På onsdag åbner endnu et hold af min online workshop ”Væk din seksualitet og dit G-punkt”. Men inden du får mere at vide om workshoppen, skal du altså høre en ret rørende historie. (Og ja, jeg HAR fået lov at fortælle den af frøkenen, der har hovedrollen)
Linda er en smuk ung kvinde på 31 år. Hun er kæreste med Peter. De er glade. For deres job. For hinanden. For deres fremtid.
Næsten da.
For der er ét område, som ikke er super godt.
Man kunne måske gå så vidt som til at sige, at det hænger gevaldigt i bremsen.
Nu skal du høre en historie fra det virkelige liv
Linda opsøgte mig for ca. 3 år siden.
Hun var grådkvalt, og det var SÅ tydeligt, at hun på ingen måde var tryg ved at skulle snakke om ”Problemet”.
For det var intimt.
Sårbart.
Privat.
Og hun havde aldrig snakket med ”sådan en” som mig om det før. Altså en professionel.
Hun startede med at fortælle, at hun elsker sin mand, det måtte jeg på ingen måde være i tvivl om. Overalt på jorden, og at hun ikke ville miste ham, og at det faktisk var ham, der havde bedt hende om at booke en session med mig.
For 1 år siden.
Men hun havde først turde nu. For nu ville han ikke vente længere. Han var så ked af det, at han simpelthen var ved at smide håndklædet i ringen af ren og skær frustration. Nu skulle det være slut. Enten skulle hun have hjælp, eller også måtte han gå videre i livet og gå fra hende, hvis ikke hun tog ansvar.
For han kunne ikke mere, fortalte hun.
Og så græd hun.
Længe.
Han var så ked af det og ulykkelig, og følte sig som en meget, meget dårlig elsker. Og hun var faktisk også ret træt af at have sex, så træt, at hun ofte takkede nej.
Simpelthen fordi, hun vitterligt ikke orkede, hvis det endte i en konflikt eller i ”kedafdethed” fra dem begge.
Hun havde skam lyst til ham.
Både ham som menneske og også hans krop.
Men oplevelsen af igen og igen at ligge derinde i sengen og mærke, hvordan det var en skuffelse for dem begge, var bare blevet for meget. Hun kunne ikke længere bare nyde den gode sex, selvom hun gerne ville.
Jeg kan ikke få orgasme, fik Linda fremstammet.
Jeg har aldrig fået én. Jeg ved ikke hvordan man gør. Jeg har aldrig rigtig rørt ved mig selv.
Og jeg er SÅ flov og forkert.
Men nej for hulan – jeg var lige ved at flyve op af sofaen (Og der skal ellers meget til), hun var IKKE forkert, og jeg fik i en vis fart fortalt hende, at ca. 30% af alle kvinder aldrig har oplevet en orgasme.
At det faktisk er helt normalt.
Og så skete der noget.
Lindas kropsholdning ændrede sig og hun sad med et sæt helt ret i sofaen. Nå ja, og hendes underkæbe faldt også lidt ned.
Som om hun uden ord råbte WTF.
(tTl dem, der ikke har teenagere i huset er den korrekte oversættelse af denne forkortelse What The Fuck!)
”Det er altså normalt?”, spurgte hun nu med tårer ned af kinderne.
(Skal vi ikke bare sige, at det kan være voldsomt mange følelser af forskellige afskygninger, der kan gå igennem én, når man får sådan en aha-oplevelse)
”Men lad os komme i gang med at kortlægge, hvad du rent faktisk har gjort indtil nu, og hvad der ikke har virket for dig, og så laver vi en plan og sender dig hjem med ”Lektier”, og så mødes vi hver 14 dag i starten og evaluere på dit hjemmearbejde og giver dig nyt for, så du kan få den orgasme i hus, og lære at give dig selv orgasmer og få lært Peter, hvordan han skal give dig orgasmer”, forklarede jeg hende.
”Skal vi bare lægge en handleplan….?”, spurgte hun nærmest mistroisk.
”Jepper”, svarede jeg igen.
”Du har en problematik, vi finder ud af, hvorfor den eksisterer, hvad der vedligeholder den, og hvordan du kommer videre i livet”, forklarede jeg.
Og så gik vi i gang.
Afklaring, målsætning og handleplan.
Det kendte hun alt til fra sit arbejde som rådgiver, så nu var hun på banen og livede gevaldigt op, og vi fik formuleret lektien til næste session.
Hun skulle hjem og lave et ”tændings-kort”.
Sådan et oversigt over, hvad hulan, der egentligt tændte hende. For når hun vidste det, så var det immervæk lidt lettere at lægge sig ind på sengen og gå i gang med selve arbejdsprocessen – om man så må sige 😉
Og det er netop en af de MEGET klassiske fejl, kvinder, der aldrig har fået orgasme gør.
De beslutter sig for at ”arbejde på sagen”.
Går ind i sengen. Ser på klokken. Rør lidt. Måske med en vibrator. Konstaterer, at det ikke rigtig virker. Kigger lidt på klokken igen. Bliver ked af det. Knokler lidt mere på. Tænker lidt på noget andet. Konstaterer så at det stadig ikke virker. Bliver endnu mere kede af det. Dropper sessionen med sig selv.
Du kan ikke ligge der og forsøge at have solosex, uden du på nogen måde i første omgang forsøger at tænde dig selv. Det bliver i hvert tilfælde ikke særlig succesfuldt. Og orgasmen kommer sjældent.
For det handler om, at det skal være dejligt. Ophidsende. Tændende. Lækkert. Nydelsesfuldt. Rart. Trygt.
Og det sker det bare sjældent, når man tænker, at ”Det skal overståes”, og at man i øvrigt på ingen måde er tændt. Det svarer til at springe flere trin over, og så forvente fantastiske resultater med det samme.
Og det ER trin for trin, små skridt. En proces, der betyder, at man rykker sig en lille smule af gangen i den rigtige retning.
Man skal kunne følge med.
Stille og roligt.
Og det kunne Linda.
Hun kunne sagtens følge med, for nu var presset om ”At få orgasme, næste gang vi har sex” eller ”At forvente at få orgasme næste gang jeg øver mig på det”, nemlig fjernet, og fokus var på et helt andet sted.
Nemlig på, at det skulle være rart, en god oplevelse, fyldt med nydelse og behagelige følelser. Og så skide være med om den orgasme kom i hus denne gang, den skulle nok komme, det lovede jeg hende.
Så længe du arbejder dig fremad med små skridt, så skal du nok nå i mål!
Og det gælder vist også sådan i andre af livets sammenhænge, har jeg ladet mig fortælle. Vi har bare sjældent tålmodighed til det og vil frygtelig gerne have resultater nu og ”få det fixet”, vi glemmer bare lige, at vi er mennesker.
Og mennesker ”fixer” man sjældent bare lige i 4 nemme trin eller over en weekend, siger min erfaring mig.
Og når det handler om processen med at få sin første orgasme og lære i det hele taget at give sig selv orgasme, så er det langt vigtigere, at det er små fremskridt, som går stille og roligt, end at det er kæmpe spring, og at man få mister modet eller håbet.
Og Peter var HELT med på den, for så længe de begge kunne mærke fremskridt, også selv om de var små i starten, så var fremskridtet mere end rigeligt til, at de begge fik modet, troen og håbet tilbage.
Over de næste par måneder lærte Linda sig selv at kende. Hvordan hun fungerede som seksuelt væsen. Hvordan HENDES seksualitet var. Hvordan hun så ud – OHHHhhhhh GRU – det krævede nogle tilløb (Som det gør for mange kvinder).
Og hun fandt ud af, hvordan hun kunne tænde sig selv, når hun lå der inde i sengen, og så kunne hun pludselig gå i gang med at have solosex. De første mange gange uden at det skulle ende i en orgasme. For så var presset for stort.
Men en dag var hun klar. Og så fik hun det for som lektie. Og hun tog flere tilløb, hvor hun var lige ved at opnå den eftertragtede orgasme, men hvor det ikke lykkedes. Men hun mistede ikke håbet, for hun kunne jo nu se, hvert enkelt fremskridt hun havde gjort og vidste, at det var et spørgsmål om træning, erfaring og tid.
Og en dag, lå der en sms på min arbejdstelefon. Så var det lykkedes. Hun var SÅ glad. Lykkelig. Havde hoppet og danset. Hendes søde Peter havde været ved at græde af glæde, da hun fortalte ham det. Og skal vi ikke bare sige det sådan, at hendes begejstring væltede ud af min mobiltelefon.
Til vores næste session sagde hun: ”Det skulle jeg jo bare have vidst, at det var små skridt hele vejen, jeg skulle jo bare have ringet og booket den tid for længe siden”. Og hun sagde det flere gange.
Vi havde nu et par få korte telefonsessioner, for at følge op på hendes ”hjemmearbejde” og til sidst lærte hun også Peter, hvordan han skulle give hende orgasme. Og så levede de lykkelige til deres dages ende…
Ej vel?
Okay så, ikke helt..
”Men Maj, du begyndte da ikke at græde, og det skrev du da i overskriften, at du gjorde!?!”
Jo, men nu skal du høre.
Da vi var færdige med forløbet og ”missionen” var nået til vejs ende, så sluttede kontakten, som den jo altid gør, når man takker af. Og så gik der sådan ca. 11. mdr.
Jeg var gået videre i mit liv, bum bummelum….
Og så fik jeg skisme en sms igen… og SÅ kneb jeg altså et par tårer skulle jeg hilse at sige.
Nu er jeg jo også sådan en følsom lille dame, som Mads ville sige det 😉
Men HELT ærligt.
At gå fra, at være total lav på seksuel selvtillid for begge parter og et parforhold, der var SÅ påvirket af det, der ikke fungerede inde i sengen, så de vitterligt var ved at splitte op og gå fra hinanden, til et aktivt og nydelsesfuldt sexliv + et parforhold, som bare funker + (Og det er så HER tårerne for mit vedkomne sætter ind) en lille spirrevip i mavsen, som resultat af deres nu dejlige og nydelsesfulde sexliv, en lille voksende haletudse-tut, der har været ønsket, så, så længe…....
Arhhh men…. Så kniber jeg altså en tåre eller to….. Følsom lille dame eller ej 😉
Og kvinder som Linda, har der efterhånden siddet mange, MANGE af i min dybe sofa i klinikken i Nyborg.
Kvinder nøjagtig som Linda, som aldrig nogensinde har oplevet en orgasme. Ikke bare en lillebitte en, og som var kede af det, og hvor det påvirkede sexlivet på den mest trælse måde.
Det er bl.a. en af grundende til, at jeg har lavet online workshoppen ”Væk din seksualitet og dit G-punkt”, for her får du på modul 1 ”Alt om klitoris” bl.a. en fuldstændig komplet ”Trin for Trin”-guide til at opnå den første orgasme.
På modul 1 lærer du også:
Og dette er blot modul 1.
Du kan læse meget mere om ”Væk din seksualitet og dit G-punkt” lige her
Det skal være mig en fornøjelse at guide dig vejen til et mere nydelsesfuldt sexliv og måske endda din første orgasme.
Kh, Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---