Min kæreste hader mit sexlegetøj

Kære Maj

Åhh, jeg håber på et svar, for jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op.

Jeg er en pige på 31 år med en kæreste på 32 år. Vi flytter sammen i næste uge. Min kæreste har en meget stor sexlyst og bruger gerne forskellige stillinger, en tur på køkkenbordet eller i det fri osv. Vi har begge været i en række langvarige parforhold i vores fortid.

I mine har vi mest af alt dyrket sex uden remedier, men vi har syntes det sjovt at inddrage sexlegetøj. En vibrator, dildo, slikket chokolade af hinanden og lignende måske i gennemsnit ti gange om året som et lille ekstra krydderi, der holder gnisten kørende.

Jeg ser det bestemt som helt almindelig sex. Jeg ved ud fra fjernsyn, omgangskreds, artikler osv., at rigtig mange kvinder har en vibrator. Og at mænd ofte er de mest nysgerrige og åbne for sjov sex. Generelt set.

Men sådan er det ikke i mit nuværende forhold. Da jeg en dag tog min vibrator frem med min nuværende kæreste, reagerede han som om, jeg havde bedt ham kvæle mig. Han synes, det er helt vildt vulgært og vil ikke engang kigge på den.

Jeg blev meget overrasket. Her et halvt år efter blev han ked af det, da jeg bare sagde ordet vibrator. Han havde tårer i øjnende!

Han er generelt lidt snerpet seksuelt, synes jeg. Han synes, det er grænseoverskridende at skulle binde mine hænder eller give mig bind for øjnene og lignende. Og han tænder helt af på, hvis jeg rører mig selv, som mange mænd ellers tænder på. Og hvis jeg prøver at udtrykke, hvad jeg godt kan lide, så går han helt i sort.

Det er ellers altid det kvinder får skudt i skoen, at de ikke udtrykker nok, så manden selv skal regne ud!?

Jeg har også spurgt den anden vej rundt, hvilket han heller ikke tager så godt imod. Samtidig med at han jo har en vildt stor sexlyst og gerne knalder på spisebordet. Jeg er med på, at sex, og hvad der tænder en, er vildt individuelt. Men det gør mig også ked af det, at han åbenbart synes at alt, hvad der inddrager en eller anden form for remedie (eller mig der rører ved mig selv) er vildt vulgært og ekstremt.

At han ikke vil udvikle sig, prøve nyt - ja, i det mindste bare prøve noget, som han ikke har prøvet før og så evt konkludere, at han ikke kan lide det. For så er det helt fint. Noget fortæller mig, at hans selvværd ikke altid er lige højt, når det kommer til kærlighed og sex. Han kan godt blive lidt jaloux på mine ekskærester især. Og efter episoden med vibratoren ville han vide ALT om, hvad jeg havde lavet med mine ekskærester ned til de mindste detaljer om, hvad vi havde lavet i sengen.

Han var helt knust over, at han følte, at uskylden i vores sexliv var ødelagt (ja, så dramatisk sagde han det), og at han måske ikke kan tilfredsstille mig seksuelt. Jeg sagde selvfølgelig, at det var dejlig sex vi har, og at han tilfredsstiller mig fint - dette var blot et forslag til et krydderi. Og når jeg prøver at udtrykke, hvad jeg godt kan lide, tager han det som kritik, og at jeg ikke er tilfreds, og at vi er forskellige seksuelt. I stedet for at se det som en positiv ting, at vi kan udvilke os sammen. Lege sammen.

Der var også en dag, hvor han absolut ville knalde fem min inden en af mine venner skulle komme hjem til mig. Jeg mente ikke vi kunne nå det, hvilket jeg sagde flere gange, og ganske rigtigt, ringede det på midt i akten. Jeg sprang op og tog tøj på. Min kæreste blev sur og ked af det og følte det som om, at jeg ikke satte sex med ham særlig højt. Så han er sådan meget følsom. Vi har talt meget om det. Jeg har sagt, at jeg har det fint med at dyrke i "hans øjne" normal sex.

Men samtidig synes jeg, det er mærkeligt, at han ikke har en nysgerrighed eller lyst til at prøve. Det får mig også til at se ham som lidt tøset, hvilket ikke tænder mig. Jeg skal være den stærke, der tager imod ord som vulgær, øjne der siger frastødende og en mand, der får tårer i øjnene, fordi vi taler sex.

Når jeg så taler med mine veninder, og sådanne krydderier er helt normalt hjemme hos dem. Eller de i Mads og Monopolet konkluderer, at alle mænd tænder på kvinder, der rører ved sig selv. Det skal siges, at han er meget nysgerrig, når det kommer til livet ellers, så det hænger ligesom ikke sammen!

Åhh Maj, jeg håber du kan hjælpe mig. Jeg synes jo selv, at en vibrator er på samme niveau, som en mobiltelefon - en plastikdims med indbygget vibrator. Og at det er sjovt at udvikle sig sammen seksuelt. Og jeg kan ikke finde ud af, om det mere handler om dårligt selvværd og angst for ikke at være god nok.

Jeg håååber på at høre fra dig.
Mange Hilsner den anonyme

Brevkasse: Min kæreste hader mit sexlegetøj

Kære Anonyme

Øv, en situation, virkelig. Først og fremmest vil jeg fortælle dig, at det faktisk er en historie, jeg ofte hører. Altså historien om, at sexlegetøj på en eller anden måde får en negativ effekt i stedet for en positiv. Det kan være kvinde, der ikke kan få orgasme, og som inddrager vibratorer og manden er total med på den de første gange, men når det så går op for ham, at hun jo stadig ikke kan få orgasme "kun" ved hans hjælp, så bliver sexlegetøjet træls og "Nå, skal du nu have fat i den igen".

Ja, selv sexlysten kan det påvirke, og derfor har jeg faktisk et afsnit omkring sexlegetøj med i min store "Få sexlysten tilbage og behold den for livet" online workshop. Så NEJ, I er bestemt ikke det eneste par, der oplever, at sexlegetøj kan gå hen og blive træls. Eller.... Det er jo IKKE sexlegetøjet, der virkelig er problemet her, for som du beskriver det, så er det dét din kæreste får det sexlegetøj til at betyde oppe i hans hoved.

Og jeg tror du har fuldstændig ret, når du forsigtigt konkluderer, at hans selvtillid vist ikke er super høj på det seksuelle område, og det lyder som om, at han i den grad tror på myten "En mand skal kunne tilfredsstille en kvinde 100% UDEN at hun på nogen måde rør ved sig selv", og undskyld, men jeg får altså lyst til at sige: "Hallo, vågn så op fra den pornofilm kammerat!" Det lader til, at han tror, at han skal kunne give dig alt det, du har brug for og være den absolut bedste elsker af dem alle, og den holder sgu´ bare ikke i byretten.

Det seksuelle mindreværd eller at ens seksuelle selvtillid er lav betyder helt praktisk, at man ikke føler sig "God nok" i sengen, og jeg kan ikke lade være med at tænke, du du er nødt til at få snakket med ham om det her. Mange gange. For hvis han ikke rykker sig en meter ud af flækken, så er spørgsmålet faktisk, om du kan leve med det på sigt, det tvivler jeg nemlig på. Det lyder som om, at han har svært ved at blive afvist seksuelt f.eks. situationen, hvor du fik gæster, og han bliver sur over at blive sat til side.

Jeg er sikker på, at der foregår en eller anden rigtig, RIGTIG træls indre dialog i hans hoved omkring, at du vælger ham fra og at han ikke er "god nok". DEN dialog, skal du og I have set på. Og jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, at han for pokker skal lære at lade være med at stille spørgsmål, han alligevel vitterligt ikke ønsker svaret på! Damn.

Og jeg vil altså lige sige, at en anden gang, så vælger du jo selv, hvad du vil fortælle om dine tidligere seksuelle oplevelser. Fordi I er kærester, har han jo ikke krav på at høre om dine knalderier med andre! Men det lugter bare langt væk af klassisk forhørsteknik af en jaloux fyr, når han på den måde vil vide alt i alle detaljer og i øvrigt konstatere bagefter, at det ødelægger noget for jer.

Det lyder ganske, GANSKE uhensigtsmæssigt. Og hvis han bringer det på banen en anden gang, så synes jeg du skal sige noget i retningen af: "Ved du hvad, jeg gider faktisk ikke snakke om det, for du får det til at betyde alt muligt om dig og mig, som ikke er "godt nok", og det gider jeg ikke trække os igennnem". Det er OK at sige sådan. At få ham til at synes, at sexlegetøj er det mest fantastisk i verden er måske lige at stile højt nok, men jeg ville bestemt snakke med ham om det her, mange gange, indtil det ikke længere er et issue!

Jeg vil sige det sådan, at hvis I ikke sammen kan nå derhen, og få "punkteret" nogle af hans tanker omkring, hvad det siger om ham, når du rør ved dig selv, så du netop kan få lov til det, når I har sex, så skal du overveje, om det vitterligt er det du ønsker at være i resten af livet. Jeg ville ikke! Og det er vigtigt, at han VED, hvor meget det betyder for dig, og at du faktisk er skide frustreret over det! At han og dig arbejder med jeres fælles seksualitet samtidig med, at I har hver jeres seksualitet (solosex), er et godt udgangspunkt at tage snakken ud fra. Og det vil jeg anbefale dig.

For det er tydeligvis noget, der nok generer ham mere end dig - selvom det også er pis**træls for dig! Så med udgangspunktet: "Skat, der er noget, der går mig rigtig meget på, og som jeg faktisk også tror måske er et ret stort problem for dig", så synes jeg du skal tage den første snak med ham og høre, hvad hulan det er han tænker om tingene, og hvor han har sine opfattelser og ideer fra omkring sexlegetøj og at du rør ved dig selv under sex.

Prøv VIRKELIG at vær nysgerrig, sådan helt nysgerrig og uden at dømme ham, for pokker, det er jo "bare" tanker, men prøv virkelig at vis rummelighed, nysgerrighed og spørg ind i situationen. Hvad tænker han om det, hvad får han de tanker til at betyde om ham selv og dig og jeres sexliv, hvordan oplever han det osv. Kan I få gang i dialogerne, kan I nå rigtig, rigtig langt.

Og som sagt, Rom blev ikke bygget på en dag! betragt det her, som en proces I skal igennem, og kryds fingrer for, at han vil igennem den sammen med dig. Hvis han ikke vil, så vil jeg råde dig til, at du meget kraftigt overvejer jeres parforhold og også melder det klart ud til ham, så han ved, hvor betydningsfuldt det her faktisk er for dig. Ikke fordi du på nogen måde skal true ham til at ville arbejde med det her, men fordi, det er hamrende vigtigt, at han VED, at det kan faktisk være konsekvensen, altså at du er nødt til at revidere parforholdet, hvis ikke han ønsker en dialog og en udvikling i det her.

Er det hårdt?

Ja, gu fanden er det da umenneskeligt hårdt, men det er OGSÅ hårdt at leve med en kæreste og partner, der er jaloux på ens sexlegetøj, som ikke føler sig "god nok" nok i sengen, som bliver sur og børnefornærmet, hvis han bliver afvist seksuelt af ganske logiske årsager (Prøv at forestil dig, når og hvis I får børn engang), og som i øvrigt bebrejder dig for fortidens seksuelle eskapader, og som i øvrigt ikke vil have at du rør ved dig selv.....

Men virkeligheden er nok, og måske tager jeg fejl, men virkeligheden er jo nok, at forsætter han i den her dur og I ikke får gjort noget ved det, og hvis han nægter at arbejde med problematikken, så vil jeg vurdere, at du helt automatisk, stille og roligt vil begynde at miste lysten til sex med ham og miste lysten til at være kærester med ham. Og DET er fandeme også hårdt!

Så... Summasumarum.

Tag en lang og forhåbentlig god snak med ham, og se om I kan finde en fælles front på det her, så det er JERES problem og ikke bare dit eller hans, men det er JERES problem i JERES parforhold, som I skal løse FÆLLES.

De bedste tanker

Maj Wismann - Klinisk sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006 - Læs mere om Maj her <---