægtende omkring mulighederne for, at min søn ikke er som andre (jeg er vist rædselslangende for at kommer til at ligne sin far...). Så: benægt benægt benægt.....

Vi startede ud med, at jeg skulle flytte ned til ham (jeg var stort set flyttet ind. Havde ryddet op, sat nips, lavet værelser til ungerne osv)....for en måned siden bad han mig om at tage hjem i en måned, så pigerne kunne få fred, da der var mange konflikter mellem hans den største og min den mindste. Jeg blev meget ked...og følte mig som en ludobrik, der var smidt hjem. Efter en lille uge hjemme meddelte jeg ham, at jeg ikke ville flytte ned til ham igen....før om rigtig rigtig lang tid. For ærligt, så tror jeg ikke min søn kan tåle al uroen, der naturligt følger med 7 unger(og hans og mine skænderier om, hvordan vi/jeg skal opdrage mit barn). Vi blev enige om at vi stadig kunne være kærester, med hver vores bolig.

Denne løsning ville jeg normalt aldrig have valgt....da jeg virkelig er glad for det med en kæreste: at sove sammen, hyggen, og ikke mindst sex (jeg føler mig elsket når jeg får sex)). Alligevel gik det galt mellem ham og jeg i mandags....fordi der jo stadig er konflikterne på skolen. ØV ØV ØV!! I en PMS rus fik jeg sagt at han og jeg ikke skulle være kærester, og han har så medgivet at for nu skal vi lige holde os fra hinanden.

Min fortid er temmelig hård, hvor jeg har været i et voldeligt forhold, så jeg har oplevet hvad et menneske også kan indeholde. Så ja, jeg har mit at slås med. Har har også en del med i sin kuffert.

Lige nu er ham og jeg ikke sammen og hvad gør vi? Vi elsker jo hinanden, men det som om det er en evig kamp op ad bakke. Lige nu har vi jo den pause fra hinanden. Jeg vil gerne have styr på min søn, og startet med noget familieterapi (Jesper Juhls principper) og er selv startet hos en coach/psykoterapeut. Kan vi vende det her? Er det en kamp der er dømt til at vi taber den? Er det en for stor mundfuld for os?

Kærlige hilsner
Hende, der savner

Brevkasse:

Jeg slog op efter et skænderi, og nu fortryder jeg!

***

Læs Majs svar efter annoncen

"Jeg elsker dig, men er SÅ træt af at skændes"

Et digitalt førstehjælpekursus til par, der vil genforelske sig varmt og inderligt i hinanden – og som ikke orker flere opslidende diskussioner (eller dage i tavshed). Og jo: Det KAN – endda sagtens – lade sig gøre. Også for jer.

Download gratis modul 6 her - Klik her

***

Kære dig, der savner

Hold da op, jeg kan skisme da sagtens forstå, at det her er en stor mundfuld for både dig, ham og jeres børn. Det første jeg bider mærke i er, at du skriver, at din søn ikke "kan" med al den uro. Derfor tror jeg, at den løsning I har valgt pt. er rigtig, rigtig god til en start også selvom I så ikke kommer til at sove i ske hver nat. Og ja, du kom til at sige "nu er det slut", men mon ikke du kan prøve at kontakte ham igen og fortælle, hvad det egentligt er, du vil?

For jeg læser, at den eneste grund til, at du slog op med ham er, at I simpelthen har større udfordringer end i pt. kan magte med de redskaber I selv har. Og godt at du har valgt at få en udredning på din søn, og har en Jesper Juul familieterapeut inde over - STOR ros til dig! Det må da være et godt bevis på, at du er en ansvarsfuld mor?

Det er meget tydeligt for mig, at I som par, har været ekstremt presset af omstændighederne og så bliver det sku for meget og en eller anden kaster aggresivt (og lidt for overilet) håndklædet i ringen på et eller andet tidspunkt, nøjagtig som du gjorde.

Men for pokker søde kvinde, kontakt ham og så en god og stille og rolig snak om, hvad det egentligt er I vil med hinanden og HUSK så lige at være realistiske, for "kernefamilie aka far, mor og børn under samme tag"-konceptet, er vist udelukket det første lange stykke tid!

Og så længe du går og er ked af det, så glemmer din hjerne helt at tænke i alle de andre fantastiske muligheder, der måske er. F.eks. et to familiers hus, hvor I bor I hver jeres afdeling. (nu tænker jeg jo bare højt).

Du elsker jo manden, det er da tydeligt ud fra, hvad du skriver, men orker bare ikke mere bøvl. Og det vil du få. Men via gode samtaler, en kompetent familie terapeut på sidelinien, en masse viden om emnet, så er jeg sikker på, at I nok skal klare den. Selvfølgelig vil der blive en masse konflikter og forventningsafstemninger det første lange stykke tid - men vis mig lige et parforhold, som ikke indeholder det?

Men der er ingen tvivl om, at jo bedre I bliver til at tale om tingene, jo bedre vil I også kunne klare de udfordringer I står over for, og håndtere disse som et team "Os to - du og jeg, VI skal klare det her sammen -OGSÅ selvom det lige nu er svært".

Men start med en snak med ham, om hvad han og du savner, og hvad I gerne vil have mere og mindre af.

De bedste hilsner

Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---

Læs om Maj på Wiki her <---