Vælg en side

Dårligt selvværd – Kan det være grunden til min lave lyst? Få svaret i brevkassen her ved klinisk sexolog og parterapeut Maj Wismann.

*

Hej Maj

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte eller slutte, for det hele virker så uoverskueligt og rodet. Hovedsagen i det hele er vel, at jeg har fået svært ved at tro på mig selv, og elske min forlovet med alt hvad det indebære.

Men samtidig er jeg klar over at det ikke er ham der er problemet men mig selv, og jeg føler mig da også nogenlunde sikker på at det SKAL være HAM og mig.

Vi har efterhånden meget lidt sex, og han er stoppet med at klage over det, da han ved det gør mig ked af det, for jeg vil også gerne have sex, og har tidligere haft et meget aktivt sexliv.

Vi har fik vores første søn for 16 måneder siden og søn nr 2 for 12 uger siden, og så tænker du jo, “Jamen så må i jo også have haft sex”. Men min kære mand kan ikke nøjes med sex en gang om måneden, og jeg syntes egentlig også det er alt for lidt.

Men min sexlyst er VÆK!

Min stedfar misbrugte mig seksuelt

Men hvor stammer problemet så fra, for det kan jo ikke bare sådan komme, og det har det vist heller ikke gjort i det her tilfælde I forbindelse med vores første søn, fik jeg en mindre depression, og kom i psykologisk behandling, fordi jeg følte mig som en dårlig mor.

Da jeg var barn levede jeg sammen med min mor. Min mor og far blev skilt, da jeg kun var et par år. Da jeg har været en 5-6 år finder min mor den mand, som hun idag lever sammen med, og som hun har fået 4 børn sammen med. Men det var ikke lykken for mig…

Inden de fik børn (de første 6 år de var sammen) drak de meget, jeg var ofte med på værtshuset og blev købt med slik. De skændtes ofte og min stedfar kunne godt være voldig. En dag min mor var på druk, tog han mig med i bad og fik mig til at give ham et handjob.

Jeg talte aldrig om det, men håbede længe at min mor endelig ville gå fra ham, når de skændtes… men ak nej jeg var fanget i deres mareridt. Min far havde for længst fundet en ny kone, som han havde fået 3 børn sammen med. Her følte jeg mig som Askepot, måske ikke så meget fordi de gjorde så meget forkert, men måske nærmere, fordi jeg følte mig svigtet derhjemme, og havde brug for at være elsket og føle mig tryg, og ikke bare at skulle indgå i en almindelig familie hverdag i hver anden weekend.

Min mor og hendes mand fik endelig en søn, da jeg var 12, og vi skulle flytte. I min gamle klasse var jeg blevet mobbet. Ingen tvivl om, at jeg havde været det lette offer, og at det blev udnyttet. Problemerne de hjemme og problemerne i skolen gjorde, at jeg ofte tissede i bukserne, når jeg var ude ved hesten, fordi jeg simpelthen ikke kunne lide at gå ind (vi boede på vores egen gård, hvor jeg havde egen hest)

Jeg turde aldrig sige til min mor eller stedfar, når jeg havde tisset i bukserne, og valgte i stedet at gemme det. Men sådan noget lugter jo efter hånden og når min mor eller stedfar fandt det, så var der uendelige mængder skæld ud, øretæver, stuearest osv.

Jeg blev mobbet i skolen

På den nye skole, blev det ikke meget anderledes, jeg havde allerede i nogle år trukket mig væk fra andre mennesker, og gemt mig i hestenes bløde muler og varmende manker, og var nok derfor også her et let offer.

Da jeg blev 14 fik min mor tvillinger, og der var nu endnu mindre tid til mig, og jeg boede efterhånden mere i stalden end nogen andre steder. Hende, hvis hest jeg passede, fornemmede at der var noget helt galt, og tog en snak med min mor. Hendes kæreste arbejdede på et opholdssted for unge med problemer derhjemme.

Hun valgte, at jeg til en hver tid kunne være hos dem, og min mor havde for længst opgivet mig. Hendes mand og jeg skændtes hvis vi bare tilbragte 10 min sammen, og min mor viste stadig ikke, hvad der var galt.

Efter at have boet mere og mere hos mine reservefamilie, kom jeg en dag hjem til min mor, og kom atter engang op og skændes med min stedfar, og endte med at flygte op på mit værelse, ringe til min reservefar kl 23.30 og fik ham til at komme og hente mig med det samme.

Endelig flyttede jeg permanet ud til denne åbenhjertet familie, som bare stod med store åbne arme og og lyttende hjerter. Min mor havde jo “smidt mig ud”, som havde jeg været affald i hendes liv. Og endelig en aften, hvor jeg for dag nr 100 var ked af det, fik jeg fortalt mine reserveforældre om min mor og hendes mands druk og om aftenen i bruseren med min stedfar.

2 gange har jeg forsøgt at gå til politiet med det, men begge gange har de ikke lige haft tid til mig, jeg havde snakket med min egen læge om det og forsøgt at gå til komunen alt sammen uden held.

Jeg havde efterhånden opgivet min far, som ikke forstod at finde tid til mig, og give mig den ekstra omsorg, som jeg havde brug for. Jeg besøgte ham kun 1-2 gange om året, og følte mig mindre og mindre velkommen.

I 10 klasse fik jeg min første kæreste, ham var jeg sammen med i 4½ år, det meste af tiden havde vi det rigtig godt, men jeg var uendelig jaloux, hvis han skulle tilbringe tid sammen med andre piger.

Det viste sig dog ikke at være der jeg skulle være bekymret i løbet af mine år sammen med ham, tog jeg ham 3 gange i at flirte og sende nøgenbilleder af sig selv til andre fyre.

Atter en gang følte jeg, at jeg ikke var god nok….

Jeg var aldrig “god nok” til nogen

Jeg var ikke god nok til dem i skolen, jeg var ikke god nok til min mor, ikke god nok til min far og heller ikke god nok til min kæreste.

Efter 4½ år fik jeg endelig sparket ham ud af døren, da jeg forelskede mig i en anden på skolen. Han var den blideste fyr ever, men også meget mors dreng, han boede stadig hjemme, og jeg havde mit eget.

Dette passede ikke hans mor, da vi var mest hos mig, så de endte med at skændes, og han valgte at flytte ind til mig. Hans mor og jeg kunne fra den dag ikke sammen, og det var da også en af de ting, der gjorde, at jeg til sidst gjorde det forbi efter 1½ år.

Hans far havde flere gange kommet grædende til vores dør, og min daværende kæreste var utrolig ked af hans mors opførelse, alle andre i hans familie kunne godt lide mig, men det spittede hans familie for meget ad.

Jeg var altså heller ikke god nok til en svigerfamilie!

Jeg forelskede mig i en ny fyr, en lækker, veltrænet, høj mørkhåret fyr, vi var sammen on/off, men altid i skjul, sådan følte jeg det ihvertfald. Vi var ikke sammen offentlig, og så han mig på gaden nikkede han bare til mig.

På en og samme tid, hævede han mit selvværd hver gang han skrev til mig eller var sammen med mig, men han ødelagde mig også hver gang han ikke havde tid til mig, tog i byen, ikke ville gå sammen med mig, og bare nikkede til mig, når jeg så ham offentligt.

I flere år var vi sammen on/off.

Det var som om, han havde havde kastet en forbandelse på mig. Lige meget hvor sur og ked af det han havde gjort mig, og lige meget hvor mange småforhold, jeg havde mig, så skulle jeg kun se ham en enkeltgang, så ville jeg springe i armene på ham igen og igen.

Efter mange år, tog han mig endelig med til en fest, lod mig følge ham til håndbold osv. men jeg havde stadig ikke mødt hans familie. Jeg var vel stadig ikke god nok!!

Til sidst besluttede han sig for, at han skulle til New Zealand i et halv år, og endelig kunne jeg komme videre. Jeg fandt mig en ny kæreste B, og troede at nu skulle alt blive godt.

Mens M var i new zealand blev de ramt af en orkan, og pludselig blev jeg kontaktet af flere af hans venner, for var der nogen der skulle have hørt fra ham, om han var ok, mente de, at det skulle være mig. (Hvad??? havde han virkelig snakket om mig, havde jeg været en del af hans liv også- mange tanker væltede ind over mig)

Forholdet med min nye kæreste B virkede fint, han var jomfru, og den smule sex vi havde var dog ikke værd at skrive hjem om, han havde ikke den store sexlyst og jeg mistede efterhånden også min.

Han var en stille mus, der ALDRIG turde tage kampen op mod mig, og jeg er blevet noget mere modsat med årene. Jeg siger, hvad jeg mener, og gider ikke gemme diskussionerne til senere.

I min reserve familie levede vi efter reglerne, har man gjort noget forkert så for man det af vide, og så er den skid slået og ingen bæger nag, og vi er videre i livet. Det er en meget firkantet måde at leve på, da tingene samtidig fik lov at være meget sort/hvide, hvilket jeg bestemt havde brug for den gang og måske også stadig idag.

Efter 2 år med B, var kærligheden fra min side helt væk og jeg søgte nye græsgange, og fandt min nuværende forlovet Nicki. Jeg fortalte ham en del af min livs historie omkring min mor og hendes mand i et langt brev, før vi overhovedet besluttede os for at give det en chance.

Jeg er glad, men min sexlyst er væk

Det meste af tiden er jeg lykkelig med min egen lille familie men men men……

Der er mange dage, hvor jeg stadig ikke føler mig god nok. Jeg føler ikke helt, at jeg kan finde ud af spillereglerne, eller hvordan jeg selv ønsker, at de skal være.

Min sexlyst er væk, og jeg kan ikke altid styre mit humør og temerament, og meget hurtigt går til “angreb” på andre, hvis de sætter en finger et forkert sted (især i forhold til vores sønner)

Vi har flere gange snakket om, om jeg evt. skulle i teapi igen, men jeg syntes bare det er så svært at snakke om, og det der med at skulle sige til mig selv, at jeg er god nok, og sidde i rundkreds-agtig er bare overhovedet ikke mig.

Jeg har altid følt, at den bedste terapi har været hestene, dog har vi lige nu ikke råd eller tid til, at jeg har mig en hest. Jeg har utroligt svært ved at sætte ord på, hvorfor jeg pludselig er ked af det, men jeg har mange dage, hvor jeg føler at verden ville være et bedre sted, hvis jeg ikke var her.

Så kære Maj har du nogle trøstende ord, der kan fortælle, at man godt kan få et fungerende liv og sexliv igen, når langt størstedelen af ens liv føles som om det har været et stort sort hul

Kærlige håb fra det sorte Får

——–> Kan du ikke afspille videoen her på siden – kan du se den lige her <——–

 

 

——–> Kan du ikke afspille videoen her på siden – kan du se den lige her <——–

 

Kære, kære dig.

Jeg er rigtig glad for, at du skriver til mig. Virkelig oprigtigt glad. Hold kæft, hvor har du været meget igennem. Det her er jo en hjerteskærende beretning om en pige, der bare igen og igen og igen er blevet valgt fra – i bund og grund siden hun var helt lille.

For at starte med din sexlyst, så ja – du kan tro, at den hænger sammen med din tilstand generelt, og den hænger også sammen med dit selvværd. Din historie er rigtig, rigtig voldsom, og jeg tror måske ikke, at du selv er klar over, hvor voldsomt dit liv, og de ting du er blevet udsat for, reelt set er. Så jeg synes, du skal prøve at høre det her videosvar igennem rigtig mange gange. Prøv at lytte til når jeg fortæller din historie og tænk over, hvis nu det var en af dine veninder eller din søster, hvad ville du så synes om, at vedkommende var blevet behandlet sådan?

12 sessioners terapi er IKKE nok

Du har nogle ar på sjælen, som vi ikke komme udenom. Og man bliver altså ikke kureret efter 12 sessioner med terapi. Jeg er helt enig med jer i, at du skal få noget mere terapi. Det er der rigtig mange muligheder for. I forhold til, at du har været udsat for seksuelt misbrug – det vil jeg ikke gå særligt meget ind i her – men jeg vil sige til dig, at der i de fleste storbyer findes grupper under Center for seksuelt misbrugte.

Jeg vil faktisk anbefale dig kraftigt, at du tager kontakt til dem. Der kan man komme og være med i en gruppe én gang om ugen og fortælle sin historie. Man kan fortælle om sine oplevelser, hvordan man kommer videre og man kan spejle sig i de andre deltagere. Man får også tilbudt terapihjælp af meget kompetente mennesker. Jeg synes faktisk, det er her du skal starte, for du vil virkelig blive taget imod med åbne arme.

Jeg vil også sige til dig, at der findes en forening, der bygger på de 12 trin i Anonyme Alkoholikere, som handler om voksne børn af alkoholikere. Der findes også bøger om samme emne, og dem synes jeg du skal prøve at læse, for der er rigtig mange af de symptomer du har, og mange af de ting du slås med – dit lave selvværd og følelsen af, at du ikke er god nok – det er ting, som direkte udspringer fra din opvækst i en meget kaotisk familie.

Der er rigtig meget hjælp at hente i de her små bøger, men prøv og søg på ”voksne børn af alkoholikere” på Google og se, hvad der dukker op. Der er nogle rigtig gode bøger om det – relativt små korte bøger, men som virkelig giver stof til eftertanke. Jeg tror, det vil være rigtig godt for dig. Samtidig med at du kontakter Center for seksuelt misbrugte, så du kan få den terapi, rådgivning, støtte og sparing, som du har brug for – og som jeg også hører, du har eftersøgt hele dit liv.

Jeg vil også sige, at udover det, så har du to små børn. Så selv hvis du havde haft en perfekt barndom, ville du stadigvæk være træt, du ville stadig have en rigtig lav sexlyst lige nu, fordi du har små børn, og så er kroppen i en slags stand-by tilstand i forhold til at reproducere sig selv.

Amning giver ofte manglende lyst

Når man ammer, nedsætter det også sexlysten. Der er altså nogle biologiske faktorer på spil, som gør at sexlysten ofte er meget lav – og ofte helt væk – i de perioder, hvor man har små børn. Man får også forstyrret sin nattesøvn – der er alle mulige fysiologiske og biologiske faktorer på spil, som gør at sexlysten er væk. Så du kan godt se, at i forhold til din sexlyst, da har du altså alle odds imod dig lige nu. Men det er ikke ensbetydende med, at din sexlyst ikke kan komme igen – og det er slet ikke ensbetydende med, at du ikke kan have det godt.

Når jeg hører dig fortælle din historie, så hører jeg en pige, der fortæller, at hendes krop og hendes hjerne er presset og stresset til det yderste. Du bliver kort for hovedet, du mister sexlysten, du er træt, du er udkørt og udmattet og det er noget, der kan give depressive symptomer og tanker. Depressive tanker er jo ”jeg er ikke god nok” – en meget høj grad af selvkritik. Lavt selvværd er på det tankemæssige niveau, defineret som høj selvkritik og mange selvbebrejdelser. Så jo mere du bebrejder dig selv rent tankemæssigt, jo mere kritisk du er over for dig selv – jo lavere er dit selvværd. Men det kan man heldigvis arbejde med.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, når jeg læser din historie igennem, at jeg støder på vendinger som ”da var jeg heller ikke god nok” og ”da blev jeg også valgt fra.” Jeg er nødt til at give dig en lille opgave her. Jeg synes, du skal prøve at kigge på de mennesker, der har valgt dig fra. Her i verden, passer vi ikke sammen med alle.

I forhold til forældre hænger det sådan sammen, at forældre ikke kan vælge børn fra – og det skal de heller ikke! Det er der nogle, der gør. Og det er simpelthen fordi, de ikke har ressourcerne til at være de gode forældre, som de måske i bund og grund gerne vil være. Det er ikke okay, men vi kan ikke gøre noget ved det, vi er nødt til at acceptere, at det er sådan det er.

Ud over dine forældre, så vil jeg sige – prøv lige at overveje, hvem det er, der har valgt dig fra. Du får det hele tiden til at lyde som om, at du ikke er god nok. Hvis jeg skal ud og købe en ny bil, og jeg i bund og grund har brug for en stationcar til min store grand danois og til ungerne, og jeg så vælger en Toyota Aygo fra, er det så ensbetydende med, at Toyota Aygo’en ikke er god nok? Nej, det er det ikke – den er superfin, og den passer sikkert til nogle andre, men den passer ikke til mig. Det betyder ikke, at der er noget galt med den – overhovedet. Det er bare ikke det, jeg kunne tænke mig i mit liv. Det gør altså ikke bilen mindre værd eller mindre god, som jeg hører dig omtale dig selv.

Jeg tror simpelthen, at du er havnet i nogle konstellationer, hvor folk ikke har kunnet finde ud af at behandle dig ordentligt.

De mennesker du har været sammen med, har været utroligt ressourcesvage, så de har faktisk ikke kunnet finde ud af at opføre sig som ordentlige mennesker over for dig – og det har haft nogle fatale konsekvenser! Men jeg er nødt til at sige, at du må godt vælge folk fra. Jeg hører dig tale ud fra, at andre mennesker hele tiden skal vælge dig til.

Du må GERNE sætte regler op

Jeg kunne godt tænke mig, at du begyndte at vælge folk til – og fra når det er nødvendigt. Man må godt vælge andre fra, og man må godt sætte regler. Det er ikke ensbetydende med, at de er dumme. Det er bare sådan, at her i livet, er der nogle mennesker vi klikker bedre med end andre. Det er ikke ensbetydende med, at nogle mennesker ikke er gode nok, men de passer bare ikke til mig. Eller de passer bare ikke til dig – og du må gerne begynde at vælge, hvilke mennesker der skal være en del af din omgangskreds. Og de mennesker må du gerne vælge ud fra, hvordan du gerne vil behandles.

Du må godt sætte regler for, hvordan de mennesker, der er i dit liv, skal behandle dig. Så hvis de overskrider reglerne gentagne gange og de fortsætter deres opførsel, selv efter du har konfronteret dem – så vælger du dem fra. Det er helt okay! Det har du hermed min tilladelse til.

Vi skal ikke bare finde os i alt. Og jeg tænker lige præcis omkring det her, at de små bøger om voksne børn af alkoholikere vil give rigtig god mening for dig, fordi rigtig meget af det her handler om grænsesætning. For mig lyder det som om, du har brug for støtte og omsorg, til at få styr på dine personlige grænser. Og i øvrigt hjælp til at vælge folk fra, der ikke er gode for dig – eller decideret skadelige for dig. Det lyder som om, der har været rigtig mange skadelige personer i dit liv.

Der er MASSER af håb forude

Og så vil jeg bare sige, at der simpelthen er så meget håb forude for dig. Du er simpelthen så velformuleret, og du er så klog og indsigtsfuld en pige. Men du er nødt til at tage én ting ad gangen. Også selv om det gør ondt. At det bliver ved med at gøre ondt, er jo også et tegn på, at du har brug for at få det bearbejdet.

Det skal på plads og fylde mindre, end det gør nu. Hestene er jo fantastiske, men hestene er ikke nok. Hestene er der, hvor du kan koble fra og slappe af – og hvor du har det godt og føler dig accepteret. Det er helt fantastisk og giver god mening. Men hestene kan ikke give dig terapi – det kan de altså ikke. Så jeg vil anbefale dig, at du kommer i terapi. Du skal henvende dig på Center for seksuelt misbrugte og google ”voksne børn af alkoholikere” og se om du kan finde noget god litteratur om det.

Og så tag en snak med din kæreste.

Vis ham dit brev til mig, og vis ham mit svar og så læg en plan.

Læg en plan – jeg lover dig, at du kan få det bedre.

Psykologsessioner, Center for seksuelt misbrugte, viden om hvordan man reagerer, når man er barn af voksne alkoholikere, vælg mennesker fra du ikke er tryg ved. Der er så mange ting, du kan gøre.

Manglende lyst og dårligt selvværd

Du må gerne begynde at sætte standarden for, hvordan dit liv skal være, og hvordan de mennesker, der skal være i dit liv, skal opføre sig og behandle dig.

Man må godt sige nej tak.

Men jeg lover dig, at hvis du sætter den ene fod foran den anden, og dit mål er, at du skal have det bedre, så skal du nok få det bedre. Det lover jeg dig. Det vil jeg faktisk æde min gamle hat på.

Hav det rigtig godt!
Kh,
Maj

 

★ Har du oplevet noget lignende og fået det bedre? Har du et godt råd eller et par kærlige ord med på vejen til pigen?  Jeg vil elske at læse din kommentar 

*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt – Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, og derfor er der nultolerence overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.

Gratis E-bog med fakta, tips og råd til sexlivet
majpopup

Få min Gratis E-bog "Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?

❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør man ved det?

❤ Hvordan får man gnisten igen?

❤ Tilmeld dig mit nyhedbrev og få e-bogen gratis

.

You have Successfully Subscribed!