Vælg en side

Hej Maj

Forleden mødte jeg en herre +50, som er gift med en sexolog med samme alder.

Han fortalte mig, at hans kone (sexologen) havde fortalt, at en skede som ikke bliver brugt til sex og/eller modtager dildo, ‘gror sammen’ – det var udtrykket.

Er det et udsagn, du kan bekræfte – og hvis ja må du gerne uddybe fagligt?

På forhånd tak.
Bh. Den Nysgerrige

Kan man gro sammen forneden

Kan man “gro sammen” forneden?

 

Kære Nysgerrige

Først og fremmest, tusind tak for et godt og for mange kvinder særdeles relevant spørgsmål!

For at kunne give det bedst mulige svar, har jeg i denne omgang allierede mig med min kollega Kathrine, der er sygeplejeske og også uddannet i klinisk sexologi, men som qua sin faglige uddannelse har mere indsigt i problematikken end mig, der jo til dagligt mest beskæftiger mig med manglende lyst og utroskab.

Kathrine fortæller, at man efter menopausen (overgangsalderen), som kvinde kan opleve tab af elastisitet og blodgennemstrømning i og omkring skeden, samt atrofi (svind) af slimhinder som en resultat af en kombination af en helt naturlig biologisk respons på aldring tilsat nedsat eller manglende seksuel aktivitet i “området”.

“Gro sammen”, er måske et lige lovligt drastisk udtryk, men det kan absolut føles sådan, selvom det ikke er tilfældet.

Det kan qua ovenstående fakta føles trangt “dernede”, samt både smertefuldt, ubehageligt og sviende – selvfølgelig en gradbøjning -, når man så endelig “gør noget” seksuelt, og ikke kun ved penetration og samleje, men f.eks. også ved gynækologiske undersøgelser.

Som resultat af disse smerter og ubehageligheder, kan der opstå sekundære eller indirekte dysfunktioner som angsten for smerten, angsten for “nederlaget”, sorg over tabt funktion osv., der alle kan sætte sig som en skærmning mod f.eks. seksuelle tiltag og derfor blive opfattet som f.eks. en manglende lyst til sex.

I bogen: “Sex efter 50” af gynækolog og overlæge Ditte Trolle (MEGET anbefalelsesværdig – du kan læse mere om den her <—), beskrives hormonelle forandringer i kvinder i forbindelse med og efter overgangsalderen. F.eks. at østrogen (det kvindelige kønshormon) falder brat, hvilket kan mærkes de steder, hvor østrogenet har størst indflydelse f.eks. slimhinderne.

Det være sig både slimhinderne i underlivet, men også i/på resten af kroppen f.eks. øjnene. Man kan også opleve en større tendens til blærebetændelse mm.

“Slimhinderne på kønslæberne og i skeden bliver også tyndere og mindre elsatiske, så sex kan godt blive en tør og smertefuld affære” – (Side 65 “Sex efter 50”).

Jeg vil mene, at svaret på dit spørgsmål er “Nej”, man kan ikke gro sammen, MEN at det udemærket kan føles som om, at man kan gro sammen, selvom det ikke er tilfældet i en biologisk forstand.

Uanset, om man bruger underlivet eller ej, er naturen jo en ubarmhjertig krabat, og hvor meget vi end hopper og danser, så vil det som udgangspunkt ikke kunne lade sig gøre at stoppe kroppens aldringsproces.

Når det så er sagt, så bruges udtrykket: “Use it og lose it” faktisk i forhold til seksualitet, når man kommer deropad i årene.

Det er måske lettere at holde gang i seksualiteten, hvis man har det som en implementeret del af ens hverdag og “tænker” og “sanser” seksualiteten ind i livet generelt.

Måske ER der kortere til et seksuelt møde efter overgangsalderen, hvis vi livet igennem sørger for at passe godt på vores seksuelle liv, holder “øje” med det, passer og plejer det, og tager vores forholdsregler og hensyn.

F.eks. glidecreme, når østrogenniveauet påvirker lubrikationen i underlivet efter overgangsalderen, og derved tager hensyn og hjælper på vej, når kroppen ikke længere vil helt det samme længere pga. en helt naturlig aldringsproces.

Jeg håber, at svaret var uddybende nok til dig. Har du yderligere tillægsspørgsmål, er du mere end velkommen til at stille dem i kommentarfeltet herunder.

Maj Wismann - Kan man gro sammen fornedenDe bedste hilsner,
Maj Wismann – Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006

 

 

 

 

★ Har du oplevet at stå i denne situation?  Er du selv igennem et forløb med en seksualitet, der driller efter overgangsalderen? Har du måske fundet hjælp og lindring? Det ville være så fantastisk dejligt at få nogle kommentarer, oplevelser og erfaringer på banen fra kvinder og evt. deres partner, der står eller har stået i denne situation. ❤

*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.

 

Gratis E-bog med fakta, tips og råd til sexlivet

Parplan 2018 venteliste

 
Skriv dig på ventelisten og få besked på mail så snart ParPlan2018 kan købes 1. Dec.

.
Navn:
E-mail:

 
HTMLform

You have Successfully Subscribed!