Sexolog og terapeut Maj Wismann
Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut
MENU

Sexlegetøj til mænd, mandfolk og frække fyre.

Mænd vil også have sexlegetøj

Jeg får jævnligt brevkasse spørgsmål om sexlegetøj til mænd, men i sidste uge fik jeg 3 her på sitet, og så tænkte jeg altså, at NU måtte jeg lave et lille skriv om det.

SÅ jeg hev fat i Mathilde (og hendes lækre partner Tonny), der ejer et af de mest elegante firmaer i DK, som forhandler kvalitets erotisk legetøj, og fik dem til at give deres bud på, hvad der er HOT lige nu!

(mere…)

Hej Maj Wismann

Jeg skriver til dig, fordi jeg har et problem.

Det er sådan, at når jeg går i seng med min kæreste, så er det ikke så tit at jeg kan få orgasme.

Vi er sammen et par gange om ugen, hvor det altid ender med at han kommer, og så ligger jeg der og føler at jeg ikke rigtig har fået noget ud af det.

Jeg ved ikke om det er normalt, for jeg har ikke rigtig snakket med nogen om det.

En af mine veninder snakker meget om sit sexliv, og det lyder vildt spændende, men jeg bliver også lidt misundelig, hun får nemlig tit orgasme og jeg er ikke helt sikker på om jeg overhovedet har oplevet én.

Min kæreste synes, at det er irriterende, at det kun er ham, der får noget ud af det, og jeg er bange for at han føler, at det er ham der gør noget forkert.

Måske egner jeg mig slet ikke til at have sex.

Kan du hjælpe mig på en eller anden måde?

Hilsen Nanna

Brevkasse: Kun ham der får noget ud af sex!

Hej Nanna

Tusind gange tak for dit brev, det er virkelig relevant, det, du skriver om. Jeg kan love dig for, at du på ingen måde er den eneste pige/kvinde der oplever dette problem. Jeg kan ikke ud fra dit brev læse, hvor gammel du er, men det lyder som om, at du og din kæreste har været sammen i et stykke tid og måden du skriver på, gætter jeg mig til at du er plus/minus omkring de 20 år. Først og fremmest vil jeg fortælle dig, at du er fuldstændig normal. En undersøgelse viser faktisk at en tredje del af alle kvinder har ikke oplevet at få orgasme, og det er altså temmelig mange i Dagens Danmark. Det fortæller mig noget om, at godt nok bliver der skrevet meget i medierne omkring sex, men jeg tvivler på at vi udveksler særlig meget erfaring, når vi snakker med hinanden, sådan rent teknisk set 😉 . Og det er faktisk ret synd, vi kan udveksle tips og tricks til tøj, boligindretning, børneopdragelse etc. men vores sexliv, DET skal vi ikke kortlægge og snakke om. Jeg er sikker på, at hvis vi kunne snakke åbent om det, så ville du vide, at mange kvinder simpelthen ikke ved HVORDAN de skal få en orgasme, de ved ikke hvad de kan lide i sengen, de ved ikke hvor de bedst kan lide og blive rørt, slikket, bidt, nusset, og hvis de ved det, så er det sjældent at de tør at fortælle det til deres kæreste. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har fået en orgasme eller ej, så har du nok ikke fået en orgasme. Og så skal du i gang med at øve. Din kæreste kan nok ikke tilfredsstille dig seksuelt før du ved hvordan du kan tilfredsstille dig selv, og har videreformidlet denne viden til ham. Og så kan jeg faktisk godt forstå, at du ikke får særlig meget ud af at gå i seng med din kæreste, og jeg kan faktisk også godt forstå at din kæreste synes at det er irriterende. Jeg vil anbefale dig at undersøge markedet omkring bøger, onlinekurser, dvd´er etc. omkring onani, og få gjort dig selv til ekspert. Den vil give dig viden om din egen krop, og så skal du i gang med at træne. Jeg vil anbefale dig et par gange om ugen, hvor du går i bad og bagefter lægger dig tilrette i din seng evt. med en erotisk novelle eller en blød erotisk film, så du kan blive lidt tændt, og så går i gang med at udforske din krop, og lærer din krop at kende. De første 5 gange skal du ikke fokuserer på at få orgasme, men mere på vejen derhen, mærke, hvordan du bliver mere og mere ophidset. Mærker hvor det er rart og dejligt og hvor det er knap så lækkert at blive rørt. Brug en masse tid på dig selv og din krop i det næste stykke tid. Og så vil jeg faktisk anbefale dig at investere i en god klitorisvibrator, til de første orgasmer, så du hurtigere oplever klimax, så kan du altid øve videre kun med fingrene bagefter.

Du kan læse meget mere om manglende orgasme lige her <-------

Rigtig god fornøjelse.

Kærligst Maj Wismann, Parterapeut og klinisk Sexolog med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---

Maj Wismann i brevkassen - Kun ham der får noget ud af sex

Hej Maj

Jeg har en dejlig kæreste, som jeg elsker overalt på jorden, virkelig - men det er ikke særlig tit,  jeg kommer eller får orgasme, når vi er i seng sammen, og derfor faker jeg under sex stort set hver gang!

Jeg nyder det jo stadigvæk helt vildt meget, så egentlig føler jeg ikke at jeg "snyder" ham som sådan.

Snyder jeg?

Bør jeg sige det til ham?

Fakerinden

Brevkasse:

Faker under sex - Hvad skal jeg gøre?

Hej Fakerinden

Uha – velkommen i klubben af fakere, som rummer nærmest alle kvinder, for de fleste har stort set alle gjort det på et eller andet tidspunkt i deres liv i kortere eller længere perioder af gangen.

Men, du skal vide, at den eneste det går ud over er dig og din oplevelse af sex, for så længe du ligger der og stønner, så tror din sexede kæreste, at han gør det helt perfekt, og så ændre han ikke taktik sådan bare lige.

Jeg mener ikke, at du sådan behøver at gøre et stort nummer ud af bekendelsesprocessen og indkalde til alvorsmøde, men måske ville det være en ide, bare at droppe fakeriet halvdelen af gangene og begynde at arbejde lidt mere ”med” kroppen og tage ansvar for din orgasme, rør ved dig selv, få ham til at røre klitoris osv..

Du får en meget bedre elsker ud af ham og du får meget mere ud af sex – det kan jo ikke blive bedre.

Og husk lige, at når du faker, er du jo ikke i din krop, i nydelsen, men mere i knolden – og det er jo knap så fedt for dig, for sex er jo ikke en tænketing med en kropsting.

Så jeg vil anbefale dig at begynde at korrigere ham lidt, så det bliver mere nydelsesfuldt for dig, og måske tage en lille vibrator i brug, jeg anbefaler "Touch" fra We-Vibe  for den er lille og snild og kan sagtens bruges under sex med de skønneste orgasmer til gengæld og så slipper du for at fake og lade som om du er helt udkørt bagefter.

Maj Wismann - Faker under sexMange hilsner

Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---

Gør som over 25.000 andre
Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om parforhold, kærlighed og seksualitet. Nul spam. Kun e-mails og tilbud på kurser, der gør dig dygtig(ere)  til at få det parforhold og sexliv du ønsker dig. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
.
maj_wismann
Brevkassen om parforhold
I brevkassen her kan du finde mere end 400 spørgsmål og svar om parforhold, kærlighed, sex og seksualitet.
Skriv til brevkassen
Ressourcer
Online forløb
Artikler
Brevkasse
Maj Wismann
Stevnshøjvej 8
5800 Nyborg
Denmark
+45 22 37 62 93
Kontakt@majwismann.dk
CVR: 32844324
Handelsbetingelser
majpopup

Få min populære e-bog
"Når seksualiteten driller"

❤ Kan cølibat booste sexlysten?
❤ Hvad er seksuelt mindreværd, og hvad gør du ved det?
❤ Hvordan får du gnisten igen?
❤ Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få e-bogen for 0,-

.
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet gratis
Få min e-bog med fakta, tips og råd til sexlivet for 0,-
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram