Der findes masser af bøger om parforhold og kærlighed på markedet, der kan inspirere dig og jer til at få et bedre parforhold. Men bøger tager lang tid at læse, og vil du speede processen lidt op, så har jeg her udvalgt de (i mine øjne) 7 bedste TED Talks om parforhold og kærlighed.
En TED Talk er et lille kort og videns-intenst-foredrag lavet af nogle af verdens førende eksperter inden for netop deres felt.
TED Talks varer 10-20 minutter, og der er virkelig skåret ind til kernen af kernen. Ingen sludder for en sladder, men foredrag og viden, der vil inspirere dig og dit parforhold.
Jeg har selv haft stor glæde af dem og tænkte derfor, at du skulle have lov at se min "liste" over de absolut bedste.
Rigtig god fornøjelse,
Kh,
Maj - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---
I denne TED talk sætter psykoterapeut Esther Perel fokus på, hvordan vi i langvarige forhold fastholder vores begær ved hjælp af menneskets erotiske intelligens.
Paradoksalt kræver et godt sexliv to modstridende behov: nemlig vores behov for tryghed og vores behov for eventyr. Trygheden finder vi i kærligheden sammen med vores partner, hvorimod begæret findes i det nye og uudforskede.
Men som mennesker er vi i kraft af vores erotiske intelligens i stand til at transformere seksualiteten via evnen til at fantasere, så derfor mener Perel, at begærskrisen ofte er en ”fantasiens krise”, i det at det er fantasien og vores forestillingsevne, der trigger begæret og ikke vores partners handlinger, som vi så ofte bilder os ind.
Perel fortæller, at det i hendes studier har vist sig, at vi som oftest tiltrækkes af vores partner, når personen er uden for rækkevidde. ”Det er når jeg kigger på min partner fra en behagelig afstand (…) at der for et øjeblik igen er en smule mystik (…)
I dette mellemrum mellem mig og den anden, ligger den erotiske begejstring” og netop derfor, kan Perel konkludere, at begæret foregår i vores forestillingsevne og tager vi først den i brug, har vi muligheden for at bevare et passioneret sexliv, selv efter vi har opnået den trygge intimitet og sikkerhed med vores kæreste, som normalt er begærets største modsætning.
I dette mellemrum mellem mig og den anden, ligger den erotiske begejstring” og netop derfor, kan Perel konkludere, at begæret foregår i vores forestillingsevne og tager vi først den i brug, har vi muligheden for at bevare et passioneret sexliv, selv efter vi har opnået den trygge intimitet og sikkerhed med vores kæreste, som normalt er begærets største modsætning.
★★★
Hvis du leder efter en simpel guide til at få det forhold, du altid har drømt om, kan psykoterapeut Dr. Keith Witts ’Five Star Practice’, hjælpe dig godt på vej.
Denne guide består af fem konkrete spørgsmål, der hurtigt vil bringe dig tættere på, om den person du står overfor, kan være en, du sammen kan komme i den syvende himmel med.
Dr. Keith Witt råder til at stille disse spørgsmål så ofte, at hjernen efterhånden helt automatisk vil begynde at køre dem igennem, hver gang vi støder ind i en, der kan være en potentiel partner. Der ingen grund til at bekymre sig om, hvorledes det nu er muligt at gennemskue disse fem punkter hos et menneske, vi lige har mødt, da vores hjerner er indrettet med spejlneuroner, der hurtigere end vi tror, er i stand til at aflæse personer, vi endnu ikke kender særlig godt.
Dr. Keith Witt stiller sin ’Five Star Practice’ op med følgende spørgsmål:
1. Er der seksuel tiltrækning?
2. Har personen et godt helbred både fysisk og psykisk?
3. Er personen i stand til og villig til at elske?
4. Vil personen være en god forælder?
5. Er personen drevet af noget, vi kan beundre dem for?
Der er dog ingen grund til fortvivlelse, hvis man allerede er et forhold og måske ikke kan svare ja til alle spørgsmål. Der er mulighed for at ændre tingenes tilstand, hvis man er villig til at gøre noget ved det.
★★★
”Hvordan ville du leve dit liv anderledes, hvis du kun havde en uge med din partner”, spørger Carlyle Jansen os i denne TED-talk. I starten af et forhold tør vi tage langt flere risikoer både seksuelt og følelsesmæssigt. Vi har lange, dybe samtaler og viser i langt højere grad os selv end senere hen, når vi har fået børn og diverse forpligtelser.
Pludselig tør vi ikke at satse af frygt for at blive fordømt og afvist og derfor bliver det lettere at bevare status quo end at være sit sande jeg, fortæller Jansen. Vi tror, at gnisten nok skal komme af sig selv og at kærligheden er nok til at gøre os glade og liderlige, men sådan er det desværre sjældent.
Hvis vi skal have gang i gnisten, handler det om at slippe frygten og vise hvem, vi virkelig er. Vi skal komme ud af skabet, fortælle vores hemmeligheder og være ærlig over for os selv og vores partner. I stedet for at fejre at vi overkommer ting sammen, skal vi begynde at have fokus på, hvad vi skal gøre sammen fremover: hvor er vi nu, hvor skal vi hen og hvad skal vi udforske?
Forpligtelsen i et forhold skal da, ifølge Jansen, først og fremmest handle om at omfavne frihed, autenticitet og være til stede i nuet sammen med sin partner.
Så spørgsmålet er: Hvilken form for forpligtelse er mest tilfredsstillende for dig?
★★★
Livet handler om kærlighed. Vi vælger altid imellem kærlighed og noget andet. Når vi vælger kærligheden, vælger vi altid rigtigt. Professionel vejleder Billy Ward mener, at lyset indeni os kan skinne igennem, og det er igennem vores kærlighed, at det her lys, lyser vores forhold op. Det vigtigste forhold vi har, er det forhold vi har med os selv. Kærlighed er lys.
Ward foretager en guided meditation om solen. Solen står op hver eneste dag; ubetinget og deler ud af sin varme. Tænk på et menneske i dit liv, der får dig til at føle på samme måde. Tænk på en, som også er som et fyrtårn; en person, der altid guider dig tilbage til dit autentiske jeg. Er der en i dit liv, der er som en discokugle? En, der er sjov, livlig og fuld af energi og som inspirerer dig til at du vil leve dit liv på den bedst mulige måde?
Giv dig selv frihed. Det er svært at vælge, men vælg altid at elske og at blive elsket. Ward mener, at den stærkeste fyr i rummet ikke er sportsmanden; det er den kærlige mand.
Kærlighed er en holdsport. Et hold vi alle er en del af. Ward deler en historie om en af sine elever, Daniel, som viste sig at være som en discokugle i Wards liv. Daniel reflekterede så meget energi og kærlige vibrationer til menneskene omkring ham, hvilket fik ham til at se kærlighed alle steder, han kom hen.
Hver eneste af os er skabt til at elske og til at dele sammenhørighed for opnå frihed, fred og sandhed. Når man først har forstået dette, vil der ske et skift i ens liv. Ved at indse dette kan du få dine forhold op på et helt nyt niveau af kærlighed og erfaring.
★★★
Dr. Joanne Davila, psykologi professor og direktør for Clinical Training in the Department of Psychology ved Stony Brook Universitet mener, at vi alle sammen ved, hvordan et godt forhold ser ud, men at vi ikke ved, hvad vi skal gøre på daglig basis, for at opnå sådanne forhold.
Mange ægteskaber har problemer med det her og ender med at gå i parterapi, men her er det oftest allerede for sent, fordi begge parter har fået tillagt sig for mange dårlige vaner – og de er svære at ændre på. En anden mulighed er ægteskabsvejledning, før man bliver gift. Dog kan ingen før-ægteskabs-vejledning kompensere for et dårligt valg af partner.
Dr. Davila fortæller, at hvis man ønsker at tilegne sig egenskaber, der vil hjælpe en med at opbygge et sundt parforhold, skal man starte tidligt. Endda før man overhovedet er i et forhold – eller så tidligt som i sine teenageår. Det er vigtigt at tilegne sig egenskaber, der effektivt skaber sunde og betydningsfulde forhold; egenskaber som indsigt, gensidighed and emotionel tilpasning. Egenskaber som disse vil hjælpe enhver med at opnå stor kompetence indenfor romantiske forhold.
Romantisk kompetence er evnen til at kunne fungere og tilpasse sig til flere aspekter af forholdet og dets proces: fra at kunne identificere, hvad du har brug for til at finde den rigtige partner til at opbygge et sundt forhold – og til at komme ud af forhold, der ikke er sunde.
Indsigt er ens evne til at vide, hvad du egentlig vil have. Gensidighed er en egenskab, der giver dig mulighed for at kommunikere med dig partner og se, hvordan I (måske) har forskellige værdier, idealer og standarder. Emotionel tilpasning er en persons evne til at forblive rolig og tænke konstruktivt i selv de mest negative situationer.
★★★
I denne TED Talk diskuterer Katy Hutchison, hvordan vi alle sammen er forbundet, og at vi derfor deler ansvaret for at rydde det rod op, der uundgåeligt sker i den her ting vi kalder ”livet”.
Hutchison deler to personlige historier: en anekdote fra sin barndom og historien om det traumatiske og skrækkelige tab af sin elskede mand. Barndomsanekdoten sætter fundamentet for Hutchisons manifest om ”time-ins” over ”time-outs” som en måde at disciplinere og ja… leve på.
Hun taler om vigtigheden af at samles, når der sker noget skidt, i stedet for at skabe distance. Hun mener, at når ting går galt, skal vi se de her fejl i øjnene og vi skal se konsekvenserne af vores handlinger og hvad der sker med folk omkring os, når vi handler på en bestemt måde.
Da fyren, der dræbte Hutchisons mand, bliver arresteret, tager hun ind for at møde ham. Hun ville se om hun, på en eller anden måde, kunne forstå, hvad der var sket i hans liv, som havde fået ham til at handle, som han gjorde den aften, han tog livet af Hutchisons mand. Senere hen lærer Hutchison om ”restorative justice” og dennes idé om, at når der sker noget kriminelt i et samfund, er det egentlig en krænkelse af et forhold.
Tre spørgsmål er helt essentielle: Hvad skete der? Hvem blev påvirket af det? Hvordan kan det tingene sættes i orden nu?
Hutchison tænker på, hvad der ville være sket med sin mands morders livsbane, hvis han havde haft mulighed for at have haft en ”styrkende samtale” da han gik i skole. Det er lige præcis her, den ”styrkende tilgang” skal starte. Hutcison mener, at hvis vi opdrager en generation med en ”styrkende attitude”, så er det også hvad den generation vil forvente og de vil ære de metoder gennem hele deres liv. At uddanne vores ungdom ud fra en ”styrkende tilgang” vil lære dem empati, respekt, integritet og tilgivelse og dette vil alt sammen skabe en større sammenhørighed og stolthedsfølelse i vores samfund.
★★★
I denne TED Talk deler Charnita Arora den ene ting, der har forbedret forhold i alle dele af sit liv. Ifølge Arora er vores absolutte nærvær nøglen til et sundt forhold og at vi alt for ofte ender med at lade vores ”evige travlhed” komme i vejen for vores interaktion med andre mennesker.
Arora mener, at vores ønske om at multitaske kun hindrer sunde forhold i at manifestere sig. Vi bliver ganske enkelt nødt til at spørge os selv: ”Hvad sker der, hvis jeg tager et bevidst valg om at være helt til stede for et andet menneske?”
Oftere end vi tør indrømme, går vi ind i forhold på grund af et underskud i kærlighed til os selv. Det er på den måde giftige forhold formes; ikke kun med andre mennesker, men også med apparater, mad og søvn. Sandsynligheden for at vi skaber usunde forhold er større, hvis vi ikke har det godt med os selv.
Arora fremhæver, at den her ”at være komfortabel følelse” er essentiel. Hun deler, hvad der skete, da hun sænkede farten i sit eget liv og hvordan det havde en positiv effekt på hendes forhold; både med sig selv og med andre. Dette understreger blot hendes pointe om, at en forbindelse skabes, når du bevidst tildeler et andet menneske din udelte opmærksomhed.
At tildele en anden dit absolutte nærvær er ikke så nemt som det lyder; din krop vil kæmpe imod det; vi vil føle os distraherede og endda forsøge at overbevise os selv om, at alle notifikationerne på vores telefon lige pludselig er meget vigtige. Dette er, selvfølgelig, ikke sandt; de er ikke vigtige.
Arora konkluderer, at hvis vi vil sørge for at vores ”gøren” ikke er en flugt fra vores ”væren”, så skal vi bryde ud af vores ego og bare være i et med kærligheden. Enkelt sagt, så ligger løsningen ikke i at ”gå ud”, men i at gå indad og finde forbindelsen med os selv.
★★★
★★★
★★★
Har du en TED Talk, du mener hører til på listen her, så er du velkommen til at skrive det i kommentarfeltet.
*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt –Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.
God inspiration. Jeg har valgt at dele denne artikel via link til din side, for der kunne være læsere, som ville få stor gavn af disse videoer.
Jeg er nødt til at dele min begejstring for Esther Perel. Efter linket på denne side har jeg hørt flere af hendes foredrag på youtube. Hun er fantastisk inspirerende og er en gribende og morsom foredragsholder. Kan kun anbefales.
Jeg mangler en der handler om hvordan jeg kan bevare "all of the above", samtidig med et liv med tre børn. Jeg syns det er den ultimative udfordring, for der er nærmest aldrig ro til bare at være os. Vi har utroligt meget respekt for hinanden og en dyb grundlæggende kærlighed som kan flytte bjerge, men vi kan næsten ikke finde rum til nærværet til hinanden, i dagligdagen. Og en weekend her og der er jo skøn, men ikke helt kompenserende for behovet i hverdagen...
Vores børn er 4, 11 og 12, og de store fylder jo så mere om aftenen, hvor vi en gang havde tiden for os selv. Den lille vågner jo så ret tidligt og får tiden der. Resten af dagen går jo med hverdag. Arbejde, indkøb, tøjvask, lektier, rengøring, madlavning, børnenes fritidinteresser, forældre møder osv... Jeg kn slet ikke finde ud af hvordan jeg får flettet begær, sexlyst, nærvær og alt det gode der, ind i vores voksenliv? Og for det meste føles det som om det bare må være på stand by til de store begynder at flyve fra.
Det kunne være fedt med en der handlede om det.