Hej Maj
Jeg er så ulykkelig og aner ikke hvad jeg skal gøre, min kæreste igennem 3 år og også hende der er mor til vores barn på ½ år vil ikke længere være hverken mor eller kæreste. Hun siger at hun ikke orker mere og at hun vil flytte og lade barnet blive ved mig. Hun har heller ikke taget sig særlig meget af vores lille søn og ligger det meste af dagen og ser fjernsyn og bliver tykkere og tykkere.
Hun gør ingenting ud af sig selv længere og går rundt i joggintøj og går sjældent i bad mere. Hun siger at hun ikke kan mærke sine følelser for hverken mig eller vores søn og jeg kan slet ikke forstå hvad der er sket. Vi har lige holdt barnedåb og hun var heller ikke glad på noget tidspunkt, kunne næsten ikke smile.
Jeg skynder min hjem fra arbejde hver dag, og får tit tidligere fri, og vores søn ligger tit bare på gulvet på et tæppe med noget legetøj mens hun ser tv. Det er som om, at hun er helt død.
Jeg er så ked af det, jeg elsker hende virkeligt og jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, og kan slet ikke se, hvordan jeg skal kunne leve uden hende, for jeg elsker hende så højt at jeg vil dø for hende.
Hvad skal jeg gøre?
K
Hej K
Hold da op en mail, jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste den, både på dine men også på hendes vegne. Jeg tror, at din kæreste har det rigtig rigtig skidt, og jeg vil bede dig om, at tage hende til lægen.
Nu ved jeg ikke, hvordan din kæreste har været før I fik barn, men umiddelbart er din beskrivelse jo, at hun i høj grad har ændret adfærd, og derfor virker din beskrivelse på mig som om, at din kæreste har en eller anden form for efterfødselsreaktion.
Du skriver at hun er usoigneret, ikke kan mærke sine følelser, ikke smiler længere, lader jeres søn passe sig selv mm. alt dette er et tegn på, at hun har en masse negative tanker som hæmmer hendes adfærd. Du ser kun adfærden og ikke hendes tanker.
Du skal fortælle hende om din bekymring, evt. vise hende dette svar og så skal I sammen tage til lægen og fortælle hvordan hun har det og hvad du oplever, for med den rette hjælp skal din kæreste nok få det godt igen. Og du skal kæmpe og blive ved, du må ikke give op nu, bestil tid til lægen selvom hun ikke vil eller nægter, tag hende med derned og kan du ikke få hende med så tag selv en snak med lægen om hvad du kan gøre, få evt. lægen til at komme hjem til jer?
Har hun veninder hun kan snakke med om hvordan hun har det? Du må ikke give op, det er det vigtigste, også selvom hun måske ikke selv er modig nok eller har energi eller tro på at det hele nok skal blive bedre.
De bedste tanker
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---