Hvad skal jeg gøre.
Hej jeg er en fyr på 27 år, som lige har mistet min dame og søn, efter at have været sammen lidt over to år. Det hele startede for lidt over et år siden da jeg var selvstændig, hvor det begyndte at gå dårlig med firmaet pga jeg blev rodet ind i en kriminel sag som en af mine ansatte mente jeg skulle straffes for også, trods jeg ikke havde noget med sagen at gøre, sagen har kørt i over fire år og i sommers kom den endlige dom så, et års fængsel, og der bristede jeg total og gik helt ned på det, firmaet lukkede og jeg gik konkurs og mistede alt.
Det ramte min dame og jeg hårdt, for vi havde lige fået en lille i juli som vi jo var meget glade for, og som tiden gik røg mit humør helt, jeg begyndte at drikke meget og svarede surt og gad ikke så meget for følte det ikke nyttede noget jeg var jo bare blevet dømt, og det gik jo ud over min dame som jeg jo holdt utrolig meget af.
Hun blev ked af det og vi begyndte at skændes over tingene, hvilke var daglig og det gjorde jo ondt på os begge, tit kørte jeg for at være mig selv men kunne jo godt se at det jo kun sårede min pige mere ved at skride fra det hele, for jeg vidste at hun jo utrolig glad for mig. En dag vi havde et skænderi endte det med jeg sagde at så måtte hun jo pakke sine ting når alt var så dårligt, hun havde tidliger sagt at hun ville flytte fordi det gik som det gjorde, men vi prøvede jo vider.
Men den dag pakkede hun, og det var jeg jo meget ked af for jeg vidste jo at hun ville tage den lille med. Jeg håbede jo at vi kunne få det til at køre igen, den første måned var vi også lidt sammen, i hendes ny lejlighed hvilke var dejlig nok men hun begyndte så at tage afstand og sagde hun ikke vidste hvad hun ville for hun var forvirret og ville bare være sig selv så måtte vi se tiden an, og jeg skulle lade hende være og kun se den lille.
Men så kom indkaldelsen til afsoning ikke så længe efter og det gjorde jo at jeg prøvede endnu mere at få hende tilbage, hvilke hun jo så blev sur over og afviste, med at jeg ikke skulle kontakte hende mere da hun havde brug for tid til at få styr på hendes liv i, og ellers skulle det være for at se den lille kun, hvilke jeg jo er meget ked af for elsker hende jo over alt på jorden og det jo svært bare at slippe de følser, men det virker jo til hun har gjort det, og så er nu hvad skal jeg gøre for det bedst for begge parter, skal jeg give slip på hende nu hvor jeg skal afsone og så måske kun kom til at se den lille, el skal jeg stadig håbe på noget, måske når jeg er hjem igen.
Hilsen den fortabte
Kære "Den fortabte"
Sikke en redelighed og tusind tak for din mail, jeg fik helt ondt i maven da jeg læste om din store smerte. Men ved du hvad? Jeg ser din mail som en åbenhjertelig og selverkendende mail og det har garanteret været en proces for dig bare at skrive denne mail til mig.
Men tilbage til dine problematikker. Uanset om det er retfærdigt eller ej, om du har gjort noget eller ej, så er din virkelighed jo at du SKAL afsone! Og virkeligheden er jo også at din kvinde HAR lagt afstand til dig, fordi du har været i krise. Selvom det ikke er særlig rart at tænke på, kan vi kun handle på en hensigtsmæssig måde, hvis vi ser på hvad der virkelig sker og skete, at hænge sig fast i om det der skete er uretfærdigt eller ej, om der burde være sket noget andet, kan vi faktisk ikke bruge til en skid, andet end at det fastholder os i en døs, hvor vi ikke får handlet på det der er! Men det er din virkelighed.
Og din kvinde er klog, hun har indset, at du ikke kommer videre, før du får stolen for døren og sådan er der rigtig mange mænd der har det. Det er som om, at I skal mærke smerten før I tror på at jeres kvinde vil skride, hvis I ikke tager jer sammen. Og jeg ville ønske at flere mænd havde nosser til at gøre det samme med kvinderne, for mange kvinder trænger godt nok til at stramme op omkring deres egen formåen i parforhold! Men, nok om det.
Du skal have dit liv og dig selv tilbage og det skal du have NU. Du har brug for hjælp til at komme videre og det ved jeg at du selv har indset ellers havde du aldrig skrevet til mig. Jeg må gå ud fra at du sidder inde nu og afsoner og her skal du bruge din tid fornuftigt. Jeg vil anbefale dig at få kontakt til en terapeut med det samme, du er velkommen til at få telefonsessioner med mig ellers vil jeg anbefale dig mandeterapeut Tomas Friis som også laver super god telefon terapi og så skal du koncentrere dig om at DU skal i balance.
Din kvinde har brug for at DU tager ansvar for dit liv og får rettet op på det rod der nu engang eksisterer. Gør det der virker og det du skal. Få sendt de breve til hende med undskyldninger, hvor du fortæller hvilke handlinger du er i gang med for at blive en bedre mand, fortæl hende at du savner hende, men at du ved, at du skal finde dig selv før du kan tilbyde hende det, som hun fortjener, for jeg går ud fra, at du også mener at hun fortjener det bedste!
Få sendt små gaver til den lille og få sat penge ind i tide. Overhold alle dine forpligtigelser, og få dit eget liv op at køre igen, så vil hun se at du er en bedre mand end den hun i første omgang faldt for og måske, kun måske, vil du få vakt hendes opmærksomhed igen.
Men det handler om dig, gå i terapi, rens ud, find dine værdier, kom i mandegruppe i Århus ved Tomas eller i Nyborg ved min kæreste Mads Bruun, når du er færdig med at afsone, ryd op i dit liv, læs bøger om mænd og kvinder og om selvudvikling f.eks. ”Livsstrategier” af dr. Philip McGraw – bøger af John Gray om Venus og Mars – David Deidas bøger om den maskuline mand og ”Dear lover” – Calr-Mars bøger ”mænd” + ”Kvinder” – Anthony Robbins bog ” Råd fra en ven” osv.
Brug din afsoningstid som en gave til at gå i dybden med dig selv. For du kan vælge at mugge over at du sidder inde, eller du kan kæmpe med næb og kløer for at få det bedste ud af din tid derinde. Jeg ønsker dig alt det bedste og mail mig endelig igen om, hvordan det går.
Mange kærlige hilsner
Maj Wismann, klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---