Hvad hvis lysten er væk?
Ja, hvad gør man så?
Og skal den altid være der?
Er DET normalt?
I dette interview – med nogle år på bagen – kan du høre mig fortælle om, hvad der sker, når lysten er væk. Jeg fortæller også om, lysten til at få lyst, og hvad man som partner kan byde ind med.
Gider du ikke se og lytte til videoen, kan du læse alle pointer i dejlig læsevenlig klummeform herunder.
OBS: Interviewet og videoen om “Hvad hvis lysten er væk?” er ved at have nogle år på bagen. Det er en af de allerførste uddybende radio-interviews jeg “skød”. Så bær over med, at jeg til tider lyder lidt nervøs, og at jeg nogle gange lyder lidt mærkelig i stemmen. Det er ren og skær nervøsitet.
Rigtig god fornøjelse.
Kh,
Maj Wismann – Klinisk Sexolog og parterapeut med praksis siden 2006 – Læs mere om Maj Wismann her <—
– Kan du ikke afspille videoen, kan du se den på min YouTubeKanal her:
https://youtu.be/3rUHkwjLdw8
Hvad hvis lysten er væk?
Både mænd og kvinder kan opleve at sexlysten forsvinder.
Og det sjove er, at vi mennesker ofte er indrettet således, at vi går rundt og tror, at lysten er sådan noget, der bare altid er der.
Det der med, at hvis man kører på med sit arbejde i en periode, ja, så kan sexlysten jo gå lidt ned.
Og man kan gå og være vildt liderlig i to uger og så gå tre uger uden et godt knald.
Og sådan er det bare.
Og det er okay.
Der er perioder i ens liv, hvor lysten er mindre end andre.
Og hvis man er opmærksom på det – og kan kommunikere og tale ordentligt sammen – så kan man acceptere det faktum og blive enige om, at der det næste stykke tid er lidt pres på, så der derfor ikke skal fokus på sexlyst og mangel på samme i den periode.
Men så tager vi også revanche!
Men lysten kan jo faktisk også forsvinde helt og det er her, det bliver et problem for mange.
Hvis den ene fuldstændig mister lysten, og den anden stadig har en sexlyst, så er der jo en af parterne, der ikke får sit behov opfyldt, og ja, så har man jo reelt set et problem.
Man kan heldigvis gøre mange ting ved det her problem.
Der kan være mange grunde til at lysten forsvinder.
Hvis vi lige skal snakke mænd og kvinder, så sker der for mange kvinder ofte det, at når de har født, så forsvinder sexlysten i en lang periode.
Kigger man på det sådan helt ur-instiktsmæssigt , så er det helt naturligt.
I guiden "Manglende sexlyst" kan du læse mere om, hvorfor lysten forsvinder i forskellige perioder af livet.
Hvis hun har et spædbarn, så er det måske ikke lige meningen, at hun skal have endnu et barn lige nu.
Så det er helt naturligt, og hun bliver bare fyldt op af andre ting og er enormt træt.
Men manden har måske stadigvæk sin sexlyst intakt, og der er det tit at vores billede af, hvad et sexliv er er meget forsnævret.
De par jeg arbejder med i min klinik, som står i den her situation, dem fortæller jeg, at det handler meget om, hvorvidt kvinden egentlig har lyst til at få lyst.
Det kan fx være, at de ligger i sengen og hun er træt, men han er stang-liderlig, men hvor hun så foreslår, at han lige tager sig en spiller, mens hun kigger på, eller at hun lige gør det for ham og hjælper ham på vej.
Hvis hun har lyst - ellers skal hun ikke. Men så må de finde ud af, hvad der skal til for at hun har lyst til at møde ham i hans seksualitet og lyst.
Det handler meget om at anerkende hinandens lyst.
Hvis manden – eller kvinden, for den sags skyld – hele tiden møder en mur, så vil de føle sig afvist og det kan man ikke holde til i voldsomt lang tid.
Der kunne et par frække ord i øret, mens han tager sig en spiller være givet rigtigt godt ud.
Men igen, der er rigtig mange grunde til at lysten kan forsvinde, det er ikke kun, når der kommer en lille ny til verden.
Det kan være mange ting; maskulin og feminin essens har også en del at skulle have sagt. Hvis kvinder fx er meget dominerende i hjemmet og har det man kalder meget maskulin essens, så kan manden også gå hen og miste lysten til hende.
Og det er ikke fordi, hun ikke er lækker eller sexet eller har en flot krop, men hun udsender simpelthen ikke de der signaler og stråler og sanseligheder og nydelser som mange mænd elsker ved kvinder.
Og så kan manden langsomt miste lysten indtil den en dag er helt væk, og hvor er det bare ærgerligt.
Tid kan være en anden faktor, der kan gå ind og påvirke sexlysten.
Og jeg kan godt blive en lille smule "Arrghhhh, dét holder vist ikke" over hele den her vi-mangler-tid-sammen snakken.
Jeg snakker tit med par, der har små børn, hvor de fortæller, at de mangler tid med hinanden.
Men når jeg så spørger, hvad de laver om aftenen efter børnene er puttet ved en 20-tiden til kl. 23, hvor de selv går i seng, og de så siger, at jamen der sidder vi og ser fjernsyn.
Så får jeg da lyst til at bede dem om at gå hen og hælde to liter vand i det fjernsyn og sæt jer og snak sammen i stedet for.
Og det behøver jo altså ikke være sådan en med, at nu skal vi have styr på vores sexliv, så lad os have sex lige nu med panik på.
Det kunne være noget med, at man lige tænder nogle stearinlys i soveværelset og giver hinanden massage.
Start med at komme ned i kroppen igen og bring noget nydelse og noget sanselighed ind i det.
For ja, tid.
Det er rigtigt at man kan være stresset og det kan gøre mange ting ved os, men det er i virkelig mange tilfælde et spørgsmål om prioritering.
Og så det med lige at minde sig selv om, at jo mere god og dejlig sex man har, desto mere god og dejlig sex har man også lyst til at have.
Så det handler tit om at turde fortælle sin partner, hvad det er man godt kan lide og gerne vil have.
Hvis sex ikke er fedt, så gider vi det jo heller ikke.
Hvis du har lyst, vil jeg rigtig gerne høre dine kommentarer til interviewet & pointerne om lysten.
Du er mere end velkommen til at stille spørgsmål til interviewet/teksten i kommentarfeltet herunder.
Jeg skal nok holde øje
De kærligste hilsner
Maj Wismann – Klinisk Sexolog og parterapeut med praksis siden 2006 – Læs mere om Maj Wismann her <—
► Video: Feminin essens og urkraft
► Video: Sexlyst eller ej
► Video: Maskulinitet
► Video: Om Kærlighed, parforhold og sex
► Video: Kvinden og kroppen
► Video: Sensualitet og nydelse - En vigtig faktor for et godt sexliv
► Video: Kærlighedens Kemi - Et foredrag om at finde den rette formel