Kurser og indhold
***
Sexlyst og depression hænger desværre tit tæt sammen.
Èn ting er, at selve depressionen kan sætte en stopper for lysten til sex, men dertil kommer, at antidepressiv medicin ofte nedsætter eller i nogle tilfælde fjerner sexlyst helt.
Det kan skabe rigtig meget frustration hos både den ramte og hos partneren, og samtidig er lysten til sex et så tabubelagt område, at det kan være svært at tale åbent om.
Det gør vi op med hér!
Depression er en af de mest udbredte psykiske sygdomme her i Danmark. Et dansk studie fra 2020 viser, at 10% procent af den voksne danske befolkning anslås at have en depression.
Det betyder altså, at der lige nu og her er mellem 300.000-375.000 voksne danskere, der døjer med en eller anden form for depression. – og her skal man faktisk nok endda regne med, at der er mange flere, for især mildere grader af depression går ofte under radaren og bliver ikke talt med.
Ser man ikke på antal med depression lige nu og her, men i stedet på, hvor mange der egentlig bliver ramt hen over livet, så er tallet højere. Hen over livet får 17-18 procent af danskerne en depression. Det svarer til knap hver femte dansker. Men mange, som har en depression, søger ikke hjælp hos deres læge og kommer derfor ikke i behandling.
Et par andre facts om depression er:
Det er med andre ord voldsomme tal, vi er ude i, og derfor SKAL depression tages alvorligt.
Der er som nævnt lige nu mellem 300.000-375.000 voksne danskere, der døjer med en eller anden form for depression – og dertil er der så alle de pårørende, som bliver ramt af depressionens følgevirkninger.
Èn af dem handler om sexlyst – eller rettere: Manglende sexlyst.
Desværre er netop sexlyst noget af det mest tabubelagte, når det handler om seksualitet. Mange tror, at det "bare er dem", der ikke har lyst, og det kan være forbundet med en stor skam.
Men i virkeligheden – og det er altså vigtigt! - er det helt almindeligt, at depression og antidepressiv medicin påvirker sexlysten i negativ retning. Faktisk er det mere reglen end undtagelsen.
Antidepressiv medicin kan have en markant indvirkning på seksualiteten. Mange oplever nedsat lyst, har sværere ved at blive ophidset, får problemer med rejsning eller fugtighed – og nogle oplever, at orgasmen enten bliver forsinket, svag eller slet ikke kommer. Studier viser, at op mod 50-100 % oplever seksuelle bivirkninger i større eller mindre grad.
Det handler ikke om, at man ikke elsker sin partner. Det handler om kemi i hjernen, systemer i kroppen og en kompleks cocktail af følelser, sygdom og bivirkninger.
Oven i medicinens bivirkninger kommer selve depressionens natur. For når man er deprimeret, er man ofte drænet for energi, fyldt med grublerier, tungsind og en konstant indre følelse af utilstrækkelighed. Og lysten – ja, den trækker sig. For det er svært at mærke lyst, når man er trist, træt og modløs.
I EMDR-terapien betragter vi depression som en stress-relateret sygdom. Man er deprimeret af ”gode årsager”, forstået på den måde, at depressionen er kroppens naturlige reaktion på noget, der er sket. Det reaktionsmønster er formet af tidligere oplevelser, og man arbejder så med at gå ind og finde disse oplevelser og få ændret ”fejl-kodningen” af reaktionsmønstret.
I den Metakognitive psykologi ser man på, at man - ligesom ved PTSD, i øvrigt - kan komme til at både vedligeholde og forværre depressionen ved aktiv tænkning. Altså dét man kalder overtænkning. Tankerne ved depression er tit meget bagudrettede, selvbebrejdende og selvkritiske. Man grubler og grubler, og det dræner fuldstændig én for energi. Man kan ikke både tænke meget og længe over, hvor uduelig man selv synes, man er som menneske, og så OGSÅ have et høj energi-niveau og masser af positive følelser.
Den type af aktiv tænkning og tankeaktivitet kan kun udløse mere ked-af-det-hed, frustration, modløshed, håbløshed og alle de andre følelser, som kendetegner depressive tilstande.
Fælles for begge tilgange er, at der ALTID er en årsag til depressionen.
Der findes faktisk en hypotese, der er udviklet tilbage i 2009 af Andrews og Thomson omkring depression. Det er, at depression er udviklet til at facilitere lang og hård tænkning (rumination) omkring komplekse sociale problemer, som ellers måske leder til en eksklusion af flokken.
Eller sagt på en anden måde: Vores hjerne er skabt til at overtænke. For tilbage i de første tider af menneskets historie var det smartere at overtænke og med garanti også vende hele lortet indad, hvis resultatet af det modsatte var en ensom død på sletten. Man går ikke ligefrem hen til chefen for flokken og siger, at han er en idiot, hvis man gerne vil blive i flokken, vel? Så hellere holde det hele inde i sig selv.
Derfor er depression faktisk noget, som vi er gearet til i hjernen.
Men vi kan altså stadig gøre rigtig meget for IKKE at ryge ind og ud af depressioner hele livet.
Nogle af de effektive terapiformer, der findes til depression, er f.eks. kognitiv adfærdsterapi, Metakognitiv terapi og selvfølgelig EMDR – og nogle gange skal man have det hele, og det er også helt ok.
Det er noget fis, hvis man tror, at depression kan kureres på 8-12 sessioner på en henvisning. Mange mennesker, skal have mange flere sessioner – og skifte behandler undervejs for at blive færdigbehandlet. Det kan være lange processer, men så længe du bliver ved med at gå i den rigtige retning, så skal du nok komme i mål og få bedre og bedre livskvalitet.
Mange får også medicin mod deres depression. Der er dog det relativt kendte problem med den antidepressive medicin, at den kan udløse seksuelle bivirkninger.
Man kan sige det sådan lidt firkantet, at jo bedre medicinen virker, jo større risiko for seksuelle bivirkninger. Alt afhængig af hvilken mærke og præparat af medicin, så er det 50-100%, der oplever seksuelle bivirkninger.
Derfor, er der også mange, der stopper med medicinen igen! Til trods for en markant risiko for forværring i sygdommen eller tilbagefald, så stopper op mod 90% af de patienter, der udvikler seksuelle bivirkninger med at anvende medicinen som ordineret. Det gør de, fordi de seksuelle bivirkninger er VÆRRE at leve med og har større omkostninger for det enkelte menneske end depressionen. F.eks. er ”Drug-Holiday” et begreb, som handler om, at hvis man skal på ferie med ens partner, så stopper man med at tage deres medicin, for netop at nedsætte bivirkningerne i den periode.
De seksuelle bivirkninger rammer ofte alle faser i det, man lidt klinisk kalder ”det seksuelle møde”. Masters og Johnson beskrev i 1966 i bogen ”Human sexual response” den seksuelle respons cyklus, som er faserne i et heteroseksuelt samleje- så det er det, som undersøgelsen tager udgangspunkt i.
Altså lysten til at få lyst.
Det er i før-lyst fasen, at den biologiske lyst viser sig og også den spontane sexlyst. Den sexlyst, som man ikke umiddelbart oplever at skulle arbejde for. Den sexlyst, som ”bare er der” og som man mærker nærmest ”ud af det blå.”
Det er den biologiske lyst og de impulser, som hjernen sender til underlivet ved at sætte blodgennemstrømningen i gang adskillige gange i løbet af døgnet, så ”maskine-funktionen” kan blive vedligeholdt.
Allerede her i før lyst-fasen kan depressionen påvirke. Man bliver bare ikke energifyldt, lysten og liderlig med en depressiv tilstand i kroppen og hjernen. Men medicinen kan også påvirke før-lysten.
Noget af det vi ved er, at når man er stresset, presset, har angst, depression, stress, PTSD eller andre tilstande, der udfordrer ens opmærksomhed på, hvad man mærker i kroppen, så kan man hurtigt få tanken, at ens spontane sexlyst er væk.
Men nej, det er den ikke, den er blot overskygget af konkurrerende faktorer, der betyder, at du ikke længere lægger mærke til kroppens signaler, som du ellers har det med at tolke som lyst.
Det er bl.a. en af årsagerne til at mange småbørnsmødre og kvinder med mange flere opgaver i hjemmet, som oplever at være presset af det, beretter om, at de på ingen måde kan mærke deres lyst længere. Altså den lyst de så tydeligt mærkede, da vægtskålen med opgaver vejede noget mindre.
Så allerede i før-lyst-fasen kan depressionen i sig selv påvirke sexlysten. Dertil kommer så det, som den antidepressive medicin kommer med.
Ophidselsesfasen er der, hvor den første fysiske reaktion på seksuel stimulation starter. Her begynder kroppen gradvist at forberede sig på seksuel aktivitet. For mænd betyder det bl.a., at blodtilførslen til penis øges, hvilket fører til erektion, og pungen trækker sig tættere ind mod kroppen. For kvinder betyder det, at der sker en hævelse af klitoris og indre og ydre kønslæber samt lubrikation (fugtighed) i skeden. Husk, at den kvindelige rejsning er lubrikationen.
Hvis en kvinde ikke er våd, har hun ikke rejsning, og er dermed som udgangspunkt ikke ”ophidset” nok. Så ikke noget med spyt og glidecremer, bare fordi man er utålmodig (medmindre der selvfølgelig ligger en hormonel-problematik og gør at lubrikationen udebliver!). – Men ellers så handler det selvfølgelig om, at hun skal være ophidset og tændt, og det ved man, hvis man går efter lubrikationen som udgangspunkt. For kvinder kan det også være, at brysterne svulmer op, og brystvorterne blive mere følsomme og synlige.
For både mænd og kvinder gælder det, at puls og blodtryk stiger og musklerne spænder op. Ophidselses-fasens længde afhænger af både fysiske og psykologiske faktorer. Den kan hurtigt gå over i plateaufasen (se længere nede), men hos nogle kan ophidselsen også aftage, hvis man f.eks. forstyrres og/eller at stimulationen ophører.
I denne fase påvirkes seksualiteten bl.a. af medicinen på den måde, at det påvirker rejsningen hos både mænd og kvinder! Det bliver simpelthen svært at mærke, blive og forblive ophidset. Hvilket jo er helt enormt træls!
For hvis man endelig har fået ”greb” om lysten og endelig mærker, at NU skal det være, og så det bliver mega svært at holde ophidselsen… Det kan være noget op ad bakke.
Som en af mine respondenter i min afhandling på Master i Sexologi uddannelsen på Aalborg Universitet om ”Behovet for sexologisk rådgivning hos danske veteraner i PTSD-behandling” beskriver, da han fik antidepressiv medicin:
”… da fik jeg jo impotens i en ret hård grad, og det var jo en – altså, det var et kæmpechok for mig lige pludselig, og jeg tænkte ”hvad i alverden, kan jeg nu heller ikke fungere hernede?!” Det var bare skuffelse på skuffelse, og efterhånden så blev det, at man – ”ej, vi må hellere lade være, fordi jeg kan nok ikke alligevel.””
Og en anden beskriver:
”… jeg kunne heller ikke få den op og stå. Jeg har kunnet mærke problemer med, at det kunne godt være, at jeg fik en rejsning, men den var ikke lige så hård som førhen. Og det kan godt være den ikke blev slap undervejs, men altså, min kone nævnte det også på et tidspunkt – altså, den der kommentar med at ”Årh du er hård” eller ”Årh du er stor,” den har jeg ikke hørt i 10 år” Man synes ikke, at man er det samme værd som man var førhen i sengen.”
Plateaufasen er den fase i den seksuelle reaktionscyklus, hvor ophidselse niveauet er konstant i en kortere eller længere periode, før det kulminerer i orgasmen. De fysiologiske tegn på ophidselse, såsom øget puls, blodtryk og blodtilstrømning til kønsorganerne, er på et stabilt niveau. Det er her man kan ”lege rundt” og trække det seksuelle møde i langdrag.
Hvor lysten og at handle på lysten kan betragtes som, at du mærker lyst til en tur i rutsjebanen, og du køber en billet og står i kø og sætter dig op i vognen og spænder selen. Så kan ophidselsen betragtes som værende vejen op af rutsjebanen til toppen, hvor plateau-fasen er på toppen. Her kan man faktisk få en god rundtur, inden det hele kulminerer i et ordentligt sug i maven, hvor det går drønende nedad og man hyler og skriger og griner – og det kan vi så kalde den store finale, nemlig orgasme-fasen.
Plauteau-fasen kan man forlænge og sætte ekstra togbane-længder på, ligesom når man bygger med brio-togbane. Det er her vi kan lege, holde ophidselsen kørende, skifte stillinger og fjumse rundt. Ophidselsen er nogenlunde intakt og vipper måske ganske lidt op og ned, men man er ikke på vej til slutningen endnu. Fasen fungerer på den måde som en overgang mellem ophidselsesfasen og orgasmefasen.
I Plateau-fasen bliver det stadig forstyrrelsen af ophidselsen og rejsningen og lubrikationen, der bliver problemet med antidepressiv medicin i systemet. Det er, som om der hele tiden er en rutsjebanevogn, der kører baglæns og man skal være vildt koncentreret om at holde ophidselsen på alle mulige forskellige måder. Det kan være svært anstrengende!
I orgasme-fasen ser man især, at udløsningen og/eller orgasmen bliver hæmmet. Det kan føles som om, at man skal arbejde absurd hårdt på at få rutsjebanevognen til at ”tippe ud over kanten” og nogle gange så KAN man ikke ”køre orgasmen i hus.” Måske skal der meget mere kraftig fysisk stimulation til. Måske hurtigere. Og det er uanset, om man er mand eller kvinde.
Det er anstrengende, og man kan nemt opgive.
Det kan dog blive nemmere over tid og med træning. Men mange oplever det, som en af de værste bivirkninger. Og ærligt: Hvis man først har knoklet sig igennem før lyst-fasen, holdt tungen lige i munden, kæmpet og knoklet i ophidselses-fasen, koncentreret sig i plateau-fasen og så ENDELIG mærker, at NU er den ved at være der…
Og så VIL den rutsjebanevogn bare ikke ud over kanten.
Ja, så bliver man træt, udmattet, modløs og opgivende!
Og det forstår jeg faktisk rigtig, rigtig godt! Det er en fuldstændig sund og naturlig reaktion på en seksualitet og en seksualitets-funktion, hvor der er lagt en stor bremse ned over. Det føles som et sexliv med håndbremsen trukket.
Så det vi taler om, når vi taler om antidepressiv medicin og mistet sexlyst er altså, at der BÅDE er selve depressionen, angsten, stressen PTSD´en mm. der påvirker seksualiteten. Men medicinen påvirker også!
Det betyder, at der er en hel general nedsat seksuel tilfredsstillelse allround på stort set alle faser, hvis man er uheldig. Både den psykologiske og relationelle lyst er lav, og så kommer medicinen med sin fysiologiske og biologiske påvirkning også. Det er svært ikke at få det stramt i betrækket!
Men heldigvis er der hjælp at hente – og et af de steder, hvor alle kan være med, handler om bevægelse.
Ifølge Anders Hansen i bogen ”Hjernestærk” er der nemlig lavet adskillige studier, der handler om, hvordan træning i sig selv er et antidepressivt middel.
Vores kroppe er ikke skabt til IKKE at bevæge os og ikke at blive brugt.
Studierne viser, at uanset graden af nedtrykthed så betyder træning, at alle får det bedre, og at de negative tanker mindskes, mens selvværdet øges.
I bogen anbefales der, at du starter med at gå 10. min pr dag. Stille og roligt sætter du længden og tempo op, indtil du enten kan løbe 30 min i et godt tempo eller gå 45 minutters gang, hvor du kan mærke, at du også får pulsen lidt op. Det er ”pulsen lidt op” der er det helt afgørende her! Og ift. gang kan ”lidt” være rigeligt fint – så skal der bare mere længde på og flere minutter på hen ad vejen.
25 studier samlet i et litteraturstudie viste, at træning beskytter mod depression. Det er mere effektivt at løbe end at gå. Men litteraturstudiet viste dog, at blot en gåtur på 20-30 min om dagen medvirker til at beskytte mod depression og giver et større velbefindende.
Der SKER noget fysiologisk med vores hjerne, når vi bevæger os. Der SKER noget fysiologisk med vores hjerne, når vi får pulsen op. Og husk, det der er undersøgt her, er løb og gang, men træning er lige så effektivt, som medicin ved mild og moderat depression.
Husk at træning kan være alt muligt. Det kan være spinning, zumba, dans, svømning, HIT-træning eller alt muligt andet. Det vigtigste er, at du får trænet og får din puls op tilsvarende tre gange om ugen i 45 min. pr gang.
Og så er det meget vigtigt at huske, at det tager op til 6 uger at opnå fuld effekt.
Ved svær depression og selvmordstanker har medicin den største effekt, og man skal ikke lade være med at behandle med medicin! Men i de tilfælde er en kombination jo vanvittig vigtig!
Derudover, så har motion og træning ofte en positiv effekt på bl.a. ens sexlyst også. Qua mere dopamin, noradrenalin og testosteron og mange flere elementer, så oplever mange, at deres fysiologiske og spontane lyst stiger ret hurtigt. Derudover beretter mange, at det bliver nemmere for dem at mærke kroppens lyst-signaler, dem man måske tidligere overhørte. Så KUN plus på gang, motion og træning. Kroppen kan heller ikke leve uden mad og søvn og oprigtigt følt og mærket kærlighed. Motion og/eller bevægelse skal op på samme linje!
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at sexlyst og depression er tæt forbundet, og at det er HELT almindeligt, at lysten bliver påvirket. Men det betyder ikke, at du bare skal opgive det hele. Der er faktisk meget, du og I kan gøre:
1. Behandling af depressionen – grundigt og med tid
Det er afgørende, at depressionen bliver behandlet. Psykologhjælp eller anden terapeutisk behandling: Enten ved henvisning eller betal selv.
Undersøger alle muligheder for at få behandlet depressionen både psykologisk og fysiologisk. Jeg anbefaler en kombination, hvor man både ser på, hvad kan der psykologisk gøres, men også hvad man selv gøre for at få styrket sit mentale helbred, f.eks. motion.
De behandlingsmetoder, jeg anvender og anbefaler, fordi der er stor effekt for mange, er EMDR (som mit eget personlige førstevalg), Metakognitiv Terapi – vælg en behandler, der er uddannet af Adrian Wells fra MCT-institute – og Kognitive terapiformer. Men husk at spørge behandleren, hvilken behandlingsmetode de bruger, så du ikke får almindelig samtaleterapi. Det har bestemt også sin berettigelse og er også hjælpsomt. MEN du skal have behandlet din depression, så det skal være i fokus!
Og som sagt er 8-12 samtaler sjældent nok. Nogle gange tager det lang tid at nå ind til det, der for alvor gør ondt, og nogle gange skal man også prøve flere forskellige behandlingsformer af. Men det er okay. Bare du bliver ved.
2. Tal med din læge om medicinen
Trap ALDRIG for hurtig ud af medicinen og sørg for, at du gør det i samarbejde med din behandler, hvis han/hun er efteruddannet i det. Ellers så tal med den fagperson, der har udskrevet medicin i første omgang.
Men udtrapningen skal ske langsomt, meget langsomt.
I takt med udtrapningen kan du også forvente, at ”depressionen” stiger til overfladen, så du måske mærker mere til den. Men det er helt ok, fordi du jo gerne skulle være i gang med at få den hakket i småstykker, så dét, der pibler op, gerne skulle være mildere i intensitet – fordi du allerede ER i gang med behandling.
3. Bevægelse og motion – ikke til diskussion
Motion virker antidepressivt. Punktum. Det er ikke til diskussion.
Du kan ikke leve godt og tilfredsstillende uden at få den bevægelse din krop er skabt til – du kan heller ikke leve et liv med livskvalitet, hvis du konstant frarøver din krop 2 timers søvn om natten.
Det er ligesom med biler: Du kan ikke både fjerne olien og så have en bil, der kører fantastisk. Det KAN ikke lade sig gøre!
… men det kan du læse mere om længere oppe i artiklen.
4. Sex og intimitet er mere end penetration
Husk også på, at sex ikke kun handler om penetration. Det handler om kontakt, nærhed og følelsen af at blive begæret og elsket.
Kram, nus, massage, lange blikke og stille stunder sammen kan være lige så meningsfuldt. Og ofte spirer lysten netop i det rum, hvor man ikke skal levere noget.
Og det vigtigste: Tal sammen. Fortæl hinanden, hvad I savner, hvad I frygter, og hvad I drømmer om. Ingen kan læse tanker, og det er sjældent, at skam og ensomhed forsvinder af sig selv.
Ærlighed skaber tryghed. Og tryghed er den bedste grobund for lyst.
5. Husk at ting tager tid
Det kan godt tage tid at behandle en depression rigtigt, så du skal væbne dig med noget tålmodighed. Men så længe du mærker lindring, bedring og stille og roligt mærker, hvordan din livskvalitet kommer tilbage og du kan glædes igen, mærke solen på din hud, være nærværende og i nuet, så er det også nemmere med tålmodighed. Så bare kom i gang. Hellere i dag end i morgen.
… Og så lige en sidste ting: Du må godt savne lysten. Du må godt savne dit gamle jeg. Det er naturligt og helt, helt ok.
Men husk også, at sexlyst ikke er en enten-eller ting. Det er ikke noget, man har eller ikke har. Det er noget, der kan vokse. Noget, der kan stimuleres. Noget, der kan komme igen.
Så lad os tale om sexlyst og depression. For det er netop, når vi taler om det, at vi begynder at finde vejen tilbage.
PS: Jeg spurgte på Instagram, hvad følgerne havde oplevet med sexlyst og depression. De skrev:
Jeg håber, at min artikel har givet dig nogle gode råd og kærlige tanker med på vejen, hvis jeres parforhold er påvirket af depression.
Mangler du stadig svar på nogle af dine spørgsmål?
Er der noget, du gerne vil have at jeg uddyber yderligere?
Så læg endelig en kommentar herunder, og hjælp mig til at gøre artiklen endnu bedre.
Hjælp mig til at hjælpe dig, artiklerne her på hjemmesiden opdateres nemlig løbende.
De kærligste hilsner, Maj Wismann – Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006
– Læs mere om Maj her <—
Hvis du kunne lide det her afsnit om ”Sexlyst og antidepressiv medicin”, så er Episode #271- EMDR-traumebehandling – 17 spørgsmål og svar måske også noget for dig.
Her gennemgår jeg 17 spørgsmål og svar om EMDR-traume-behandling.
★ Har du også haft udfordringer med depression og sexlyst, Så lad os meget gerne høre fra dig i kommentarfeltet. Del endelig dine erfaringer, din støtte og dine kommentarer. ❤
*Husk god tone, ALLE negativt ladet kommentarer slettes øjeblikkeligt. Jeg ønsker at skabe et positivt og støttende forum, hvor vi kan hjælpe hinanden. Derfor er der nul-tolerance overfor flabethed, nedladenhed, negative inputs, uhøfligheder og uforskammethed.
Kan cølibat booste sexlysten? Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det? Hvordan får du gnisten igen? Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-