Kurser og indhold
Hej Maj
Jeg er i gang med dit webseminar om manglende sexlyst. Men jeg har et problem, som blokerer mig i at tage det du siger til mig og få gjort noget ved min manglende sexlyst – og det er min kæreste.
Jeg har ikke hans opbakning, og han vurderer det til at være spild af tid og nyttelyst. Han lyttede dog med på første modul, men kommentaren efterfølgende var, at det du fortalte om var banal viden og ikke kunne gøre en forskel.
Så nu sidder jeg her efter at have lyttet til modul 2 alene og er bare så vred over, at han ikke gider være med og tage et ansvar for vores sexliv og derfor føles det lidt nyttelyst at deltage i seminariet. Det skal siges, at det du fortæller giver rigtig god mening for mig, men jeg kan bare ikke arbejde videre med det, da min vrede blokerer.
Min kæreste og jeg har kendt hinanden i snart 9 år og vi har – bortset fra sexlivet – et godt forhold. Men problemet med sex har sådan set altid været der – eller nærmere sagt, min sexlyst har altid manglet. Kommunikationen i mellem os vedr. vores sexlyst er rigtig dårlig – fyldt med bebrejdelser og trusler fra hans side og ofte ender det i tårer fra min side og så lukker vi igen ned for at tale mere om det og jeg går bare og venter på at bomben eksplodere igen – et rigtig usundt miljø, hvis man vil ændre på noget i sit forhold.
Jeg er jo helt med på, at situationen er uholdbar for ham og selvfølgelig også for mig selv – det er ikke sådan jeg ønsker det skal fortsætte. Jeg er 100% sikker på, at hvis vi ikke får det løst, så ender vi med at gå fra hinanden – eller det vil sig, han går fra mig – og den situation er så angstfremkaldende for mig, at er næsten ikke kan få mig selv til at skrive det her.
Men det er sådan det er….
Hvorfor i hulen kan jeg så ikke tage mig sammen?
Min egen lommefilosofi siger mig, at omgivelser til at løse problemet ikke er der. Jeg hører konstant bebrejdelser fra hans sige, han tager ingen initiativ til at være med til at løse det og mener at fungerer det ikke naturligt, så passer man som par ikke sammen. Men han er jo alligevel blevet i forholdet i knap 9 år?!.
Jeg tog initiativet til dit seminar efter at han – for en gang skyld – stille og roligt have meddelt, at han ikke kunne fortsætte på denne måde.
Andre gange har han bare råbt af mig, blevet vred og ofte endt med at køre sin vej.
Det kan jeg simpelthen ikke tage alvorligt, hvilket jeg har fortalt ham.
Men denne gang tog jeg det alvorligt og derfor lyttede jeg og vidste, at nu måtte jeg gøre noget….
Jeg søgte og søgte på nettet for at finde nogle svar og da jeg faldt over dit webseminar var min tanke, at du ville passe godt til os begge – især min kæreste, da han ikke udviste den største entusiasme ved tanken om at skulle sidde overfor en parterapeut, hvilket var min første tanke om, hvordan vi skulle løse dette.
Desværre faldt min løsning jo så ikke i så god jord hos ham, så nu fortsætter jeg alene og håber jeg kan lære noget om mig selv – og det kan jeg i høj grad.
Det du siger giver så god mening for mig og jeg er bare så glad for at vide, at jeg ikke er unormal, men at problemet er helt normalt.
Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal komme videre og bruge det til noget i mit parforhold, så længe min kæreste ikke gider deltage og kommunikationen stadigvæk er uholdbar. Jeg er helt med på, at han er super frustreret og jeg forstår godt, hvis han er ved at miste håbet eller måske har mistet det.
Men nu synes jeg jo bare, at jeg endelig har gjort noget og forsøger at løse det, men jeg kan ikke løse det alene. Måske griber jeg det forkert an – måske er det bare for sent – eller måske er det ikke dit seminar der er løsningen. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne få nogle svar, for jeg er ved at miste den mand, som jeg ønsker at blive gammel med og det flår mit hjerte itu.
Håber du kan hjælpe med et par råd om, hvordan jeg kan komme videre.
Kærlig hilsen
Den Frustrerede
-------> Kan du ikke afspille videoen her på siden - kan du se den lige her <-------
-------> Kan du ikke afspille videoen her på siden - kan du se den lige her <-------
Kære Frustrerede
Først og fremmest vil jeg sige tak for din mail. Og så vil jeg sige, at det altså er meget naturligt, når man gennemgår min online workshop, at man kan blive frustreret, fordi der undervejs bliver undervist i en hel masse ting, der sætter gang i en masse tanker og følelser. Det er helt klart du oplever, og du har brug for, at I løser det her sammen.
Det er blandt andet noget af det, jeg underviser i.
Og hvis din manglende sexlyst bunder i parforholdsproblemer, så kan jeg godt forstå, du bliver vred, når din kæreste vælger ikke at være med til det.
Workshoppen er delt ind i moduler, og din kæreste har helt ret i, at første modul handler om basisviden om sexlyst.
For nogle er det måske banalt, men mit indtryk er faktisk, at for langt de fleste der deltager på min online workshop, er det ikke basisviden.
For dem er det en øjenåbner om, hvad sexlyst er, og hvordan den fungerer og i det hele taget hele den biologiske grund til, at vi har sex.
Det er selvfølgelig rart, at din kæreste har en masse viden, men hans opførsel tyder på, at han måske ikke ved så meget alligevel.
Det skal jeg nok komme ind på senere.
Nu har du hørt og gennemgået modul 2, og som du sikkert har opdaget, så underviser jeg jo i at, hvis sexlysten - eller den manglende sexlyst, handler om noget der foregår i parforholdet, så er det en rigtig god idé at løse problemet sammen.
Derfor kan jeg godt forstå, du bliver vred.
Det er nemt for din kæreste at sige, at han ingen på ingen måde gider være med til at løse problemet – det er dit problem, og det må du klare selv.
Hvis hans holdning er, at sexlysten skal være der fra naturens side, så skulle han prøve at lytte til modul 1 igen.
For så er der tydeligvis noget helt basalt omkring sexlyst, som han faktisk ikke ved noget om, nemlig at der sker noget med sexlysten, når man går fra forelskelsesfasen til det etablerede forhold.
Og også at sexlysten er utrolig påvirkelig – specielt hvis ens kæreste lægger afstand til en, skælder en ud eller bebrejder en for den manglende sexlyst.
Det er ikke noget der fremmer, at man har lyst til sex med sin kæreste. Det kan godt være, at man stadig har sexlyst, men det fremmer ikke at man har lyst til sex med sin kæreste.
Lige præcis den adfærd han har, fortæller mig også lidt om jeres parforhold.
Du skriver, at I generelt set har et godt forhold, og det har I sikkert også – men måden I håndterer det her på gør mig en smule bekymret.
Det er selvfølgelig enormt sårbart, når man mangler sin sexlyst eller lysten til sex bare er lav, men det vil jo ikke være sidste gang i jeres liv, at I kommer ud for en problematik, som I har brug for at snakke om – som er sårbar for jer begge to.
Og hvis I håndterer det ved, at han skælder ud, bebrejder og anklager og ikke ønsker at være med til at løse problemet, selv om han faktisk er del af løsningen, så bliver det ret problematisk.
Det lyder som om, at en stor del af problematikken skyldes hans adfærd.
Jeg underviser en del i de forskellige faktorer, der gør sig gældende, når man individuelt ønsker at få sin sexlyst til at stige.
Hvad er det, der rent individuelt gør, at sexlysten er væk?
Det bliver der undervist i på workshoppen, så jeg synes du skal blive ved med at gennemgå den og kigge på de ting, som du kan gøre for dig.
I modul 4 kommer vi ind på parforholdet og sexlysten, og da tror jeg, det kunne være en rigtig god idé, hvis du bare kunne give ham nogle hints om, hvad det handler om.
Hvis du for eksempel lærer nogle ting undervejs i denne her workshop, som han tydeligvis har meldt pas på, fordi han synes det er dit problem og det må du løse selv, så begynd at fortæl ham lidt om, hvad du lærer, og hvad du har opdaget ved dig selv.
Så kan vi håbe på, at han får lyst til at lytte med på modul 4, og at det måske går op for ham, at han er del af løsningen.
For det tror jeg, at han er.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis det her altid har været et problem i jeres parforhold, var det så også sådan, da I var forelskede?
Eller var din sexlyst højere på det tidspunkt? Og jeg har også lyst til at sige til dig, at når sexlysten er lav eller forsvinder, kan det hænge sammen med utroligt mange ting.
Og derfor er det også rigtig vigtigt, at du skelner mellem sexlyst til din kæreste og sexlyst generelt. Jeg kunne godt have dig mistænkt for, at det her handler om sexlysten til din kæreste.
Fordi når sexlysten bliver så sårbart og anstrengt et emne, som det er hjemme hos jer, hvor du faktisk ligefrem får skældud og bliver truet, fordi du ikke har lyst nok, så kan jeg bare ikke forestille mig, at du har lyst til at ligge tæt med din kæreste.
Jeg kan ikke forestille mig, at du rent seksuelt set føler, at du kan være nøgen med ham og være tryg omkring det. Det er han jo nødt til at vide – for så er han jo en del af løsningen – og en vigtig del af den løsning er, at han ændrer sin adfærd.
Mit bedste råd til dig er, at du skal fortælle ham, hvad det er, du oplever.
Det kan godt være, du ikke kan sige det til ham face-to-face, men så skriv dine tanker ned til ham.
Nogle gange skal vigtige ting også skrives.
Det er okay, at sende en mail engang imellem – lad være med at sende en sms, men skriv en mail eller et brev, så han kan få lov til at læse det flere gange, uden at han går i forsvarsposition og begynder at diskutere med dig eller skride igen.
Du skal fortælle ham, at du er vred over, at han ikke vil være med til at finde en løsning, nu hvor du har taget et initiativ.
Du skal fortælle ham, at du er såret, og at hans adfærd faktisk skubber dig væk.
Det er rigtig vigtigt, at han ved og forstår, de mekanismer han sætter i gang med sin adfærd.
Han gør x, du reagerer med y, og så bliver resultatet z. De mekanismer har han tydeligvis ikke fået øje på endnu, og derfor er du simpelthen nødt til at forklare ham, hvordan det hænger sammen.
Du bliver nødt til at skære det ud i pap.
”Når du truer mig, når du bebrejder mig for min manglende lyst, så bliver jeg rigtig ked af det. Jeg bliver utryg og min lyst forsvinder endnu mere.”
Jeg synes, du skal gennemgå hele workshoppen. Lytte til de casestories, der er. Jeg har interviewet fire kvinder og en mand om manglende sexlyst.
Lyt til dem, spejl dig i dem og lær så meget som overhovedet muligt om dig selv.
Lav de ændringer du har brug for, som giver mening for dig, når du laver din arbejdsjournal igennem den her workshop.
Mange af øvelserne er så konkrete og lavpraktiske, og det samme er de råd jeg giver igennem workshoppen, så du har virkelig mulighed for at gøre noget ved det.
Og så kan du se, om du kan få din egen personlige lyst til at stige, og så kan I sammen arbejde med, at du kan få din lyst til ham til at stige.
Det KAN også være, han ikke ved, at der er forskel på de to ting, men at du faktisk kan åbne hans øjne for, at det faktisk ikke er din sexlyst der mangler, men din sexlyst til ham.
Hvis det altså er sådan, det hænger sammen. I så fald er det vigtigt, at han ved det, og at han får mulighed for at ændre på sin adfærd, inden det er for sent.
SÅ.
Snak med ham igen. Skriv eventuelt et brev til ham. Bliv ved med at gennemgå workshoppen og uddan dig selv i det her.
Du må simpelthen ikke give op! Det kan godt være, han er en kujon, der bakker ud og synes, at det er dit problem. Og det er da det nemmeste. Problemet er bare, at det giver ikke så stor en samhørighed i parforholdet, hvis man ikke hjælpes ad. Specielt fordi han er en del af problemet.
Det lyder som om, I er kommet ind i en rigtig dårlig spiral rent parmæssigt. Og det er jo det hele modul 4 handler om – nemlig parforholdet og sexlysten.
Man kan hverken true eller råbe sig mere sexlyst – og det hjælper heller ikke noget at skælde ud. Det er simpelthen ikke sexlystens væsen. Det fungerer bare ikke sådan. Du kan hilse ham at sige, at det min fine ven, det er basisviden om sexlyst. Måske skulle han gennemgå modul 1 igen.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at manden er dybt frustreret, og det er selvfølgelig også derfor, han reagerer så kraftigt, som han gør. Men det er ikke ensbetydende med, at han skal blive ved med at reagere på den måde. For når han gør det, så bliver han også ved med at skubbe dig væk.
SÅ.
Du må ikke give op – gør dig selv klogere. Og som du skriver flere gange i din mail, så får du rigtig meget ud af min online workshop, og det er jeg rigtig glad for. Så bliv ved med det. Bliv ved med at uddanne dig selv i det her, så du ved hvilke nogle knapper, du skal trykke på, for at få din lyst til at stige. Det er så ikke ensbetydende med, at den stiger i forhold til ham – det må han jo så stå til ansvar for.
Du kan arbejde med at få din personlige lyst til at stige – din lyst generelt. Og gør det. Så kan det være, du kan lokke ham til at deltage lidt mere på workshoppen senere.
Hvis han ellers er en god fyr, og han kan mærke, at du lægger en ærlig indsats i at løse problemet.
Eller måske kunne du undervise ham i nogle af de ting, som jeg har undervist dig i.
Du må i hvert fald ikke give op med din jagt på at få sexlysten tilbage. Jeg er sikker på, at det nok skal lykkes for dig.
Hav det rigtig godt og pøj pøj med det.
Kærlige tanker,
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
★ Har du oplevet at blive truet eller råbt af, fordi din sexlyst var lav? Har din kæreste nægtet at være en del af en problemløsning, men I fandt alligevel ud af det? Jeg vil elske at læse din kommentar ❤
*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.
PS: Vil du læse mere om min online workshop "Få sexlysten tilbage og behold den for livet", så finder du info lige her <-------
Kan cølibat booste sexlysten? Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det? Hvordan får du gnisten igen? Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-
Prøv at fortælle ham om gorillaen og skildpadden. Når han råber og er vred er han som en gorilla. Og det får hende til at gå ond i sig selv under skjoldet og trække sig ind i sig selv som en skildpadde. Hvor er der så plads til sexlyst?
Mit parforhold ente desværre i en skilsmisse, på den konto......og dog!
Mangle sex lyst, har en årsag og mange gange er man så sårbar, så man Ikke kan, eller tør se det ( strudsen med hovedet i busken ).
Jeg fik også den med at JEG skulle finde ud af det, dog på intet tidspunkt skælde han eller råbte af mig.
Jeg har altid, haft et selvværd der var dårligt og da jeg møde børnes far, var jeg jomfru. Vi var forelsket og jeg havde lyst hele tiden, det var som om at i selve akten, at jeg kunne ikke få ham tæt nok på.
Vi var to unge mensker, der ikke vidste, at livet og parforhold altid vil møde udfordringer, så vi valgte altid den lette løsning, enten at ignorere problemt, bilde os selv ind, at det kunne man godt leve med, eller fik snakke om det, men glemte handlingen. Vi gav alt til forholdet og glemte at få os selv med.
Da forelsket havde lagt sig, var min sex lyst ikke så stor længer og jeg tror for mig var sex, mere et stort lagt kram hvor man flyder sammen, jeg manglede den dyriske lyst og mod til at give slip og give mig hen.
Vi havde det godt sammen, vi fandt en tryghed i hinanden, bedste venner. Der var bare nogle sider ved os hver især, vi undertrykte.
Han ønskede sig og bedre sex og når han så endelig sage noget, blev jeg ked af det og følte grim og ubrugelig, ikke fordi han svinde mig til, men jeg manglede selvværd og var usikker på mig selv og det gjord at han holde tilbage med at sige noget. Prøve skam at ændre på det seksuelle.......det var bare ikke der hoved problemet var.
Vi havde været sammen i 7 år, da han sagde han var klar til børn.....Ja vennerne fik børn, så det kunne måske være løsningen..........Det er kunne i bagklogskabens lys, at jeg kan se, at vi manglede at tage hånd om nogle problemer, som mit selvværd!
Tryghed er en del af et forhold, men respekt for hinanden og et ligeværdigt forhold er vigtigere.........Og med respekt mener jeg, at man følelser sig ikke mere hver i forholdet, end sin partnere.
Der gik den gal for os, de sidste par år ( eller det havde nok byggede sig, lige så stille op ) til et ulige forhold.
Jeg faldt bare længere og længer ned i et sort huld, viste ikke hvorfor eller turde ikke se det.........lige så grå jeg var indvendig, lig så, så jeg ud.
Og hans stilhed og små bemærkninger, lag jeg ikke mærke til længer, men jeg mærkede det som syle, der gik lige ind.
Han havde trukket sig væk over længer tid og jeg var forsvundet i angst for at miste og selvbebrejdelse.
Som han sagde: "du trækker mig hed". Lige så meget han følte det, lige så meget var han med til at skubbe mig ned, for selv at overleve.
Vi var sammen i næste 16 år, fik 2 dejlig børn og elskede hinanden de fleste af de år, men sled forhold og hinanden op, usikkerhed, mangel på rigtig kommunikation og glemte at lytte til os selv.
Er forholdet et ligeværdigt!
Har du dig selv med!
Og lyt til dig selv!
Held og lykke, der er ingen smut veje.
Kære Maj.
Tusind tak fordi du sætter fokus på problematikken.
Jeg genkender det fra min praksis, hvor den ene er "sendt afsted" enten af sig selv, eller partneren, fordi parret ikke opfatter det som et fælles problem.
Ind i mellem kommer de også begge to. Og bliver overraskede over, at de begge to er nødt til at flytte sig, gøre noget, være en del af forandringen. Ofte er det jo slet ikke sex der er problemet, men helt andre ting i parforholdet der får lysten til at mangle. Selvom de har det SÅ godt sammen, kommunikerer SÅ godt m.m.m.
Provokerende, kan jeg godt finde på at sige, at det også kan være, den sex hun får, hun ikke har lyst til. At han, så at sige, skulle kaste sig ud i at udvide sin seksuelle horisont - lære at give hende lyst. Men det kan være ret angstfremkaldende, at skulle se på sig selv, på den måde.
Tak igen, fordi du skrev om det. Jeg håber der er mange der læser med, og giver det lidt eftertanke.
Jeg blev skilt fra min mand, fordi han ikke havde lyst til sex. Jeg synes, det er vigtigt, også at fokusere på, hvor utroligt svært det er, at leve sammen med en, der har mistet lysten.
Jeg følte mig uelsket, tyk, grim og ulækker. Jeg prøvede mange ting, fjernede hår, nye parfumer, frækt undertøj osv. Min mand følte til sidst at jeg plagede... hvilket jeg sikkert også gjorde. Men det gjorde så ondt inde i mig, jeg følte han var ligeglad med mig, at vi lige så godt kunne være venner eller søskende - til sidst gik det også ud over min seksualitet. Når vi endelig var sammen, blev jeg ikke våd nok, fik mindre intense orgasmer osv.
Med min nuværende mand er der ingen problemer, dog skal det nævnes, at jeg straks bliver opmærksom, hvis ikke hans lyst er normal, da det sidder i mig som en gammel angst...
Er da glad for at der er andre der har det problem. Jeg har en mand som ikke har lyst til sex eller til mig, efter han har være utro. Så jeg er luge så desperat efter en løsning, for ellers er jeg bange for at vi skal skilles. Jeg synes bare han ikke er opmærksom nok på mig efter at det er ham der var utro. Og vi har begge valgt at blive sammen efter det der er sket , føler bare det mig der hele tiden skal gøre mig til hele tiden. Så super dejligt at der er nogen der tager emnet op. Håber jeg kan lære lidt af aller jeres kommentar ...
Har lyst til at dele lidt af egne erfaringer. Det er super godt at der findes værktøjer som seminarer og workshops, hvor man kan hente inspiration og hjælp til at komme videre. Jeg er også af den holdning at uanset hvad udfordringen er, så er man fælles om at løse det. Når det er skrevet, så skal man samtidig huske på, at der er flere veje til målet. Hvad der virker for den ene part, behøves nødvendigvis ikke at virke for den anden. Jeg har også været god til at præsentere løsninger, men har samtidig måtte erkende, at den eneste måde jeg kan skabe fuld opbakning til en proces er ved at være åben for andre veje og muligheder. En anden måde at angribe det på kunne være at sige til kæresten, "hør her skat, alt for længe har vi kæmpet med et manglende sexliv. Jeg vil meget gerne have vores sexliv tilbage og jeg har brug for, at vi takler det her sammen. Har du nogen forslag til, hvordan vi kan komme videre?" Personligt har jeg selv tit siddet tilbage med følelsen af at være alene om at løse udfordringer i et forhold, men har med tiden lært at mange af de vredesudbrud og tilbagetrækninger der kommer er et udtryk for afmagt - for nogen er det let at tale om følelser og dele ud af lyst, behov og bekymringer og for andre er det virkelig et kvante spring at udstille sig selv på den måde. Det handler rigtig meget om erfaringer med hvordan problemer er blevet løst tidligere i ens liv. Jeg har nu været i et nyt forhold i 4 år og det at invitere ham til at komme med forslag til hvordan vi løser ting, har taget vores forhold og i særdeleshed mig ned af helt nye veje. Håber I finder en vej 🙂
Det er et super vigtigt problem at tage op. Jeg vil som mand komme med mit syn på sagen.
Til "den frusterede" vil jeg starte med at sige, at I skal gøre noget ved det. Det løser sig IKKE 2af sig selv". Det har jeg med stor smerte selv konstateret. Jeg har været i et forhold i 30 år (minus 2) hvor sexlivet ikke har fungeret. I den forstand at hun ikke har haft lyst (hverken til mig eller andre).
Det har kostet mig 15 år på antidepressiver - bestemt ikke en løsning, da det bare udskyder problemet.
Jeg genkender din beskrivelse af at vrede, pres og bebrejdelser ikke hjælper - jeg ville sgu heller ikke få lyst til sådan en. Men trished og afmagt kan nogle gange få selv den mest tålmodige til at komme med bebrejdelser.
Jeg genkender desværre også din beskrivelse af at have en partner der ikke vil prioritere problematikken. I mit tilfælde fordi det ikke som sådan er et problemfor hende (udover den dårlige stemning det har givet i fprholdet), men det er uforståeligt for mig, at når det er din mand, der oplever jeres situation som et problem, at han så ikke vil bidrage til en løsning.
Selv har jeg prøvet alt muligt for at få min kone til at prioritere vores problem, men der har altid "lige været noget andet" der var vigtigere ført. Jeg har desværre selv (qua min opdragelse) gået ind i sådan et pleaser-mønster, og håbet at "det bliver nok bedre når dét og dét er klaret". Men man kan ikke "gøre sig fortjent" til at blive begæret! Nogle af tingene (fx da min kone havde et kræftforløb), og da vi to gange fik børn sammen, er naturligvis af en sådan karakter, at man nemt undertrykker sine egne behov, men jeg vil hævde at det er en fejl at glemme sig selv undervejs (eller undertrykke sin smerte ved livet med antidepressiver). Vi får kun dette liv, så husk at leve det - ikke kun overleve!
Jeg har været tvunget ud i utroskab flere gange i vores 30 år. Mere eller mindre med min kones viden.
Jeg er led og ked ved det, men når det eneste man mangler for et lykkeligt liv er at føle sig begæret, så virker hverken onani, pornofilm eller prostituerede (som jeg end ikke har overvejet).
Men jeg genkender desværre også det med at når "alt andet" fungerer rigtig godt mellem os, herundrer vores glæde ved de fælles børn, så bliver det sværere og sværere at tage "den nemme løsning" og bryde op.
For mit eget vedkommende flyttede jeg for 5 år siden fra min kone, efter at have mødt en kvinde med samme sex lyst som jeg selv. Det holdt dog kun 1,5 år (bl.a. fordi hun havde svært ved at gå fra sin ikke-sexinteresserede mand). Og fordi jeg manglede så meget af det jeg havde med min kone (bortset fra sex). For min kone havde mit brud været en smertefuld eye-opener, og efterfølgende blev vi enige om at NU skulle vi en gang for alle løse vores problemer. Så vi flyttede sammen igen, og fik tid på jysk sexologisk klinik et år efter (mere ventetid). Desværre gik det heller ikke så godt: i processen blev vi enige om at for ikke at processen skulle ligge under for min tendens til at "det ikke kunne gå hurtigt nok" (havde jo ventet temmelig længe på noget andet), så skulle min kone tage initiativ til øvelser osv. Hvilket endte med at løbe ud i sandet, da det bare ikke er på hendes radar med mindre jeg gør opmærksom på det. Suk - vi bor stadig sammen og kæmper stadig for en løsning på vher vores måder. Kald mig bare naiv, men jeg har bestemt mig for max at give processen 1 år mere - når jeg fylder 50 år vil jeg leve et liv jeg kan holde ud uden piller.
Jeg vil meget opfordre til at ingen andre venter SÅ længe. Tålmodighed er en dyd, og man kan rumme meget (især på piller). Men sørg for at leve jeres liv.
Jeg er glad for at se at der (udover hende jeg mødte) er kvinder der oplever de samme problemer, som jeg, når deres partner ikke har en matchende lyst. Jeg føler altid at jeg er "et værre (mandligt) svin der ikke tænker på andet". Hvilket i en vis forstand er korrekt: Når man mangler noget tænker man rigtig meget på det. Når det er der i rimeligt omfang, tænker man slet ikke på det.
Jeg tror på at mænd måske i lidt større grad end kvinder har et eksistentielt behov for sex (se fx Jakob Olrik - Kvinde Kend Din Mand eller Martin Østergaard - Vejen Til Mandens Hjerte), men jeg mener faktisk det er noget universielt, og at forskelle i mandlig og kvindelig lyst meget er kulturelt/religiøst betinget (ikke at jeg vil ind i den diskussion). Vores reproduktion ER vores væsentligste biologiske formål, som Majs modul 1 forklarer, og det sidder dybt i os.
Det dur derfor ikke at lade som om det ikke er et problem når sexlivet ikke fungerer. Det må være det vigtigste i min lange kommentar her.
http://www.huffingtonpost.com/lindsey-ellison/not-having-sex-with-your-_b_5118920.html