Kære Maj
Først og fremmest tak for en god brevkasse.
Det er død inspirerende at følge dig og læse de råd, du giver til andre.
Og jeg håber inderligt, at du kan komme med et puf i den rette vej for mig.
Jeg er en sund og rask og glad ung kvinde på 22 år. Jeg er i et velfungerende forhold på snart 4. år og til september bliver vi beriget med vores første barn, og vi glæder os gevaldigt.
Nu tænker du nok, at der er knas i den med sexlivet som følge af graviditeten, men det er faktisk slet ikke det, der er kernen (omend det ikke er nær så hyppigt, og at vi har måttet tage glidecreme i brug fordi jeg har haft problemer med at blive våd forneden).
Nej, mit problem er, at jeg er gået hen og blevet sådan små jaloux. En god gammeldags bitterfisse når det kommer til andre kvinder.
Jeg kan faktisk slet ikke tåle at min kæreste snakker om andre kvinder som bare er det mindste pæne eller noget. Om det så er kendisser eller om det er piger han kender perifert.
Der er et lille jaloux monster, der har taget bolig i mig, og det er jeg slet ikke vant til. Jeg har ALDRIG været eller har oplevet at være jaloux før, så det kommer virkelig bag på mig!
Min kæreste er slet ikke typen der flirter, når han er ude, eller er notorisk skørtejæger eller noget. Tværtimod. Han er ret indadvendt i sin seksualitet. Han er så hengiven og så sød en rigtig good guy som hver dag fortæller mig at han elsker mig, og at han synes at jeg er den smukkeste i hele verden.
Derfor bliver jeg flov når det blusser op. Men jeg kan ikke styre det. Jeg har tænkt mig at fortælle ham hvad der foregår inde i mig, men jeg har brug for nogle redskaber til at kunne håndtere det her, for det ligner ikke mig.
På forhånd tak
--<--@ Hilsen Rosen
Kære Rosen
Tusind tak for din mail og for roserne 😉
Jeg ved nøjagtig, hvad du oplever lige nu, ved du det selv?
Måske har du ikke hørt andre gravide berette om det, for som du selv siger, så bliver du flov, og ting/oplevelser/følelser vi er flove over, deler vi sjældent med andre.
Men jeg ved, hvordan du har det, for jeg har selv oplevet det de to gange jeg har været gravid, OG jeg har hørt SÅ mange gravide fortælle mig om det i fortrolighed nede i min klinik.
Du er bange lille skat.
Du er i den hidtil mest sårbare situation du NOGENSINDE har været i, og dine urinstinkter (og hormoner, host, host) kører på fulde hammer. Og så skal du beskyttes og IKKE forlades, og det er så her, det lille grønne og modbydelige jaloux monster kommer ind i billedet.
DIN frygt!
Frygten for at blive forladt til fordel for en bedre model – eller måske bare en anden model! Og det er så almindeligt og naturligt, og hvis vi ikke VED det, jamen så bliver vi jo flove, bange, skammer os osv.
JEG tror, at du simpelthen skal fortælle din søde kæreste, hvor bange du er for, at han går fra dig (hvor fjollet det end lyder, fordi du RATIONELT godt ved at det gør han ikke), piv lidt, få ham til at holde om dig og lad din sårbarhed skinne igennem.
Og fortælle at du kommer til at få det sådan MANGE gange endnu i din graviditet og i tiden efter, og at du bliver rigtig usikker, nervøs og bange, fordi du elsker ham så højt og faktisk bliver utrolig bange for, at han skal forlade dig nu.
Mon ikke du får et par dejligt maskuline arme du kan putte i og et ”lille skat da” med på vejen.
Det tænker jeg i hvert tilfælde. Det er svært at vise andet end omsorg, når ens gravide kæreste viser sin sårbarhed på den måde. Vil du hvad flere råd til at håndtere, når man bliver jaloux, så kan du se denne lille film
De kærligste hilsner
Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---